1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Sorg og kæreste

Sorg og kæreste

Melisse

Melisse

1 indlæg
  • Skrevet
Jeg mistede min far for et halvt år siden. Savner ham meget og har været ramt hårdt af sorg med daglig gråd og tristhed til følge. I dag ryddede min kæreste op i et køkkenskab og fandt engammel persillehakker, jeg har fra min mormor. Han spurgte om ikke vi skulle smide den ud, da vi ikke rigtig bruger den. Jeg sagde jeg gerne ville beholde den, den har affektionsværdi. En halv time efter kan jeg mærke noget nager ham, og han siger så, at han ikke synes vi skal indrette vores lejlighed som et mindehjem. Bla fordi jeg i går nævnte, at jeg ønskede mig en plakat min far har haft engang. Jeg blev så ramt af hans kommentar, det gør rigtig ondt og vi skændes kort om det. Jeg har 4 potteplanter fra min far. Det er det eneste jeg har taget med hjem, selvom jeg har haft lyst til at få flere af hans ting. Nu er min kæreste og jeg så i hvert sit rum. Jeg føler mig som en dårlig kæreste i øjeblikket, fordi jeg er så sårbar og nemt bliver ked af det. Men den her kommentar gjorde direkte ondt, og min hud summer helt af følelser. Samtidig gør sorg en irrationel og måske er jeg det nu? Hvad skal jeg gøre/sige til ham?
culpa

culpa

262 indlæg
  • Skrevet
Jeg kan godt forstå din kæreste. Man bruger ikke ting fra den afdøde, og minder er i en selv, ikke i gammelt tøj og køkkenredskaber, og så ender man bare med at samle på en masse gamle ting. Jeg synes, at det er irrationelt. Overvej om en gammel persillehakker virkelig får dig til at mindes dem bedre, eller om du bare ikke vil skille dig af med den fordi ejermanden er død. Man kan ikke leve sit liv igennem minder fra fortiden.
Melisse

Melisse

1 indlæg
  • Skrevet
Men er fire potteplanter at leve sit liv gennem fortiden? Det er flotte planter jeg gerne ville havd alligevel. Og persillehakkeren er en sjov gammel sag. Og det er de eneste arvestykker jeg har i lejligheden.
culpa

culpa

262 indlæg
Jeg kan stadig godt forstå ham, uagtet hvor få ting det er, hvis det står fremme. Det er ikke sikkert at han har lyst at blive mindet om din afdøde far, når han ser på planterne. Desuden er der nogle som mener at det er lidt creepy at have ting fra en afdøde i sit hjem. Hvis i ikke bruger persillehakkeren er der vel ingen grund til at beholde den, heller ikke fordi den er sjov. Det er en persillehakker, det er jo næppe noget man tager frem dagligt og ser på. Desuden kan man med den logik hurtigt opbygge et stort lager af gamle ting som man ikke bruger, bare fordi de er sjove. Jeg har også mistet folk tæt på mig, det er har aldrig hjulpet at gemme deres gamle ting, så jeg har bare givet alt til genbrug.
anastasia96

anastasia96

57 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Kort sagt synes jeg det er din kæreste der er irrationel.. Det er vitterlig fem genstande i en HEL lejlighed.. Du har jo ikke taget alle dine fars ting med hjem og sagt at nu skulle lejligheden ommøbleres.. Spørg ham om han ikke også ville have en ting eller to fra hans forældre når de døde, som et minde om dem.. Jeg synes han var meget hård mod dig, og tænker han var det fordi han ikke kan håndtere din sorg og ikke ved hvad han skal gøre ved sig selv fortiden fordi du er ked af det.. Mange mennesker trækker sig, når andre er i sorg, simpelthen fordi de ikke ved, hvad de skal gøre og ikke vil gøre én mere ked af det.. - Men jeg synes virkelig ikke du skal smide dine minder ud, som du selv siger, de har affektionsværdi. - Samtidig synes jeg du skal lytte til din krop, vil det gøre mere ondt at afskaffe dem eller vil det give ro og glæde at beholde planterne og hakkeren, så behold dem.. Desuden synes jeg Culpa er utrolig hård mod dig, man behøver ikke have sammen holdning.. Mange mennesker beholder nogle af sine forældres og bedsteforældres ting fordi de er fyldt med minder.. Det er ikke underligt eller irrationelt. Du gør det af kærlighed og fordi det gør dig tryg.
contrast

