1. Forum
  2. Debatten
  3. Sex
  4. Ny Kæreste - Gravid - Nyt Sex - Tillid - Skørt?

Ny Kæreste - Gravid - Nyt Sex - Tillid - Skørt?

MrRomantic50

MrRomantic50

6 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg er en ung gut på 30 år, som for ca 7 mdr siden, møder en sød pige via netdating.dk - vi skriver - som alle andre - sammen, i et par måneder, før vi mødes i Januar måned i år. Vi fatter sympati for hinanden, og kysser faktisk hinanden ret meget den første aften (ikke som optakt til sex). Hun er 27, og Jeg 30. Hun har været i forhold og boet hos den samme mand i 6 år, og Jeg har været i forhold i 2 år, men på daværende tidspunkt været single i et halvt år. Vi forelsker os i hinanden - sms beskederne bliver mere intime m.v. - og Jeg fortæller at det er 12 måneder siden, at Jeg har været i seng med en pige (ikke at Jeg har onaneret, men siden at Jeg har haft "rigtig sex" - fordi min eks og Jeg, intet havde , det sidste halve år, af vores forhold. Hun smider så en bombe, og det er , at hun TROR hun er gravid med sin ekskæreste. (det har hun siden fået bekræftet, at hun er - og det var hun allerede da Jeg så hende, første gang.) Hun sprøger nervøst ind-til, om Jeg ser det som et problem for "os". Der går nogle minutter, inden Jeg svarer "Nej skat. Jeg synes ikke at du skal behandles dårligt, fordi du er gravid, selvom Jeg ikke er far til barnet. Jeg forstår ikke du gik i seng med din ekskæreste (det ville Jeg aldrig have gjort, og det VILLE Jeg ikke - en eks er en eks i mine øjne, og det snakker vi ikke mere om) men Jeg siger til hende, at det barn ingen betydning har for mig, udover at det er hendes barn, og at Jeg vil behandle det som mit eget. Da begynder hun at græde. Nu er vi så derhenne, hvor hun er i tvivl om, hvorvidt hendes ekskæreste vil have med barnet at gøre, eller betale til det - og Jeg har sagt til hende, at sålænge hun kender mig, kommer hverken hende eller barnet, til at lide nogen nød. (Jeg har en mellemlederstilling, og har en ret god økonomi.) Hun er fraflyttet sin lejlighed, og bor hos sine forældre, mens hendes ting er opmagasineret hos hendes søster, og hun er mestendels af tiden hos Jeg. Vi har det mest fantastiske sex sammen, i timevis - Jeg har altid været vild med med at gå i seng med hende, lige fra første gang - og hun har en tilpas vanvittigt behov for sex - og hun er svær at køre træt - og Jeg kan komme i og på hende, igen og igen, og vi har sex i gennemsnit to gange om dagen, hvor Jeg kommer 3-4 gange om dagen, og hun får mellem 4-9 orgasmer. Jeg ved godt at det bliver anderledes, og at det bliver hverdag osv - og hun koster mig ikke 5 kroner ligenu - udover det vand det koster at vaske hendes tøj osv - hun betaler al maden til os m.v. og ja - Jeg har egentligt indtryk af at hun nyder hendes liv pt. Forleden kom Jeg hjem med blomster og noget chokolade til hende - og spurgte om ikke hun ville med ind at have en wellness behandling i næste uge. Hun er uddannet tand-klinik-assistent, og har for nyligt fået nyt arbejde, som hun kører til og fra, i sin bil. Mine venner og andre mener dog at Jeg er dum - punkt 1: At Jeg vil brødføde et andet menneskes afkom (barn). Punkt 2: At jeg vil have noget at gøre, med en kvinde som er gravid. Punkt 3: At hun bare snyder mig og malker mig for penge - Jeg søger så at forklare at hun som sådan KUN koster mig en ekstra vand-regning. Så vender de den om, og siger at når Jeg har betalt det til barnet, så begynder hun at bolle med sin eks igen. Når Jeg så siger, at hun næsten har alt til barnet m.v. men kun mangler en barnevogn, så siger de "jaja, vent nu og se". Hvad er Jeres mening? Er Jeg et godt menneske? Eller en dum skovl? Hun roser mig jo konstant - hendes veninde roser mig - hendes forældre roser mig - åh Jeg er så dejlig, sød, rar, perfekt, menneskelig, forståelig osv osv. og hun VIRKER VIRKELIGT bund-reel. Jeg er såmænd ligeglad med andres meninger m.v - HVIS de skulle få ret - så er hun ikke den første kvinde, som har snydt mig - og såmænd nok heller ikke den sidste - men hvad siger I ? ER det mig , som er for tosse-god? Eller er det andre, som har en fejlberettiget indstilling om, at fordi en pige har været uheldig må man automatisk behandle hende dårlig?
culpa

