1. Forum
  2. Debatten
  3. Sex
  4. Udnyttet for sex?

Udnyttet for sex?

  • Skrevet
I april mødte jeg en rigtig sød fyr til en fest og fik et crush på ham lige på stedet! Vi udvekslede snapchat samme aften, men først senere på aftenen gik det op for ham at jeg havde en kæreste... Vi havde ikke så meget kontakt i nogle måneder, men jeg genoptog kontakten, da jeg gerne ville have ham som ven. Vi mødtes nogle gange, lavede mad og så film, bare som venner. I mellemtiden slog min kæreste op med mig. Efterfølgende fortsatte mit crush og jeg og mødes som venner, både alene og i større vennegrupper. Efter en fest, tog venskabet dog en lidt anden drejning - han var stortset ædru, mens jeg knapt husker aftenen, alligevel ender vi hjemme hos ham... Morgenen efter klarer han ikke engang kigge mig i øjenene og mumler "vi er bare venner ikke?". Vi skriver sammen lidt efterfølgende og han indrømmer at han også fik et crush på mig til samme fest tilbage i april og at følelserne igen blev vækket da vi begyndte at snakke sammen igen. Vi blev hurtigt enige om at der var en eller anden gnist mellem os og jeg foreslog vi kunne bruge sommeren på at finde ud af hvad det var for noget. Han sagde at han var bange for at miste mig som ven og at han skulle flytte 6 timers kørsel væk efter sommeren for at studere, derfor ville han ikke forsøge noget... han mente det bare ville være at udsætte smerten... Igen mødtes vi nogle gange og så film, hvor jeg fx. lagde hovedet mod hans skulder ect. for at give nogle små tegn. Han blev sur og ignorerede mig stort set i en måned. Han mente at vi havde besluttet at vi bare skulle være venner og han sagde at han ikke følte han havde de følelser han burde have for at starte noget. Han fortalte at han ikke var interesseret i et friends with benefits forhold og kun var interesseret i noget som kunne blive langvarigt. Samtidig siger han dog at han ikke er kæreste-materiale... Pludselig efter nogle uger inviterer han mig i biografen. Han henter mig, betaler for mig og kører mig hjem igen - dog ingen fysisk kontakt what so ever! Vi mødes igen til en fest hvor vi igen ender hjemme hos ham. Helt uskyldigt falder jeg i søvn på hans sofa og vågner ved at han spooner mig. Senere vækkede ham mig med kys og det udvikler sig hurtigt til mere. Morgenen efter nusser han mig, holder rundt mig og kysser mig inderligt. Da jeg skal gå hiver han mig tilbage i sengen og holder rundt mig. Han følger mig ud til døren og kysser mig farvel. Dagen efter flytter han for at studere. Vi snapper lidt sammen, men det er mest mig som tager kontakt. Han skriver til mig fuld på et tidspunkt og er meget flirtende. Han giver mig små komplimenter over snap og der er egentlig en rigtig dejligtone. Efter et par uger kom han hjem på weekend besøg og valgte sin familie fra for at bruge lørdagen sammen med mig. Vi sad og så film, holdte i hånden og nussede hele aftenen. Det endte med at han sov hos mig, hvilket var første gang dette skete uden indflydelse af alkohol. Også om morgenen kysser vi, nusser og har sex. Nogle dage senere, hvor jeg intet har hørt fra ham, spørger jeg om hvornår vi skal mødes igen... Han skriver at vi sikkert kan mødes, "men tror ikke vi kan holde på sådan som vi har gjort de sidste gangene". Jeg forsøger at ringe til ham for at spørge hvad der sker og hvad vi har gang i, men han vil ikke snakke. Han skriver bare at han føler vi har haft denne diskusion før. Siden da har jeg intet hørt fra ham... Han er den første til at åbne mine stories på snap og instagram, men han tager overhovedet ingen kontakt... Er der nogle af jer som har prøvet noget lignede og hvad ville i stille op? For mig virker det som om han har en eller anden form for følelser, men at noget sidder i klem og han derfor ikke vil kendes ved dem. Og hvorfor kontakter han mig kun når han er fuld? Så snart jeg kontakter ham, så kan vi skrive sammen i flere timer, han tager bare ikke initiativ til det...
just.smile

just.smile

130 indlæg
  • Skrevet
Jeg ser det ikke som at du er blevet udnyttet. Forstår ikke helt, hvad du spørger om, som han ikke allerede selv har svaret dig på? Han synes også, at der er gnist imellem jer, men ønsker ikke at ses løst (da han gerne vil noget seriøst), og ej heller som kæreste (da han bor alt for langt væk fra dig). Tror det bedste ville være, at komme videre :)