1. Forum
  2. Debatten
  3. Kultur og samfund
  4. Kanel på 25 års fødselsdag!! :(

Kanel på 25 års fødselsdag!! :(

orkideplanten

orkideplanten

12 indlæg
  • Skrevet

Jeg er næsten lige fyldt 25 år, og jeg har gentagne gange gjort folk opmærksom på at jeg ikke er med på hverken at give eller modtage kanel på fødselsdage, da jeg synes det er barnligt, unødvendigt og direkte ondskabsfuldt. Jeg har liket siden: "For os imod at give kanel på 25 års fødselsdag" på facebook og tydeligt sagt at jeg er imod "traditionen" uden historisk belæg, og alligevel fik jeg min fødselsdag samt noget tøj ødelagt af kanel. Jeg blev lokket udenfor fordi jeg troede min veninde havde brug for hjælp og blev så kastet kanel over og blev sulet med kanel før jeg kunne nå at dreje om og smække døren bag mig. Jeg er dybt skuffet over manglen på respekt overfor de grænser man sætter op og derfor tænkte jeg at spørge her:
Hvilken holdning har folk her til at hælde kanel over deres venner/veninder til deres 25 års fødselsdag? Har I selv givet/fået kanel? Og er der nogen tips til at få det af tøjet igen?

Stine_nr_5

Stine_nr_5

2581 indlæg
  • Skrevet

Jeg synes det er fedt her er det bare noget alle gør og det hører ligesom med. Fødselaren er jo forberedt og har taget det grimme tøj på den dag. Men måske skulle du have gået lidt mere seriøst og personligt til værks hvis du virkelig var imod kanel? Det nytter jo ikke noget at bare like en facebookside og sige at du er imod traditionen, for folk tror jo bare at det er fordi du bare får kolde fødder og forstår ikke seriøsiteten. I stedet kunne du jo have trukket din veninde til siden og sagt at du virkelig ikke kan lide tanken og virkelig vil bede hende om at lade være, fordi du virkelig ikke har lyst.

sophaya

sophaya

747 indlæg
  • Skrevet

Det ville også være langt over mine grænser. Det er ikke en tradition jeg nogensinde har haft tæt på mig, men når jeg nærmer mig de 25 vil jeg sørge for at fortælle mine venner TYDELIGT, at det skal de bare ikke.
Jeg kan godt forstå du er skuffet over at det ikke blev respekteret - det er åbenbart nødvendigt at sætte sig ned og tage den snak med nogle mennesker. Der er ikke så meget at gøre nu, men næste gang du har det sådan med en ting, så træk dine tætteste venner til side og gør det klart, at du mener det.

Trixie

Trixie

645 indlæg
  • Skrevet

What, den tradition har jeg godt nok aldrig hørt om?

hyben

hyben

1366 indlæg
  • Skrevet

Trixie sagde:

What, den tradition har jeg godt nok aldrig hørt om?


Er du fra Sjælland? Fandt nemlig ud af at ingen af mine veninder fra Sjælland kendte traditionen mens alle her ovre i Jylland kender den.

Topic så synes jeg det er i orden. Men man bør give fødselaren en chance for at smide tøjet eller skifte til noget der gerne må få kanel.
Man ved den kommer ligemeget hvad! Det er ligesom shots når man bliver 18 og peber når man bliver 30 og er ugift.

anilara

[slettet bruger]

0 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Deleted
sangius

sangius

4872 indlæg
  • Skrevet

Jeg bliver 25 i maj, og jeg ville blive direkte tosset, hvis nogen gjorde det mod mig. Jeg ville IKKE bryde mig om det, og ville føle det som var det et overgreb, hvilket jeg føler det er.

Jeg er bedøvende ligeglade med, om det er tradition - det rager mig en høstblomst. Hvis nogen af mine venner gør dette på trods af mine ønsker mod det, så kunne jeg sagtens være tilbøjelig til at droppe dem som venner.

MonCherie22

MonCherie22

2258 indlæg
  • Skrevet

Mange af mine venner har fået kanel, men de har altid haft muligheden for at skifte tøj, få en malerdragt eller andet på. Desuden dem der virkelig ikke ville har ikke fået..

Synes ikke det er noget man skal fordi sådan er traditionen.. Jeg fik ikke, fordi jeg ikke gad.

Jeg synes så også en skulptur når man bliver 30 er mere harmløst. Kanel er skadeligt, det smager så dårligt, og det er svært at få af igen, især af tøjet.

nellie.

nellie.

629 indlæg
  • Skrevet

Jeg er egentlig ligeglad med, om det er en tradition eller ej, jeg ville på ingen måde bryde mig om det, og jeg ville blive så sur, hvis det blev hældt ud over mig.
Synes det er respektløst, at dine venner/veninder ikke respektere dig og dine grænser.

987

987

80 indlæg
  • Skrevet

nellie. sagde:

Jeg er egentlig ligeglad med, om det er en tradition eller ej, jeg ville på ingen måde bryde mig om det, og jeg ville blive så sur, hvis det blev hældt ud over mig.
Synes det er respektløst, at dine venner/veninder ikke respektere dig og dine grænser.


Meget enig! Jeg ville blive stiktosset! Synes det er latterligt, og har kun hørt om det i andre vennekredse, så det er heldigvis ikke noget der sker i min Desuden kunne mine veninder og jeg aldrig finde på at udsætte hinanden for tarvelige ting på den måde - ting der ødelægger ens hår, makeup og tøj, når nu man højst sandsynligt har brugt tid på at gøre sig flot til ens fødselsdag.