1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Skal jeg kæmpe for ham?

Skal jeg kæmpe for ham?

Guitarmus

Guitarmus

12 indlæg
  • Skrevet
Hej piger! Jeg blev her for en måneds tid siden inviteret ud af en fyr. Jeg var egentlig ikke et sted, hvor jeg ledte efter kærligheden men mere hygge. Jeg sagde dog ja, og det viste sig, at han er noget af det sødeste, jeg har mødt. Vi havde det vildt hyggeligt, og vi så hinanden flere gange om ugen efter det. Det var altid virkeligt hyggeligt, og jeg har aldrig før følt mig så tryg sammen med et andet menneske. Han har aldrig haft en kæreste før, og derfor var det også en stor forandring for ham pludseligt at være så meget sammen med en pige, og vi gik måske også lidt hurtigt frem i starten, hvor vi nærmest var sammen alt den tid, vi havde mulighed for. Han sagde virkeligt mange søde ting til mig, og jeg kunne mærke, at han gjorde mig så glad, fordi det hele var så simpelt og lykkeligt. Og jeg kunne mærke, at han havde det på samme måde. Men så her for en uge siden siger han pludseligt, at han har tænkt over den sidste uge, at han ikke har følelserne og mavefornemmelsen med. Ugen forinden har vi vel og mærke slet ikke set hinanden, da vi begge har haft travlt, og ugen inden da havde været lidt underlig, da jeg havde noget familiært, der gjorde, at jeg gik og var rigtig ked af det. Derfor havde vi ikke haft de der "lykkelige øjeblikke" et par uger. MEN mit spørgsmål er, om jeg skal kæmpe for ham? Jeg synes i hvert fald, at det er fejt, at han bare trækker stikket uden at have givet det en reel chance. Det har vitterligt været en måned, hvor jeg har svævet på en lyserød sky, og da jeg kender flere af hans venner, ved jeg, at han har gjort det samme. Jeg har det i hvert fald meget svært med bare at lade ham smutte ud af mit liv lige så hurtigt, som han kom ind i det. Det kan selvfølgelig godt være, at han reelt set ikke har nogle følelser, men det har jeg svært ved at tro på. Jeg er virkeligt bange for, at jeg lader ham smutte, og at han bakker ud, fordi han er blevet bange. Det er jo gået meget hurtigt og været meget intenst, og hvis man ikke har prøvet noget lignende overhovedet før, kan det vel godt være meget skræmmende og overvældende. Eller hvad tænker I? Hvad skal jeg gøre? Knus en fortvivlet og ked af det 20-årig tøs
Kvinde18

Kvinde18

1 indlæg
  • Skrevet
Kæmp<3 Men ikke pres ham.Han er nok bare bleven bange.
FrkJ

FrkJ

13 indlæg
  • Skrevet
Mit råd til dig er klart at kæmpe for ham uden at presse ham, hvis du selv føler, du har dig selv med i det. Men giv ham ikke for lang tid for han skal altså også kæmpe for dig! - ellers ender det med at blive til et ulige forhold, hvor du bliver ved med at løbe efter ham, hvis I faktisk ender sammen igen, og det er der ingen, der fortjener! Sæt evt. dig selv et mål for ikke at kontakte ham i en uges tid og så skriv til ham og spørg, om I kan mødes. Hvis han stadig virker ligeså uinteresseret, ville jeg ikke bruge for lang tid på ham derefter. Jeg brugte selv to måneder på det samme og jeg blev kørt så langt ned i den periode, hvor jeg til sidst ikke vidste, om jeg overhovedet ville være i stand til at blive glad sammen med ham igen og tilgive ham for de ting, han havde udsat mig for, fordi jeg aldrig fik noget igen - han ændrede ikke mening og jeg så først, hvad jeg faktisk fortjente, da jeg mødte en anden. Jeg håber, det ender anderledes for dig og han ser, at der ikke er nogen grund til at panikke sådan over noget, som gør jer glade. Men uanset hvad håber jeg, det hjælper dig lidt! Og bare husk at beholde respekten for dig selv - kun sådan kan andre respektere dig, som du ønsker at blive respekteret! <3
Bamboo

