1. Forum
  2. Debatten
  3. Skønhed
  4. Hvorfor har jeg stadig uren hud?

Hvorfor har jeg stadig uren hud?

Iopolos

Iopolos

5 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej, efter at have identificeret min hudtype som værende normal til olieret, købte jeg som helt nybegynder for 1 måned siden Cliniques 3-trins system med en "cleansing foam", "clarifying lotion", og en "anti-blemish moisturizer". Men jeg er usikker på om jeg mangler nogle produkter, eller om jeg bruger dem forkert. Jeg plejer at fugte ansigtet først, massere skummet forsigtigt ind i 20-30 sekunder, skylle igen, og så eksfoliere huden ved at dyppe lidt lotion på med en vatrondel, lade det tørre, og til sidst smørre med cremen. Men jeg synes bare min hud bliver tør (i hvert fald når jeg bruger det både morgen og aften - er på det sidste gået over til kun om aftenen), men kan ikke rigtig se nogen ændring i min hud, jeg har stadig urenheder, små bumser (især omkring munden), knopper osv. Hvad mere kan jeg gøre, bruge en ansigtsmaske? Og er det vigtigt ikke at røre sit ansigt med hænderne i løbet af dagen?
Aebletrae

Aebletrae

89 indlæg
  • Skrevet
Alle menneskers hud er vel forskellig, og selvom cremer er lavet til en speciel hudtype, og man ved hvilken hudtype man selv har og produkter tilsvarende den hudtype - så er det ikke sikkert at det virker. Jeg har samme problem og kæmper også en brag kamp og jeg har måtte indse at ikke alt virker for mig, selvom det måske burde. Du gør en masse rigtigt og det skal du bare blive ved med. Huden skal have tid til at komme sig og det tager desværre som regel lang tid. Urenheder omkring mund og hage siger man skyldes hormonelle forandringer. Hvis du tager p-piller, findes der nogle som er decideret mod uren hud. De hjalp mig rigtigt meget, da jeg tog p-piller. Måske det kunne hjælpe dig også? Det er også ekstremt vigtigt at du slet ikke piller, og som du skriver slet ikke rører ved dit ansigt, da man har ufatteligt mange bakterier på sine hænder og under neglene. Prøv også at skift hovedpudebetræk mindst en gang om ugen, gerne oftere :-)
FruSPedersen

FruSPedersen

685 indlæg
  • Skrevet
Det bruger jeg også. Den der lotion der lugter lidt kraftigt, vasker jeg altid af, før jeg putter cremen på. Jeg har problemer med meget fedtet pande og bumser. Men har ikke oplevet nogen virkning.
Iopolos

Iopolos

5 indlæg
Jeg har også lidt fedtet pande. Men troede ikke man skulle vaske lotionen af? Og ja, den lugter stærkt :)
Maria -941d6edf8a

Maria -941d6edf8a

1 indlæg
  • Skrevet
Kære Lopolos. Jeg har selv døjet med akne da jeg var 17-18, og opskriften for mig har uden tvivl været effektiv og enkel! Bumser kommer sig af "allergiske reaktioner" på hormoner, herunder kroppens egne kønshormoner, og hormoner fra mælkeprodukter. At stoppe med at spise mælkeprodukter har helt klart være den allerbedste beslutning jeg har taget for min hud. - Man kan evt. også nøjes med at skære ned og så kun spise det når man er i byen eller noget (det var aldrig et issue for mig fordi jeg er laktoseintolerant, og derfor kun spiser laktosefrieprodukter som der ikke er så mange af, og derfor kunne de hurtigt udelukkes fra min kost). Den anden ting som har gjort underværker for mig, er at begynde at forstå at kosmetikverdenen (herunder ansigtsplejeproducenterene) ikke har interesse i at sælge effektive produkter, men derimod dyre produkter som ser flotte ud, og som desværre tit indeholder hvad jeg vil kalde alt muligt lort. Herunder parfume, farve, kortkædede parabener osv. Den allerbedste hudplejeserie jeg har prøvet og bruger endnu er (og bliver formegentligt) danish skincare. Det er hammerdyrt (synes jeg som studerende), men det VIRKER! Da jeg stoppede med at bruge skrappe, hypede produkter som eksempelvis clinique hjalp det gevaldigt på min hud. Mads fra danish skincare er utroligt irriterende at høre på, men han fører, efter min mening, det bedste hudplejeprodukt på markedet. Vil anbefale dig at give det et skud, og så er jeg overbevist om at du slipper af med tør/olieret hud og urenheder! MVH maria