1. Forum
  2. Debatten
  3. Sex
  4. Har fået medicinsk abort, lidt hårdt fysisk og ...

Har fået medicinsk abort, lidt hårdt fysisk og psykisk...

Sytske

Sytske

1 indlæg
  • Skrevet
Hej jeg er en pige på 16 år, desværre. Og burde egentlig ikke have været igennem det her, men det har jeg jo så... Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det tog mig så lang tid at finde ud af, at jeg var gravid.. Jeg er på p piller og har fået af vide af lægen, at det var helt normalt, at min menstruation blev væk... 2 gange... Hun foreslog slet ikke en test, så jeg stolede jo på hende, siden jeg ikke er ældre eller ved så meget bedre... :( Jeg var 8+1 uge henne i graviditeten.. -Jeg er ked af, hvis det her er totalt ligemeget herpå "Woman" og skal selvfølgelig nok slette det igen, hvis det er det. Jeg tror bare, i har meget mere forstand på det her end mig haha, da jeg egentlig bare er "En lille pige". Min mor ved selvfølgelig alt til det her og har ikke holdt noget skjult for hende på noget tidspunkt. Jeg synes bare, det er lidt flovt at snakke med lige præcis hende eller min læge om det.. De skal selvfølgelig vide det, men kan ikke lide at snakke om det efter med dem... Så jeg håber virkelig i måske kan sige "Det er normalt ved en medicinsk abort" eller noget i den retning.. :( Jeg har fået en medicinsk abort som jeg satte igang i går. Jeg var til scanning for at se, hvor langt jeg var henne her i fredags (D. 28) hvor de sagde, jeg var 8+1 henne... Desværre.. Hun sagde, jeg helt selv måtte vælge om jeg ville have kirurgisk eller medicinsk, da jeg var langt nok til udskrabning og ja, stadig lidt til jeg kunne få medicinsk. Jeg valgte medicinsk, da jeg virkelig ikke havde lyst til at være i fuld narkose.. Og de sagde, man ville få smerter ligemeget hvad, så jeg valgte medicinsk. Efter jeg havde sat aborten igang (Kl 14) og dagen inden havde taget den pille, som stopper graviditeten på sygehuset, så startede aborten ca 2 timer efter. Det gjorde egentlig ikke så ondt, som jeg havde troet, overhovedet ikke og jeg tror heller ikke det blødte meget (Skriver "tror" da jeg ikke ved, hvor meget det skal bløde. Men det var bare en smule kraftigere end en menstruation. Så det tog jeg altså helt fint" Jeg fandt meget hurtigt ud af, at når man blødte meget på én gang, så ville der altså komme de der klumper med ud (Undskyld for detaljerne..) efter 4 timer havde jeg været på toilet 2 gange, hvor der kun var kommet 2 klumper ud (Altså 1 for hver gang, jeg var på toilet) Det værste psykisk kommer dog nu.. Jeg fik af vide af lægen, at jeg skulle tjekke når jeg tørrede mig, noget med om pille skallerne kunne ses og sådan noget. Jeg forstod det ikke selv, men gjorde selvfølgelig, som lægen sagde.. Der anden gang, da jeg var på toilet, der tørrede jeg mig og tjekkede... Og der lå det lille foster på størrelse med en vingummibamse på toiletpapiret.. Først tænkte jeg "Hvad i alverden er det" også kaldte jeg på min mor.. Mest af alt fordi jeg ikke ville virke skør eller som en der bare finder på historier. Min mor sagde ret hurtigt, at det var fosteret.. Man kunne godt se øjet og navlestrengen (Mener jeg, det var) Det lignede en lille reje på en måde. Men det var ret hårdt for mig, og jeg fik hurtigt ind på mit værelse og gav mig til at græde.. Jeg ved jo udemærket godt, at abort var den rette løsning, da jeg kun er 16, snart 17.. Jeg har ikke brug for et barn i mit liv lige nu, jeg kan jo ikke tage mig af det.. Jeg har skolen, venner, arbejde og jeg skal til DM snart, hvor jeg skal gøre mig klar til, jeg er på ingen måde klar, heller ikke min alder jo. Jeg har kæreste og han ved også godt, hvad der sker.. Men lige det, kan jeg ikke fortælle ham.. Jeg synes, det er for voldsomt.. Smerterne blev ikke værre og aftnen gik. Jeg synes det var