contrast

1478 indlæg
  • Skrevet
Ej helt ærligt, sikke en kold skid, undskyld jeg siger det. Jeg ville blive stiktosset hvis jeg fik sådan en kommentar. Det er en mindre ting, man altså burde kunne finde plads til. Så fordi man har et par små ting, så bliver det lige pludselig til et mindehjem? Har han ikke selv ting af affektionsværdi - billeder af ham og familien, venner osv? Minder fra oplevelser, gaver fra andre? Eller er alle hans ting fuldstændig 100% "kliniske" og af praktisk betydning? Det tror jeg ikke.

Mennesket ER irrationelt. Uden den side af os, har vi ikke følelser. Vi er ikke robotter, der tænker 100% logisk. Og jeg ville sige til ham ligeud, at han ikke kan være bekendt at skide på ens følelser når din far døde for et halvt år siden. Efter sådan en hændelse bliver minderne ekstra vigtige.

Det er i øvrigt ret naivt at tro, at man ikke lever sit liv igennem minder fra fortiden. Ens erfaringer er ALT hvad man har. Det er den referanceramme man ser verden igennem med.
contrast

contrast

1478 indlæg
Nej, men for TS hjælper det tydeligvis. Sådan håndterer man jo sorg forskelligt, og det skal der være plads til.
culpa

culpa

262 indlæg
Det er på ingen måde naivt, ja vi lærer af fortiden. Jeg ser ingen grund til at hænge fast i noget fra fortiden, heller ikke ting med såkaldt "affektionsværdi". Erfaringer og objekter med affektionsværdi er to helt forskellige ting som på ingen måde kan sidestilles. Du glemmer jo ikke folk fordi du smider deres gamle ting ud. Minderne bliver, der er bare deres ting som ryger, derfor synes jeg at det er dybt irrationelt at beholde noget af det, og kan i det hele taget ikke se hvad man skulle få ud af at beholde noget.
Supernova1

Supernova1

193 indlæg
Jeg er faktisk uenig her, det ikke helt dumt det du skriver, men jeg synes ikke så meget af det giver mening. Altså hvad er der nu galt med at man ikke vil skille sig af med en ting fordi ejermanden er død? Og om hendes kæreste har lyst til at blive mindet om hendes afdøde far eller ej, er jo hendes problem, det jo hendes tab ikke hans, det er hendes sag at bekymre sig om, om hun vil mindes om ham eller ej, og ikke omvendt. Du har en usædvanlig måde at komme over tab på, dette er ikke et brud med eks kæresten hvor hun skal smide alle hans ting væk for at komme videre, eller et venskab som endte galt som hun skiller sig af med minder fra, men det er et tæt familiemedlem, det er hendes egen far vi snakker om. At give slip er ikke altid den bedste løsning, self skal man leve sit liv videre, men man behøver ikke nødvendigvis altid at give slip på noget man før har højt elsket. Det handler ikke om hvad man får ud af at beholde det, det handler om følelser, de følelser der er tilknyttet til genstanden, det handler om savn, det er ønsket om at føle sig tættere på den afdøde, bare fordi nogen dør, betyder det ikke man skal lade som om de aldrig har eksisteret og derfor skille sig af med alle deres ting, det var noget andet hvis det var alle den afdødes ting man vil gemme, men hvis det bare er nogen få ting som har været tæt på den afdøde synes jeg godt man kan tillade sig at beholde det for trøst, som de andre siger, så er det affektionsværdi.
culpa

culpa

262 indlæg
Jeg har også mistet en forælder og tre bedsteforældre som voksen. Så jeg ved godt at det fungerer anderledes end et brud med for eksempel en kæreste. Jeg ser bare ingen pointe i at beholde nogle ting. Og jeg anser det som dybt irrationelt at beholde noget som man ikke har brug for, bare fordi den der havde det før nu er død. I dette spørgsmål er det vigtigt at man husker på, at det ikke er en objektiv sandhed ift. hvad der er rigtigt. Jeg anfører blot, jeg at jeg er enig i kærestens synspunkt.