1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Uro i kroppen - KAN HAN LIDE MIG?

Uro i kroppen - KAN HAN LIDE MIG?

LineG

LineG

45 indlæg
  • Skrevet
Hej alle i søde womens! Jeg kan slet ikke finde ro i min krop og derfor beder jeg nu jer om hjælp til noget jeg slet ikke kan regne ud. Jeg bor på nuværende tidspunkt på et kollegie, hvor fyren jeg har et godt øje til også bor. Når jeg har mødt ham på gangene har jeg altid bare smilet, sagt hej og nærmest flygtet fra ham, fordi han gør mig mega nervøs - tydeligvis fordi jeg er vild med ham. Han har en enkelt gang, hvor jeg har mødt ham på gangen, spurgt om jeg ville med til en fest, hvor jeg pænt måtte takke nej grundet skole. Sidste uge var vi så til en mindre fest (10 mennesker) ved en fælles bekendt. I løbet af aftenen strejfede han mig, når han skulle forbi mig, og han satte sig på et tidspunkt hen ved siden af mig og vi havde en lang god samtale, hvor han blandt andet altid kiggede mig i øjnene og en enkelt gang også rørte ved min arm (begge ting som skulle være tegn på at han kan lide mig i følge diverse online artikler, haha - yes, jeg har lavet min research). Den anden dag likede han mit profilbillede på Facebook (4 måneder gammelt) og et par dage efter likede jeg hans. Men nu er der gået 3-4 dage, hvor jeg hverken har set ham eller har haft nogen form for kontakt med ham. Han er typen som ALLE kan lide, fordi han er skide sød, udadvent og kan snakke med alle. Derfor kan jeg også blive i tvivl om han overhovedet kan lide mig, eller om det bare er sådan han generelt er. Jeg håber et par stykker af jer har tid og lyst til at give en lille kommentar på min problemstilling, for som sagt kan jeg næsten ikke finde ro i min krop.. Og evt. hvad jeg kan gøre som det næste skridt :-) Hilsen Line G
Bamsefar

Bamsefar

114 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Du har helt ret i at man rører ikke ved nogen man ikke kan lide. MEN, der er så også stor forskel på hvilken type interesse han har i dig. Hvis han er den normale "kollegiealder" sådan 20-24 stykker, så har han vildt meget i sit liv lige nu, og sikkert ikke styr på det hele.
Uden at have snakket med ham, så ved du jo ikke præcis hvad han vil have, og du har heller ikke fortalt ham det. Ved du det i det hele taget SELV ?

Det er jo et fint udgangspunkt at du kan lide ham, og at han virker oprigtigt interesseret i dig. Og hvis du gerne vil have det til at udvikle sig, så har du principielt set to muligheder:
Tag noget initiativ, fortæl ham du synes han er sød, og spørg om ikke han har lyst til at invitere dig ud (som mand, så kan jeg sige, at den virker 100%, men du bliver hurtigt fanget i at være den der skal tage initiativ, hvis i starter et forhold); Eller tag den noget mere traditionelle vej, og giv ham mulighed for selv at finde ud af at det er det han vil. Sørg for at han har god mulighed for at se dig, være opmærksom på dig, og tale med dig. Smil når du ser ham, vink, sig hej, bare sørg for at være åben og imødekommende. Deltag i de kollegie aktiviteter han sansynligvis også gør, sid lidt mere i fælleslokalerne, så han kan se du er der, og i får en chance for at tale sammen. Så skal han nok selv melde noget ud når han får lyst til det. Måske næste gang i har en af de der samtaler, så bare kig lidt sultent på hans læber, og se om ikke han får lyst til at kysse på dig...
For som du selv siger, så kan han jo sagtens bare være typen der er pisseflink, kærlig og imødekommende overfor alle. Og det kan man nemt komme til at misforstå, især hvis man selv er lidt tilbageholdende.
LineG

LineG

45 indlæg
Tusinde tak for det meget brugbare svar. Dit svar kaster et helt andet lys over det. Og som du skriver kan jeg måske have tendens til at misforstå de "tegn" der nu har været, da jeg er væsentlig mere tilbageholdende end han er. Jeg vil tage dit råd til mig og deltage i aktiviteter i et væsentlig højere omfang end jeg hidtil har gjort, for at se om der evt. skulle være noget interesse fra hans side. Igen - tak for svaret, jeg er glad for at du tog dig tid til at hjælpe mig med min problemstilling.
vaniljestang

vaniljestang

351 indlæg
  • Skrevet
Uh spændende. Det er så hyggeligt at have en man går og kigger lidt efter ;)

Men er ret enig med bamsefar. Han kan sikkert godt lide dig - spørgsmålet er bare hvordan.
Jeg kender udemærket de der typer som bare er gode til social skils, alle kan lide dem, de er udadvendte, kærlige osv. Men de er det overfor alle. Det er altid svært med den type, og der er to udfald af dem. Enten lander de som "pigernes ven" forstået på den måde at pigerne KUN ser dem som ven og alle piger hænger op af dem men KUN som ven. Ellers lander de i scorekarl kategorien, hvor de er typen der kan score hvem som helst uden at gøre ret meget. 

Jeg synes du til en start også skal sidde mere i fællesarealerne, smile og virke meget imødekommende og se hvordan det tager sig ud. Hvis han ikke invitere dig ud efter nogle snakke, så synes jeg du selv skal foreslå et eller andet. Spørge om han kan hjælpe med nogle lektier (og rose ham for hans kloghed!), eller spørge om han kan hjælpe dig med din computer/tv et eller andet og bagefter spørge om han kunne tænke sig en kop kaffe eller noget. Jeg synes du skal gå lidt "uskyldigt" til ham. Både fordi det er et kollegie hvor det hurtigt kan blive akavet, hvis du bare stormer derudaf med din interesse og han ikke gengælder den, men også fordi du netop har muligheden for at se ham ofte og kan "lure" lidt den vej. 
LineG

LineG

45 indlæg
Ja, det er helt sikkert hyggeligt :-D. Han virker umiddelbart ikke som en "scorekarl", ud fra den kendskab jeg har til ham - altså ikke typen der drikker og fester og omgåes med en masse piger for at score. Men blot utrolig udadvent og typen alle kan lide - og som du skriver, nemlig rigtig svær at læse. Jeg vil helt sikkert tage rådet til mig og være mere omkring fællesarealerne og se om jeg kan komme til at snakke noget mere med ham. Og yes, vil passe på at det ikke bliver for akavet, da vi skal bo under samme tag mindst 1 år mere, haha. Tusinde tak for at du gav dig tid til at læse mit indlæg og give et svar - det er værdsat :-)

Mest populære tråde