1. Forum
  2. Debatten
  3. Sex
  4. Når man savner ham, men bare ved at det ikke fu...

Når man savner ham, men bare ved at det ikke fungere ): </3

Anonymous

Anonymous

148447 indlæg
  • Skrevet

Hej Lilly

Jeg har lige skrevet til din post

leneyl

leneyl

2 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Hej Kristinna,
Jeg vil give de andre ret i, at det bedste du kan gøre for dig selv er at stoppe det her og nu... Det bliver uden tvivl hårdt for dig i en periode, men derefter vil du forhåbentlig finde en glæde og lettelse over, at du tog styring om dit eget liv... at du sagde STOP, fordi du bare fortjener bedre end at blive forvandlet ind til en brik i en eller anden fyrs liv! Jeg ved desværre alt for godt, hvad jeg snakker om. Jeg er ked af at indrømme det, men jeg gik i fem år, hvor jeg havde lidt "on and off" kontakt med den samme fyr, som jeg tydeligvis havde mega svært ved at glemme... Nu da jeg har fået det hele på afstand og ved en del mere om den pågældende fyr, kan jeg så tydeligt se, at jeg har været en brik i hans spil. Den fyr du taler om, siger tilsyneladende alle de rette ting til dig, men hans handlinger siger det stik modsatte... Jeg har hørt fyre sige, at vi piger ikke skal tillægge deres ord nogen betydning, da de kan og i visse tilfælde vil sige, hvad som helst for at holde på en pige, hvis det lige passer dem. Derimod skal vi "lytte" til deres handlinger, da de vil afsløre alt... Jeg er ked af at sige det, men det lyder til at din "drømmefyr" siger lige netop det, der skal til for at du ikke smutter ud af hans liv - men han giver dig heller ikke mere end det Husk, at det skal være sjovt, dejligt og vindunderligt at dele sit liv med en anden... hvis han efterlader dig trist, frustreret og samtidig får dig til at tvivle på dig selv, så synes jeg virkelig ikke, at du skal finde dig i det - DU FORTJENER BEDRE!! Men vigtigst af alt er, hvordan du har det med hele situationen. Vi andre kan komme med nok så mange velmenende råd til dig, men føl efter inderst inde, om han virkelig er det værd?!

Håber ikke, at du er faldet helt i søvn oven på denne stil... men held og lykke med det hele - og husk at vær din egen bedste ven

Anonymous

Anonymous

148447 indlæg
  • Skrevet

Faldet i søvn? Tværtimod..
Det får mig til at tænke over en helt masse ting det du skriver det..

Det fedeste ville jo selvfølgelig være hvis nogen ville fortælle mig at det nok skal komme til at fungere mellem os.. og have en masse ting at sige om det som ville bekræfte det..
Men .. Jeg ved at det nok vil være det bedste i længden at stoppe det nu.. Selvom det er sindsygt hårdt lige nu .. Ville da ønske inderligt meget at det bare ville fungere og at han ikke var flyttet .. men man må bare indse nogen ting og vågne op til the reality .. selvom det kan være noget af det sværeste ..
Bliver nødt til at komme ovenpå igen og være herre over mit eget liv..

men helt ærligt så føler jeg bare ikke jeg har gjort nok for at få det til at fungere.. men det må jeg vel bare leve med

Tusind tak fordi du gav dig tid til at skrive.. det har endnu engang givet mig nogen ting at tænke over

Det varmer

Knus Kristinna

leneyl

leneyl

2 indlæg
  • Skrevet

Glæder mig, hvis du kan lære noget af mine mange fejl, da jeg ved hvor sindsygt frustrende det er for dig i denne tid... (men jeg tvivler desværre...)

Tænk tingene igennem og føl efter, lad vær' med at sige eller gøre noget forhastet, som du senere risikere at fortryde...

Du kender selv bedst din situation, men måske skal du tage en sidste snak med din "drømmefyr"?! Medmindre din fornemmelse af ikke at have gjort tilstrækkeligt, altså skyldes hans indvirkning på dig og dit selvværd... har han gjort sig fortjent til endnu en chance fra din side eller er det dig der går og undskylder på hans vegne? Det er hans tab, hvis han mister dig, fordi han ikke behandlede dig med den respekt og ære som du naturligvis fortjener?!

Men som sagt, føl efter inderst inde, om han virkelige er alle disse frustrationer værd - det kan kun du afgøre med dig selv... Det er skide svært for at sige det rent ud, men hvis du ikke passer på dig selv og behandler dig selv med respekt, hvorfor skulle andre så gøre det... Lidt groft sagt, I know

