1. Forum
  2. Debatten
  3. Sex
  4. Alternative sex-aftaler i en monogamt parforhol...

Alternative sex-aftaler i en monogamt parforhold. Erfaringer?

MonaJensen

MonaJensen

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Til alle jer fantastiske kvinder derude 😊 Jeg sidder, og har i et stykke tid siddet, med et intimt dilemma, som jeg godt kunne bruge lidt feedback på. Jeg ved at online debatter hurtigt kan få uforudsete hårde toner, så jeg håber meget på jeres forståelse og velmente erfaringer/tanker. Sagen er den at min kæreste og jeg det sidste 2 år, har haft store problemer med vores sexliv - hovedsageligt på grund af mig. Jeg har tidligere i mit liv haft, hvad jeg nu er klar over var et meget usundt forhold til sex. Jeg har alt for lang tid for bekræftelsens skyld overskredet mine egne seksuelle og moralske grænser på det groveste med forskellige mænd. Dette har jeg nu heldigvis lavet fuldstændig om på, men jeg har dog måtte erfare, at min fortid desværre ikke er uden følger. Jeg har rigtig svært ved at ”have mig selv med” når jeg nu har sex med min nuværende kæreste, og føler et stort behov for at beskytte mig selv. Jeg kan godt forstå, hvis det ikke lige umiddelbart giver mening, for det gør det heller ikke helt for mig. F.eks. stoppede min kæreste og jeg for et år siden helt med at have sex, fordi jeg til sidst begyndte at græde hver gang. Ikke ligefrem ophidsende vel? Som situationen er lige nu, føler jeg mig ikke stand til at tilfredsstille min kæreste og samtidig respektere mine egne grænser. Det er heri jeg tænker at hele dilemmaet ligger. Jeg kan desuden ikke finde ud af at sige fra, da det jeg allerhelst vil, er at være i stand til at tilfredsstille min kæreste. Og det nytter jo ikke noget. I øvrigt er jeg heller ikke sikker på, at jeg helt kan mærke mine egne grænser, da jeg i mange år har været vant til at overskride dem. Min kæreste og jeg har nu boet sammen i snart 4 år. Vores forhold er meget tæt og meget ærligt, og jeg stoler fuldt ud på min kæreste. Vi har en gensidig aftale om, at vi fortæller hinanden om evt. udfordringer, før vi kommer til det punkt, hvor vi får nok! Som de fleste par, er vi på nogle punkter meget forskellige, og på andre meget ens, og vi deler de samme kerneværdier og planlægger sammen fremtid og børn. Vi har løbende snakket om, at vi på ingen måde er tilfredse med vores sexliv. Slet ikke det sidste år, hvor det har været ikkeeksisterende. Til gengæld har vi masser af intimitet i form af dejlige kys i hverdagen, en masse aftner hvor vi putter på sofaen samt lange nøgne bade, hvor vi krammer og kommer hinanden ved. Det er bestemt ikke kærlighed vi mangler! Det går heldigvis også fremad med sex-delen, men det går meget langsomt, og det er svært. Jeg er rigtig ked af det, på min kærestes vejene, da han gang på gang sidder i en situation, hvor han føler sig som det usympatiske røvhul, der sårer mig og får mig til at græde. Jeg ser det ikke helt så sort/hvidt, da vi har et fælles projekt, som vi arbejder på sammen. Men når jeg kigger på ham, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er mindst ligeså hårdt for ham, som det er for mig. Selvfølgelig er det det. Hertil kommer at jeg fuldt ud anerkender, at sex for nogle mennesker et naturligt behov. Men min logik ved jeg også at sex ikke altid behøver at handle om kærlighed. For mig fungerer sex bare ikke uden kærlighed, har jeg endelig fundet ud af. Vi har nu flere gange, og over længere tid kort vendt muligheden for, at finde en alternativ sex-løsning for min kæreste. I starten sagde vi det mest for at understreje, at vi i hvert fald ikke ville gå fra hinanden pga. manglende sex, når nu vi har så meget kærlighed og andet godt sammen. Dog har jeg de sidste måneder gået og overvejet mere og mere alvorligt, om sådan et arrangement måske i virkeligheden kunne gavne vores sexliv. Selvfølgelig tænker jeg på det for min kærestes skyld, men egentlig tænker jeg også på det for min egen skyld. Jeg overvejer om det måske kan lette lidt på det pres, som jeg lægger på mig selv. Mon det hos mig kunne give mindre dårlig samvittighed, selvpres og i stedet mere plads til min lyst, hvis nu min kæreste blev tilfredsstillet andetsteds, og således ikke havde akut brug for det sammen med mig? Jeg kan nemlig godt mærke lysten, men kun i starten, og den dør meget hurtigt når jeg ser min kæreste blive tændt, da det hurtigt giver mig følelsen af at have slået et større brød op, end jeg kan bage. Det er så svært at blive ved med at skuffe ham. Min kæreste kunne aldrig finde på at forlange sex af mig, eller en særlig aftale vedsiden af. Og som han siger, vil han jo bare allerhelst bare have helt almindelig sex med mig. Der er ikke noget ultimatum og jeg sider på ingen måde med følelsen af at han er ved at gå fra mig. Jeg tænker i stedet nærmere på et sådant arrangement som gave jeg kan give ham/en anden måde at udfylde hans behov. Han er bange for at såre mig endnu mere via sådan en aftale, og jeg må indrømme at jeg er også bange for om jeg efterfølgende bliver jaloux, ked af det eller andet. Jeg tænker at en til er at tale og planlægge det, en anden er når det så lige pludselig bliver virkelighed. Til sidst vil jeg lige tilføje at jeg er pinligt bevidst om mine selvværdsproblemer, som stråler ud mellem linjerne i ovenstående og det arbejder jeg på og heldigvis er jeg allerede kommet langt. Det var en del tekst 😉 Mine spørgsmål lyder således: Er der nogle af jer derude, som har erfaring med lignende situationer, og er der mon nogen som kan genkende nogle af mine følelser og har fundet en måde at håndtere det? Er der nogle af jer derude, som har erfaring med alternative sex-aftaler i en monogamt parforhold? I så fald hvordan har i forberedt jer på dette, hvilke aftaler/regler har i lavet og har i brugt prostituerede eller lavet andre arrangementer. Hvis sidstnævnte er tilfældet, hvordan har i fået kontakt med en kvinde der havde lyst til at hjælpe? Bonus info: Vi har gået til sexolog, og af flere gange afprøvet div. trinvise fra-massage-til-sex ugeplaner, dog uden virkning. De passer ikke ind i vores hverdag, og vi bryder os ikke om den planlagte sex. Når de 4 uger er gået er jeg desuden stadig ikke klar til sex, og så sidder vi i samme dilemma. Vores dilemma handler ikke ”blot” om at genfinde lysten. Vi kan godt onanere sammen, og dette er da også delvist tilfredsstillende og hvad jeg i øjeblikket foretrækker. Det ændrer blot ikke på min fremtidige drøm om sex med min kæreste eller min kærestes ønske om i situationen at fortsætte, og hvem kan betænke ham i det. (Tænker at det må svare til stille lækker anrettet chokolade frem, og bedst som man skal til at spise bliver det pakket væk igen..)
MonaJensen

