1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Søger erfaring/råd med dansk kvinde og muslimsk...

Søger erfaring/råd med dansk kvinde og muslimsk mand

vaniljestang

vaniljestang

354 indlæg
  • Skrevet
Som overskriften lyder, søger jeg råd til det at være en dansk kvinde som finder sammen med en muslimsk mand. Som I nok kan regne ud, er jeg mod alt forventning blevet forelsket i en muslimsk mand, hvilket er virkelig fremmed for mig, da jeg selv ikke er religiøs (og nok har en del fordomme, desværre) Han er religiøs på den måde at han ber 5 gange dagligt, men han drikker/ryger og er også ligeglad med reglen om at han faktisk ikke må se mig (ifølge islam), på trods af at jeg er ateist. Jeg har MEGET svært ved det. Han kan tro på lige hvad han vil, men jeg er bekymret for fremtiden. Især mht børn. Jeg ønsker at mine børn skal opdrages ikke-religøst. Hvilket jeg har fortalt ham. Han siger at hans kommende børn selv må bestemme sin religion og han aldrig ville prøve at skubbe dem i nogen retning. Selvf. Hvis vi begge var muslimer, er det klart vi ville opdrage dem muslimsk, men eftersom jeg ikke er det, skal de lærer om begge ting og selv vælge. Jeg er i tvivl om det er noget jeg kan stole på. Jeg har også bare rigtig svært ved at han skal sidde at be 5 gange om dagen, foran mine børn. For mig gør det ikke noget, men det er mine kommende børn. Jeg ved godt det er meget tidligt at tale om, men for mig er det bare det vigtigeste fundament for et forhold - det at vi har de samme ønsker for fremtiden. Jeg ønsker ikke at komme i dybere relation med ham hvis han fx var stensikker på hans børn skulle opdrages muslimsk eller ønskede mig konvertere. Han forsikre mig om at jeg ikke skal konvertere, og jeg kan gøre hvad der passer mig, så længe jeg acceptere at han har sin tro og ikke har tænkt sig at blive ateist. Han siger det er helt ok jeg spiser svinekød, så længe jeg ikke tvinger ham til at spise det osv. Så på den måde acceptere han jo at jeg lever på en anden måde end ham, men kan mærke at jeg har rigtig svært at acceptere det omvendt. Og rigtig svært ved at stole på at han nu også mener hvad han siger.. Så hvis I har nogen erfaring I vil dele, så kontakt mig venligst over PB, så vi kan dele erfaring :-)
gitte345

gitte345

557 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Min personlige erfaring med religiøse (kristne og muslimer) er, at med tiden er det svært at få lov til ikke at være religiøs..i hvert fald, når de selv er meget troende, hvilket han må være, når han beder 5 gange om dagen. Du må se tiden an. Hvis han ikke presser dig til noget inden for de næste år, så kan det også være, at han ikke har ambitioner om, at hans børn skal være troende. JEg dater selv en kristen, i udlandet, og der er indimellem bemærkninger om, at det ville være godt for mig at tro på gud. Og jeg står af på det. Jeg ville ikke umiddelbart stole på, at han ville lade jeres børn være uden for religion.
EmotionS

EmotionS

25 indlæg
  • Skrevet
Og hvad så hvis han beder ? Hvis du ikke kan ta ham som han er Fortæl ham det og ikke hold ham for nar
Sukkermuss

Sukkermuss

33 indlæg
  • Skrevet
Hej med dig :) Jeg står i nogen Lunde samme situation, men meget mere kompliceret (synes jeg selv), da det er mig der er muslim og har forelsket mig i en dansk fyr. Jeg tænker også rigtig meget over de ting du nævner med børn i fremtiden osv. Det er sådan at i Islam, der er det tilladt for manden at gifte sig med en kvinde som ikke er muslim- og hun må hverken tvinges til islam eller leve efter normerne. Hun skal have det frie valg til at leve efter den religion hun kommer fra eller ikke kommer fra. Men ifølge islam skal børnene være muslim (jeg ved han fortæller dig noget andet, og det skal du stole på). Jeg fortæller bare reglerne indenfor islam, og det jo langt fra alle der praktiserer dem 100%. Omvendt så må en muslimsk kvinde ikke på nogen måde gifte sig med en ikke-muslim. Så jeg står virkelig i den mest kompliceret situation jeg nogensinde kunne forstille mig. Min kæreste siger at han vil konvetter for min skyld, men jeg har stadig utallige tanker omkring det med om det holder, familie, børn i fremtiden og alt det. Håber du kunne bruge det til noget ellers er du velkommen til at spørge :)
EmotionS

EmotionS

25 indlæg
HAN må ikke konverterer for DIN skyld. Det skal være for GUDS SKYLD..
Sukkermuss

Sukkermuss

33 indlæg
Det er jeg godt klar over
queenindunya

queenindunya

4 indlæg
  • Skrevet
Jeg kan godt forstå din problematik, da jeg har haft en veninde med et lignende problem. Men ud fra hvad jeg har læst, er min umiddelbare holdning er at du tager en lang snak om fremtidens muligheder angående børn, ægteskab og alt andet relevant. For når først det går i gang, bliver det seriøst og man mærker den såkaldte "shit just got real"-tanke. Hvis han stadig står ved, at der ingen regler/krav vil komme til jeres børn, er der jo egentlig ikke et problem. Måske du skulle reflektere over hvorfor du har svært ved at stole på ham? Har han overholdt løfter, aldrig svigtet dig osv.? Du kunne evt. gøre det klart for ham, at der vil være konsekvenser ved at senere ændre holdning. By the way, faktummet om at han beder, gør ham ikke til meget troende/religiøs. Det gør ham "blot" til muslim.

Mest populære tråde