1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Slået op med grundet omstændighederne. Vi elske...

Slået op med grundet omstændighederne. Vi elsker stadig hinanden

Line111

Line111

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg blev i går slået op med grundet omstændighederne. Han er lige startet på højskole, han har kun gået der i 3 uger. De sidste 14 dage har været super hårde. For 14 dage siden gik jeg i panik og ringede til ham og kom ud med alle mine følelser. Virkelig dum måde jeg gjorde det på, men det skulle ud. Vi havde ikke snakket igennem hvordan det her skulle fungere. Vi har været sammen i 6 måneder og vi har det så godt sammen. Vi er det perfekte par og har aldrig før diskuteret. Det sidste han sagde var " jeg elsker dig. Du er min store kærlighed" Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til det hele. Han slog op fordi han føler han ikke kan nyde sin højskoletid mens han har mig? Hvordan skal jeg forholde mig til det?.. Jeg er veninder med hans bedste veninde og det var også sådan jeg mødte ham. Jeg arbejder med hende og vi har fælles venner og går i byen sammen. Vi kommer til at se hinanden når han vender hjem om 3 måneder.. Jeg tror virkelig på at vi finder sammen igen da vi begge elsker hinanden. Han ville holde en pause med det kan jeg ikke klare. Enten er man kærester ellers er man ikke, også slog vi op.. Min søster og min mor tror han har brug for tid. Vi er hinanden første kærester. De tror vi finder sammen igen.. Jeg har brug for råd..
chikua

chikua

388 indlæg
  • Skrevet
Han kan ikke nyde sit højskoleophold, hvis i er kærester? Det lyder godt nok som om, at det fordi han vil have muligheden for at hygge med andre piger
Line111

Line111

1 indlæg
Ja det lyder sådan. Men det har ingenting med det at gøre. Han er på ingen måde typen. Han er typen, som går ind til noget 100% og han får dårlig samvittighed når han ikke kommer hjem hver weekend. Han føler han skal bevise noget for mig fordi jeg tidligere har haft er dårligt forhold til en som var mig utro. Han er svær at finde ud af.
vaniljestang

vaniljestang

170 indlæg
  • Skrevet
Du skriver du har brug for råd, og det bedste jeg kan gi dig er at forholde dig til det der er sket og prøve at acceptere det. Han har slået op, og det er jo det du må forholde dig til.. Så kan det godt være I finder sammen igen senere, men lige nu er situationen bare ikke sådan. Jeg synes du skal lade være at kontakte ham overhovedet. Vis du acceptere valget, og vis du sagtens kan leve dit liv uden ham. Hvis han vil have dig tilbage, skal han nok selv komme.. Du kan risikere at presse for meget på ham, hvilket kan resultere i han får nok og ikke får plads til at mærke efter, også tror jeg hvertfald ikke han kommer tilbage. Uanset hvad, kan du ikke gøre andet end at prøve at komme videre, selvom jeg ved det er hamrende svært!
Line111

Line111

1 indlæg
Jeg kontakter ham overhovedet ikke. Jeg giver ham plads og prøver at nyde mit liv. Jeg er meget tæt med hans venner og hans familie. Jeg ved at han ikke siger noget til dem, hvilket gør at jeg kommer i en svær situation. Jeg skal mødes med hans ene søster i næste uge, men hvordan skal jeg fortælle vi ikke er sammen mere? Jeg skal på højskolen i dag og besøge vores fællesveninde. Så afleverer jeg hans ting til hende også er det det... Jeg er bare så knust
CecilieJensen

CecilieJensen

1 indlæg
  • Skrevet
Jeg ved godt, at man ikke gider høre på gammelkloge råd, når man er ung og forelsket, og føler, at man har mødt sin eneste ene. Prøv at cut kontakten i et par måneders tid og se, hvordan du har det, når der er gået lidt længere tid. Et brud, og særligt det første, kan være smertende uhåndterbart, men det går over, og du vil opdage, at der findes mange andre fyre, som siger dig mindst lige så meget som din kæreste. Det er altid udfordrende at få et forhold til at fungere, når man ikke ser hinanden særligt ofte, og når han vil trække stikket efter så kort tid, så synes jeg ikke, han kæmper nok for det, hvis han virkelig er den rette og det perfekte match. Som en anden bemærker, virker det lidt til, at han ønsker et fripas til at lave ulykker på højskolen, og det er sgu ikke i orden... Du virker som en god pige, så han burde strække sig væsentligt længere og virkelig kæmpe for dig, og det gør han bare slet ikke.
Line111