okay. Jeg blødte fint, smerterne var til at holde ud og jeg tissede mange klumper ud efter det. Det hele gik fint. Kl. blev omkring 22... Og jeg var blevet træt. Jeg vidste udemærket godt, at det nok ville fortsætte lidt ud på natten, så var forberedt med et håndklæde under mig (Kun til hvis der nu skete noget..) Jeg lå og snakkede lidt med min kæreste, inden jeg lagde mig til at sove. Bare om alt muligt andet, for at tænke på noget lidt bedre.. Han spurgte, så sød som han er, om jeg havde det godt. Og ja, jeg havde da så, smerterne var virkelig ikke slemme og jeg kunne godt klare, hvor "meget" det blødte, så slemt var det ikke. Min mor vækkede mig dog nogle timer efter, jeg havde lagt mig til at sove (Kl. 02) jeg var helt svedig og havde syge mavekramper, jeg blødte som en sindssyg og der kom bare klumper, jeg kunne intet gøre.. Jeg skyndte mig ud på toilettet, men jeg følte mig helt.. Bedøvet af noget haha, ved det lyder mærkelig, jeg kunne næsten ikke stå på mine egne ben, og jeg kunne ikke se ud af mine øjne selvom de var åbne (Jeg troede jeg måske havde lukket øjne og ikke kunne åbne dem igen, fordi jeg var træt) men min mor så på mig og sagde, de var helt åbne.. Men alt var sort.. Jeg sad ude på toilettet og havde gennemblødt et nat bind, mine trusser og nat bukser, der var blod over det hele. Der lå en masse klumper i mit bind, da jeg så kunne se lidt igen. Jeg sad med meget kvalme og følte, jeg skulle kaste op. Jeg havde ikke kontrol over min egen krop.. Jeg kunne ikke mærke mine arme, jeg var helt svag.. som om jeg var fuld faktisk! Jeg følte mig stiv, men jeg havde ikke drukket noget alkohol. Min mor hentede kolde håndklæder, som hun havde gjort våde og lagde et på min pande og på min ryg. Jeg havde blod ned til 20 cm fra mine knæ ca (Sådan blod som var tværet ud, hvis i forstår, hvad jeg mener? Ikke noget som rendte ned af mine ben, det havde det gjort lidt) Min mor kom med rent tøj og bind. Jeg kunne ingenting se igen. Jeg spurgte, om jeg måtte skylle m in under bruseren, uden at skylle vand op i mig. Hun sagde, at jeg godt måtte. Det havde lægen også fortalt hende, jeg måtte. Så jeg skyldte bare lige mine ben, så blodet var væk. Da jeg var i badet igen mistede jeg kræfterne og tabte bruseren, jeg prøvede virkelig at være stille og stå op bare, jeg nærmest væltede ud af badet og resten fortalte min mor mig.. Hun greb mig, ellers var jeg kommet til skade, for jeg var besvimet. Hun lagde mit ned på gulvet og viklede håndklæder rundt om mig. Det tog sådan ca 5 minutter, så vågnede jeg igen. Jeg husker, jeg ikke kunne høre noget som helst eller se særlig meget, det var virkelig sort for mine øjne, jeg kunne kun skimme. Min mor hjalp mig med at få tøj på, og jeg kom ind i seng igen. Hun havde redt mig en ny seng, som ikke var fuld af blod. Jeg lagde mig ned, fik en smertestillinde, som jeg havde fået af lægen og noget vand. JEg havde det allerede meget bedre efter 10 minutter og var ikke varm eller svedig, jeg blødte ikke ligeså meget og jeg kunne se og høre igen. Jeg ved ærligt ikke, hvad der skete... Men det var ubehageligt for mig... Jeg sidder her nu idag og tænker på, hvordan jeg kunne have det så dårligt igår aftes, men have det så godt i dag. Jeg har ikke mavesmerter, og jeg bløder ikke klumper mere... Jeg tror det måske var en "afslutning"? Jeg ved det ikke... Men jeg håber virkelig en af jer, kan fortælle mig, at jeg bare havde det dårligt pga blodmangel og at det er helt normalt... Tak på forhånd, virkelig..
anothergirl

anothergirl

761 indlæg
  • Skrevet
Kontakt lægen og fortæl om din oplevelse. Han/hun vil sikkert kunne fortælle dig at det er normalt. Jeg synes også du skal snakke med din kæreste, familie og venner om det, for at komme videre efter den oplevelse. Varme tanker herfra.

Seneste tråde