1. Forum
  2. Debatten
  3. Sex
  4. Frustration!

Frustration!

Kirst

Kirst

2 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Har siden januar set en del til fyr, som jeg har kendt i fire år. Vi har aldrig rigtig været venner, men har oftest set hinanden gennem fælles venner. Han har siden første gang vi mødtes lagt an på mig, inviteret mig ud osv. og jeg har altid afvist ham. Han er 11 år ældre end mig, så det virkede alt sammen meget skræmmende. Men alt det ændrede sig i Januar, hvor jeg lige pludselig fandt mig selv med min tunge i hans mund... I ved hvad jeg mener.
Jeg ved at han er en værre en, og at han har en historie med at være sine kærester utro, derfor har jeg fra starten af, sagt til ham at vi ik ville blive kærester, fordi jeg ik føler mig sikker på ham.
Det havde han det helt fint med, dengang. Men sidste gang vi var sammen, i sidste uge, spurgte han hvorfor det egentlig lige var at jeg ik vil være kæreste med ham, og så måtte jeg forklare alt sammen endnu engang. Jeg spurgte ham om han da ville være kærester, og han sagde ja...
Jeg ved bare at jeg, hvis vi blev kærester, vil blive en af de der irriterende jalouz kærester, som konstant vil afhøre ham om hvor han har været og hvad han har lavet. Og jeg NÆGTER at blive den slags kæreste.
Alligevel, eller på trods af det, sidder jeg lige nu og savner ham helt forfærdeligt. Jeg savner at snakke med ham, kysse med ham, bare at ligge og putte, og grine osv. Det er bare så frustrerende.

Er der nogen der har en ide om hvad jeg skal jeg gøre? Skal jeg gi ham en chance og prøve at stole på ham, eller skal jeg lade det blive ved det vi har nu, som i bund og grund er en masse snak og sex, uden bindinger?

Tangomulle

Tangomulle

5 indlæg
  • Skrevet

Jeg synes du skal give ham en chance, så længe du ved hvor din grænse går, alle kan ændre sig og selvom han har en plettet fortid betyder det ikke at I vil få en plettet fremtid... det er bedre at fortryde noget man han gjort end noget man ikke fik gjort...

Så mit råd er "Go for it" - og held og lykke med det

Lullupop

Lullupop

39 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Det er min fornemmelse, ud fra hvad du skriver, at du egentligt godt kan lide fyren - og derfor synes jeg da, at du skal springe ud i det. Spørg dig selv, om du har lyst til at være kærester med ham. Det er jeg sikker på, at du kan mærke i dig selv.
Det er jo også en helt fair sag, at du bare vil have lidt uforpligtende sex og nogle hyggelige samtaler. Nu kender jeg dig ikke, men hvis det tilfredstiller dit behov ligenu - så er det vel ikke noget problem at lade det være ved dét?
Hvis du derimod gerne vil være kærester med ham, så synes jeg, der er nogle ret seriøse overvejelser du bør gøre dig inden.
Hvor langt vil du gå for forholdet? Hvor meget vil du ofre dig? Du nævner jo selv, nogle ting du kender fra hans fortid, og du ved allerede med dig selv nu, at du kunne blive en jaloux kæreste. Jeg kender selv følelsen af jalousi, selv fra det forhold jeg er i nu. Og det er virkelig en frygtelig følelse. Den er næsten altødelæggende. Forhold handler i bund og grund om gengældt tillid, når først dét er der, har forholdet et stærkt fundament - og så burde det kunne modstå mange slag. Men tillid har dén ting, at det skal vedligholdes - derfor er man nødt til at bekræfte hinanden indimellem, måske jævnligt, at man elsker og holder af hinanden!
Nu forsimpler jeg meget af det jeg siger, men jeg håber du forstår min pointe - der er jo mange måder, hvorpå man kan bekræfte og glæde hinanden. Spørgsmålet ligenu er, om du tør lukke ham ind, lade ham lære dig og kende - og så skal du give ham den tillid det kræver, at I kan have et åbent og sundt forhold. Der skal være grænser, men der skal også være muligheder for, at man kan leve et liv, hvor den anden ikke skal være med altid. Giv hinanden plads og tid. Når først dét klinger - så er I nået langt, og så bør der heller ikke være nogen problemer med jalousi.
Skulle han nogensinde give dig grund til mistanke eller mistro, så er det vigtigt du konfrontere ham med din mistillid - så skal der snakkes om tingene. Sker det for mange gange, at du ikke stoler på ham ubegrundet, så stop forholdet, for så skal du have hjælp til at bearbejde din jalousi. Er det derimod ham, som viser at han ikke er i stand til at stole på, så fortæl ham, at det ikke går sådan - og gør op med dig selv, om du vil blive ved med at finde dig i det. Men skulle det ske, så ved du nok også til den tid, hvor dine grænser går!

Håber du kan bruge hjælpen til lidt

Kirst

Kirst

2 indlæg
  • Skrevet

1 million tak for de to indlæg, de sidder nærmest lige i skabet, og det er bare så dejligt at mærke at det ik er uovervejede svar
Det er helt rigtigt set; jeg kan godt lide ham, men jeg tror at jeg for at beskytte mig selv, holder de følelser jeg har for ham, tilbage. Jeg har en god portion stolthed, og ja; jeg bør tage en chance.
Jeg tager i hvert fald det i skriver til mig.
Så rigtig mange tak!