culpa

262 indlæg
  • Skrevet
Jeg ville nok tale med hende om muligheden for, at du juridisk set bliver far til barnet. Det vil også være en mulighed for dig for at kunne vurdere hvor interesseret hun er i et forhold til dig.
MrRomantic50

MrRomantic50

6 indlæg
  • Skrevet
Jeg har tænkt tanken, Culpa. Men pt. ved hun jo ikke om barnets biologiske far, er interesseret i det. HVIS det er det, så kan Jeg jo heller ikke - rent juridisk set, blive "far" til barnet. Omvendt er Jeg heller ikke interesseret i, at ødelægge hans muligheder for at se hans barn. Han har jo ikke gjort mig noget. Og de at de ikke kan finde ud af det, fordi han er besværlig / muligvis mener, at hun er en dum kælling, det kan Jeg jo ikke blande mig i. Jeg synes den er svær. Men alt det med jura m.v. - det er jo farligt. HVIS det bliver hende og mig, og Jeg så er bliver glad for barnet i den periode på muligvis 5 år, hvis hun så smutter efter de 5 år, så mister Jeg jo både et barn og hende. Jeg vil hjælpe hende alt det Jeg kan, så længe hun bor hos mig / er min kæreste - ingen tvivl om det - og det ansvar - han måske ikke vil tage (hendes eks) det vil Jeg godt tage for ham. Jeg er ikke skilsmissebarn, og kommer fra gode og trygge kår, men Jeg hader når børn "mangler" noget i deres liv - uanset om det er materielle ting eller en mor / far. Ville du gå ind i det hvis du var mig?
culpa

culpa

262 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jo, du kan rent juridisk blive far til barnet. På denne måde vil du ikke kunne "miste" barnet, og der er intet farligt ved familieret (jeg er jurastuderende). Du skal blot udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring, som er en blanket som du får ved statsforvaltningen. Du vil som følge af dette blive både det man kalder social far og retlig far. Du får altså forældremyndigheden sammen med moderen, og alle de rettigheder og forpligtelser som følger med dette, jf. desuden børneloven. Du har dog ikke muligheden for dette for altid, da dette skal ske tæt på barnets fødsel. Jeg ville ønske for barnet at have en stabil far som rent faktisk ønsker barnet, frem for en som måske aldrig ville være der. Hvis du virkelig vil hende og hendes ufødte barn, selvom dette biologisk er fra en anden mand, så bliv. Hvis det er dig som opdrager barnet, vil det jo anse dig som dets far, uagtet af DNA.
MrRomantic50

MrRomantic50

6 indlæg
Kære Culpa. Tak for din information. Og Jeg er helt enig. Jeg VIL barnet, og HENDE. Jeg er forelsket i hende, glad for hende, hun er tilpas stabil, og opfylder i det hele taget mine krav, for at Jeg ville turde satse seriøst på et menneske, som partner. Jeg vil foreslå hende ovennævnte, såfremt at dets biologiske far, ikke vil have med barnet eller hende at gøre. Tak for din hjælp. :-)
SletminprofilNU

SletminprofilNU

83 indlæg
  • Skrevet
Du lyder som en sød fyr! Hun er heldig :-) Og man kan sagtens komme til at elske et andet barn som sit eget! Du må bare tale med hende, se om hun ser ligeså "seriøst" på det hele som du gør, og om hun kunne finde på at tage tilbage til sin x, så I får det på det rene :) Håber I finder ud af det og bliver lykkelige!
MrRomantic50

MrRomantic50

6 indlæg
Kære Kvinde 18. Tusinde tak for din kommentar. :) Ja, Jeg skal have mig taget sammen. Det er den eneste løsning. :) Og tak for dine rosende ord.