1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Vi får ingen søvn, når vi sover sammen

Vi får ingen søvn, når vi sover sammen

TCJ

TCJ

8 indlæg
  • Skrevet
Min kæreste og jeg er utroligt glade for hinanden og ønsker naturligvis at tilbringe mest muligt tid sammen. Desværre har vi det problem, at vi simpelthen sover så dårligt sammen. Vi ligger begge vågne det meste af natten og lider derfor begge efterhånden af et stort søvnunderskud, hvilket gør det svært at få hverdagen med studier og pligter til at hænge sammen. Vi er begge forvirrede over, hvad det kan skyldes, og hvordan vi bliver bedre til at sove sammen. Har I oplevet noget lignende i starten af jeres forhold, og fandt I i så fald en løsning? :) På forhånd tusind tak for hjælpen!
A unknown

A unknown

33 indlæg
  • Skrevet
Mig og min tidligere kæreste havde det problem men det var kun i starten af vores da værene forhold, hvis jeres forhold er meget nyt eller i først lige er begyndt at sove sammen, er det bare en ting kroppen og hjernen skal vende sig til at der nu ligger en ved siden af.
Lani

Lani

64 indlæg
  • Skrevet
Dengang min mand og jeg begyndte at komme sammen sov han som en baby, når vi var sammen og jeg lå praktisk talt søvnløs. Det tog mig et par måneder at vænne sig til at han lå ved siden af mig. For os hjalp det at få en større seng, med plads til at jeg kunne rulle væk og have plads til mig selv, når vi havde puttet og han var faldet i søvn. Og efterhånden vænnede jeg mig til det og har sovet fint sammen med ham siden da :)
Naika

Naika

432 indlæg
  • Skrevet
Måske kan I have nogen puder liggende mellem jer,eller finde en seng,der kan skilles ad,eller over-underkøje løsning?
Bamsefar

Bamsefar

212 indlæg
  • Skrevet
Jeg har lidt det samme problem, efter 10 år som single, hvor jeg ikke lige har haft en kæreste jeg sover med mere end en dag eller to om ugen, så bliver det pludseligt meget at sove sammen hver dag i måske 2 uger i træk, nu hvor jeg har mødt en sød pige, som jeg meget gerne vil sove sammen med. Og hvis man så lige holder 1-2 dages pause, så er det slet ikke nok til at indhente søvnunderskuddet. Uden at gå i detaljer med hvorfor vi har problemer, så var det vigtigste sådan set at snakke om det, så vi finder frem til løsninger. Så tal jer frem. Find ud af hvad det er der holder jer vågne. Er det støj ? Prøv snorkemedicin eller ørepropper. Er det varme ? Prøv at skifte til en lettere dyne, eller sov med større/mindre dyne. Er det bevægelser ? Så skift evt. fra en kingsize seng, til to separate madrasser (man kan købe en smart kile, så man slet ikke lægger mærke til at det er to madrasser). Er i bare stadig i brunst og har ikke dyrket sex nok ? Så gå tidligere i seng, og brug den rigtige mængde tid på det. er i begge to beskytter typen, der insisterer på at partneren skal falde i søvn først ? Så lig lidt væk fra hinanden, så i ikke lægger mærke til om den anden sover. Der er mange problemer, og lige så mange løsninger :)
gitte345

gitte345

557 indlæg
Jeg havde også det her problem med min sidste kæreste. Det handlede om varme/kulde men også, at vi begge er beskyttertyper helt vildt. Jeg har aldrig hørt om det i den forbindelse før, men det giver mening. Det viser sig også, når man går sammen på gaden fx. Manden skal jo helst gå ud mod vejen/farerne eller når man sidder på restaurant skal han sidde så han har overblik over indgangen og de andre. Hvis man så selv har det på samme måde bliver det et issue.
  • Skrevet
jeg havde også lidt samme problem, men voksede fra det. Jeg følte i starten at jeg fik det for varm og kunne ikke rigtigt finde en sovestilling. Jeg fik kløe på benene og kramper i lægmusklerne og følte jeg skulle ligge helt stille, for ikke at holde ham vågen hele natten. Nu tænker jeg ikke over det og sover bare. Min kæreste sover som en sten uanset hvor meget jeg larmer, men er der den mindste lyd i stuen eller i haven, så vågner han og farer ud. :) Det må være et instinkt. Håber du vænner dig til det :)