Bamboo

12 indlæg
  • Skrevet
Hej søde dig! Jeg har det sidste 1,5 års tid, være igennem samme historie som du præcis beskriver dit lige nu - men mit svar er ikke synderlig positivt. I juni 2015 stod jeg som dig - ikke lige klar til noget fast, - men jeg blev inviteret ud af en fyr som fra sit første øjekast var helt forelsket i mig. Jeg var dog ikke så vild med ham. Han viste sig fra sin mest sympatiske og sødeste side, ^^ som du beskriver, sagde ham her også de sødeste ting til mig, gjorde alt for mig, skrev konstant... Jeg faldt derefter for ham, og blev meget glad for ham - jeg havde aldrig været tryggere ved nogle, vi var sammen så ofte vi kunne, - flere gange i ugen. Vi svævede begge på en lyserød sky. Vi havde det, som nyforelskede skulle have det. Han sagde, at han elskede mig allerede efter en måned, og at vi var kærester. Jeg mødte hans familie allerede, da vi kun havde kendt hinanden i to måneder.. og efterfølgende var jeg med til en masse familietamtam.. Min x valgte at smide bomben efter at vi havde været sammen i 1,5 måned. Han havde mistet følelserne, og elskede mig ikke mere. Vi cuttede simpelthen alt, og jeg gjorde lige som du - skrev herind til woman. Jeg fik blandede svar som at, - jeg skulle kæmpe, eller - "drop ham", når han allerede nu bakker ud, så.. tja.. Allerede efter en uge, var vi sammen igen - han elskede mig pludselig igen, og jeg blev inviteret med til endnu mere familietamtam og tænkte.. tja, jeg tog den derfra.. (men vi kaldte ikke hinanden for kærester, det blev vi først flere måneder efter, det varede dog kun 1,5 måned) Jeg valgte at kæmpe... En kamp der næsten var umulig at vinde. For hvorfor kæmpe for en, som vælger at tage så drastig en beslutning? Det er dine følelser der bliver leget med, hvad bliver den næste beslutning der bliver taget, uden lige at vende den med dig? Fra oktober 2015-februar2017 havde jeg en evig følelseskamp, jeg var ofte ked, ødelagt og fuldstændig drænet for energi, bare for at opnå en smule lykke, hos ham jeg troede, at jeg elskede mest. Det var ikke blot 1 gang, hans følelser pludselig ændrede sig - det var flere gange i løbet af et år (4 gange ca).. Enten "svævede vi" eller også slog han op... Jeg blev kun hos ham, fordi jeg elskede ham.. Men nu kan jeg godt se, at det var fuldstændig åndssvagt. Jeg tror, at det er den mega store lykke der var i starten, der holdte mig fast, og som fik mig til at tro, at det "bare" handlede om tid, og at det nok skulle blive godt igen. Men hans følelser talte sandt allerede efter de første 1,5 måned vi var sammen.. Jeg kan ikke sige, om din historie vil ligne min, men det er bare ofte det jeg har hørt.. efterfølgende.. I februar fandt min x en ny.. En han VIRKELIG vil - så vidt jeg ved af.. Jeg har cuttet kontakten med ham, og det er det bedste jeg har gjort for mig selv i 1,5 år.. Først da han fandt en ny, fik jeg afklaring med mig selv, og kunne hvile i mig selv igen, da jeg så endelig vidste, at nu var det sgu slut.. Derfor er jeg først "kommet videre" i februar i år.. Det kan godt være, at jeg troede jeg var lykkelig sammen med ham, men det kan jeg efterfølgende sige nu, at det var jeg ikke. Jeg er mere lykkelig uden ham, end med ham, på trods af, at vi svævede på en sky.. Hvis jeg var dig, ville jeg give ham din ven en måned eller to mere.. Du må gerne kæmpe, men pas på dig selv! Giv det ikke for lang tid - det ender med at blive en længere proces, hvis det ender som mig.. Omvendt lærer man en helvedes masse oven på sådan en tur. Alt held og lykke til dig <3
vaniljestang

vaniljestang

153 indlæg
  • Skrevet
Jeg tror løbet er kørt. Har selv oplevet og set tilfælde som dit. Jeg ved virkelig ikke hvad der foregår i de mænds hoveder. Men det der med man ser en mand - alt er skønt. Og pludselig så er "de ikke klar" eller "har ikke tid" .. Din fyr har dog været så ærlig at sige han ikke har følelserne med. Han siger direkte at han ikke har dem, så er der altså ikke meget at gøre. Jeg tror mændene hurtigt bliver grebet af stemningen og bliver vilde med TANKEN om de er forelskede. Men som tiden går, finder de ud af at det var de nok ikke alligevel. Creddit for din fyr er ærlig og ikke fyre af at "han ikke er klar" .. Mit råd til dig er at lade ham være. Fuldstændig! Hvis han ikke kontakter dig, så var han ikke vild nok med dig. Hvis han er vild med dig, skal han helt sikkert nok fortryde og kontakte dig igen. Det er for mig at se, den bedste løsning. Hvis du halser efter ham, risikere du at han føler du ikke respektere hans beslutning, også bliver det MEGET svært at få noget med ham at gøre igen..