Line111

1 indlæg
Ja det er meget træls det hele.
Jeg mødtes forleden med vores fælles veninde som fortæller mig at han har lukket sig inde i en højskole bobel og har lukket alle ude. Selv hun har svært ved at genkende ham og forstår ikke hvad han har gang i.
Det er dejligt at vide han ikke bare kun lukker mig ude.
Jeg skal i næste uge mødes med hans søster og jeg har skrevet et brev til ham som hun giver videre til ham.
I det brev har jeg forklaret alle mine følelser. Både vrede og forstående føleleser. Jeg tænker det er bedst han læser det en weekend han er hjemme og efter et stykke tid.

Det går mig super meget på at jeg valgte ikke at holde en pause. Eller sagde han kan kontakte mig igen. Jeg er bange for han ikke ved at han kan? Hvad tænker i.
Det gør også meget ondt at han ikke vil kæmpe for det her forhold. Men fordi jeg kender ham og ved hvordan han er så forstår jeg godt hvorfor han gør som han gør.

Derudover kan jeg godt forstå i opfatter det som om han vil have fripas. Det ved jeg han ikke vil. Han er ikke typen. Han har aldrig haft et " forhold" eller rigtigt haft noget med nogen da han ikke kan finde ud af det, hvis man kan sige det sådan.
Jeg tænker det hele først går op for ham når han er alene hjemme i sit hus.
gitte345

gitte345

179 indlæg
  • Skrevet
Altså mænd kontakter altid en, hvis de virkelig vil, også selvom de ikke har fået lov eller tror, man kan blive sur. Så hvis han ikke kontakter dig, så er det altså ikke fordi, han ikke "tør" eller tror, han "kan". Du virker altså til at betragte ham som nærmest handicappet. Selv den mest kiksede, socialt handicappede, nørdede fyr vil gerne, som ung, opleve at flirte og få opmærksomhed fra piger, også selvom du ikke mener, at han er "typen". Jeg tror, han endelig føler, at han er ved at komme ud af at være kikset og genert og derfor vil han prøve sit nye jeg af på højskolen, han vil vokse og ud af sit skjold. Det er helt naturligt. Det er pisse ærgerligt for dig, men du kan ikke stoppe det uanset og jo mere du skriver og fortæller ham om det ene og det andet, jo mere vil han tage afstand fra dig. Lad manden være og håb evt. på at I finder sammen om et par år. Mor dig selv med andre fyre. Du kan ikke kontrollere ham og han tænder af på, at du forsøger på det.
vaniljestang

vaniljestang

170 indlæg
  • Skrevet
Det virker som om du slet ikke kan forholde dig til situationen som den er. Du bliver ved med at tænke det nok skal gå op for ham og du nærmest allerede nu er indstillet på at han også vil finde sammen med dig igen "når det hele går op for ham" .. Du bliver simpelthen nødtil at forstå at han er gået fra dig og acceptere det. Du nærmest nægter det. Det virker som om at det eneste du vil høre er "nåh okay, det er ikke kun dig han har trukket sig fra, så kommer han nok tilbage (blablabla)" Jeg synes det er fint du ikke er gået med på den pause. Pauser kan hurtigt blive noget pjat. Enten er man sammen ellers er man ikke. Hvad skal man dog bruge en pause til? Og hvad må man så i den pause? Og hvorfor fortryder du at du ikke gjorde det? Det ville jo ikke ændre situationen.. Jeg synes det er tydeligt at manden har brug for plads, og det giver du ham ikke. Du derimod overhæler alle dine følelser på ham, som jeg er ret sikker på han slet ikke kan overskue lige nu. Jeg tror du skræmmer ham væk hvis du fortsætter med at hige efter ham på den måde.. Det bedste du kan gøre er at lade ham helt være. Som gitte345 også skriver, skal han nok kontakte dig hvis det er det han vil..
Ceje

Ceje

50 indlæg
  • Skrevet
Jeg synes det lyder til at han er umoden og forvirret. Jeg forstår ikke hvad en kæreste skulle være i vejen for at nyde et højskoleophold. Har også en gang været sammen med en som synes det var dårlig timing fordi han "gerne ville nyde sommeren". Dårlig undskyld. Han er bare ikke moden nok til at have en kæreste..