Endnu engang held og lykke med det hele - jeg krydser fingre for dig

Frafem

Frafem

102 indlæg
  • Skrevet

Jeg vil bare sige tak for de gode råd her i denne tråd, da jeg er i en lignende situation. Jeres indlæg har sat tanker igang, så mange tak

dharmagirl

dharmagirl

1 indlæg
  • Skrevet

Hejsa.
Jeg vil lige skrive lidt om den anden side af denne problemstilling.
Min kæreste er maskinchef på et tankskib, og er derfor væk i to måneder af gangen. Jo jeg savner ham og jo det kan godt være hårdt. Men det er nu engang hans arbejde, så jeg sørger for at få det bedste ud af tiden.
Så: Kristinna... gå på café med veninderne... lav alle de ting du gerne vil. Og lad være med at "vente" på ham. Sæt ikke livet på stand by når i ikke er sammen.
Og så nyd det når i endelig er sammen! Hvem er det der dikterer at et forhold nødvendigvis er ét, hvor man skal være sammen hele tiden?
Jeg tror det mere handler om usikkerhed (men det er bare min ydmyge mening)
Mange hilsner fra
Dharmagirl

Tulle

Tulle

92 indlæg
  • Skrevet

Som dharmegirl skriver: Hvem siger man skal være sammen hele tiden? Det skal man selvfølgelig ikke, man skal ikke bruge sin tid på at sidde og vente på at kæresten kommer hjem for at man kan leve. Det er rigtigt nok, men man skal altså heller ikke gå og ha det dårligt og ha fornemmelsen af at kæresten ikke rigtigt gider én.
Du skriver at han er speciel fordi han også var din første gang, men jeg syns ikke det er grund nok for at beholde ham. Vær du bare glad for at din første gang var med en du holdte af og se tilbage på det som et godt minde. Lyder som om du har fundet ud af at du skal videre selvom det altid er svært at slutte noget. Men tror at du bliver lettet når det er overstået, så du kan leve igen, ta i byen med veninderne og ha det sjovt igen Held og lykke

Veninden

Veninden

1 indlæg
  • Skrevet

Hejsa Kristinna
Jeg faldt lige over din artikel, og bed specielt mærke i den, fordi jeg kender de følelser, som du udtrykker, alt for godt.
Det jeg efterhånden har erfaret, er, at det der er aller vigtigst er, at du har dig selv med hele vejen. Jeg forstår godt, at det tætte bånd I har skabt, og som nu måske er lidt løsere i hans ende, gør, at det er svært at "let go" for dig. Men, men, men du skriver flere gange, at du ikke kan mere og at det tager for meget energi. Og på nogen måder har du altså lyst til at slutte det.
Lad mig spille lidt kloge-Åge her, hvilket jeg ikke er, mit gæt er så godt som alle andres, men jeg tror, at du må få vendt det her spil.
Mænd kan godt lide jagten, et ur-instinkt, der får dem til at føle sig som den "mægtige." Jeg siger ikke, at du skal spille kostbar. Tværtimod. Hvis alternativet til at hænge ved og håbe på det bedste, er, at give slip, nårh ja, hvorfor så ikke gå hele vejen og se hvad der sker hvis du IKKE ringer til ham.
Mit råd er, at du siger til dig selv, at nu gider du ikke mere. Husk dig selv. Gå ud med vennerne (evt. på en date), hyg dig med familien, læs en god bog, vær praktisk... få tankerne væk fra ham! Og lad så ham ringe til dig. Fortæl dig selv hvor fantastisk du er og sig til dig selv, at hvis han ikke kan se det, jamen, så er han bare ikke god nok til dig. Hvis han ikke ringer, så var det alligevel ikke "ment to be." Men hvis han gør, så er det bare skønt, og så kan han mærke, meget hurtigt, at du er en person der holder af dig selv, og at du ikke finder dig i noget som helst.
Jeg har selv været i en lignende situation. Det gør ondt, men prøv at tænk lidt på dine egne behov.

MVH Stine

Coco

Coco

1 indlæg
  • Skrevet

Hej.

Jeg kender selv den situation du er i. Jeg har selv været i et forhold, hvor det sled mig op. Det gik rigtig dårligt mellem os til sidst. Vi så aldrig hinanden, når vi endelig gjorde var det i familiære sammenhænge, eller kun lige i en halv time og ingen sex eller noget. Jeg kunne mærke at han trak sig mere og mere væk fra mig. Jeg var også rigtig splittet. Jeg tog en snak med ham, og spurgte hvad vi skulle gøre, for det var ved at tage livet af mig. Vi blev enige om at holde en pause, men gik kort tid efter fra hinanden. Det var så hårdt, var helt ødelagt i længere tid, men ved i dag, at det var den rigtige beslutning vi tog. Jeg fortjener bedre end det. Jeg holder stadig af ham, det vil jeg gøre indtil jeg finder en ny. Mit råd er til dig, at du skal komme videre i dit liv. Det er ikke holdbart det i har gang i. Det er ikke meningen at kærligheden skal slide os op, det skal være rart. Han har måske følelser for dig og måske har han svært ved at finde ud af sig selv og sine følelser for dig, men det lyder som om han bruger dig når han har tid og det holder ikke. Så mit råd er, drop ham. Sig til ham at du ikke gider det mere, for hvis han virkelig vil have dig, så skal han nok gøre noget. Og en anden ting, inderst inde, ved du så ikke godt hvad svaret er omkring hvad du skal gøre og hvad han føler. Det handler om erkendelse, tro mig, jeg ved det er svært.
Håber du finder ud af det

Mest populære tråde