MonaJensen

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Deleted
gitte345

gitte345

557 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg tror ikke på, at sådan et arrangement vil fungere for dig, der allerede har overskredet dine grænser flere gange og er blevet skadet af det. Dette er et nyt overskridelsesprojekt. Hvis jeg var dig, så ville jeg gå til psykolog for at finde ud af, hvorfor jeg blev så ked af det, når jeg skulle have sex med min kæreste. Jeg har også selv haft grænseoverskridende sex, så jeg kender det godt, men det er usædvanligt at det følger en på den måde. Har der været overgreb, da du var yngre? Incest? Ingen kontakt til din far? Eller andet? Men. Nu skriver jeg noget, der ikke gør dig glad. Du er glad for din kæreste, men hvem siger, at du tænder på ham? Alt passer, og du elsker ham og I har et godt liv og det hele passer, men jeg mener altså, at det at man passer sammen seksuelt og tænder på hinanden er 80 procent af et forhold, måske 50 procent for nogle. I skal være sammen i mange år. Jeg har kendt mænd, hvor alt passede, bortset fra at jeg ikke tændte på dem. Måske er ham her for blid og måske tænder du i virkeligheden mest på det grænseoverskridende, men har lavet en anden forklaring mentalt, fordi den passer bedre med, at du kan beholde ham her? Tænk over om I mere er venner og tryghedspartnere end mand og kvinde sammen. Jeg tror det handler om noget større.
culpa

culpa

561 indlæg
  • Skrevet
Det lyder kun som en virkelig, virkelig dårlige ide. Har du tænkt over, at det du egentlig siger til ham er "jeg giver op på at arbejde på vores sexliv. Find dig en anden at gøre det med"?. Og hvem siger at det ikke netop er dette som ender med at drive jer fra hinanden? Det kan jo være at han ender med at gøre det for din skyld, og enten får dårlig samvittighed, selv får dårligt selvværd ved for eksempel at skulle gå til prostitueret, at han ufriviligt får følelser for hende han ser, at han ikke føler at du vil arbejde for jeres forhold, føler at han er utro osv. Desuden kan du med den løsning næsten ikke gøre det værre for dig selv, hvis du allerede har dårligt selvværd. Du kommer nok til at tænke om han kan lide hende bedre, om han mener at hun er pænere, om han ikke hellere vil have en kæreste der kan give ham hele pakken ínklusive sex, om det kun er sex for ham, eller om han også har følelser for den han ser osv. Det lyder altså meget mere som om at du gør det for din egen skyld, for at lette en skyld hos dig selv, end du gør det for at være god ved din kæreste. Du kan ikke bare skubbe problemerne over til ham og vende ryggen til, når problemet jo egentligt er hos dig. Derfor kunne du, som gitte foreslår, gå til psykolog, for din "løsning" kommer ikke til at ændre noget.   

Mest populære tråde