1. Forum
  2. Debatten
  3. Snik-snak
  4. Hej piger... hjælp mig :(

Hej piger... hjælp mig :(

Zagho

Zagho

4 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej alle piger.. Måske tråden har været her før, men jeg laver en alligevel og håber i vil svare. Kort fortalt, så har jeg mødt en skøn kvinde på vores uddannelse i København. Oprindeligt er vi begge fra Jylland, så vi boede begge på samme hotel i perioder fordelt på knap 8 måneder. Vores kemi passede 120% sammen og vi kunne snakke med hinanden om alt. Vi havde hver vores problemer derhjemme. Hun var i et hjem hvor manden var doven, hun skulle lege hans mor, manden var meget hidsig og lettere vold indblandet. Jeg havde også mine problemer og valgte at afslutte forholdet. Vi blev forelsket i hinanden - sådan rigtig meget. Den flyvende forelskelse hvor man ikke kunne undvære hinanden. Alt er godt mens vi er i København. Hun siger hun beholder sin mand til og passe deres børn mens hun tager uddannelsen og vil skilles når hun er færdig. Jeg forstår hende og det er vores "plan". Det er nu 4 måneder siden vi er færdige med uddannelsen. I de 4 måneder har vi set hinanden med 1-2 ugers mellemrum. Det skal siges vi bor 100 km fra hinanden. Hver dag har vi snakket i tlf i flere timer og vi har sms'et dagen lang. Vi havde planlagt fremtiden sammen, hvor vi skulle bo, at vi begge ønskede og få en baby sammen osv. Vi har også mødt hinandens børn. Hun sagde for 2 måneder siden til hendes mand at hun ville skilles, men har ikke formået og smide ham ud, da det er hende der skal blive boende i huset. Hun siger han bliver hidsig og frygter for sin sikkerhed - fair nok. Jeg synes jeg har forsøgt og komme med alle mulige forslag, men intet er godt nok. Med tiden er jeg blevet mere og mere frustreret og vores diskussioner har været tiltagende. Hun had altid gjort alt for at vi ikke skulle diskutere. Hun har gjort enormt meget ud af og fortælle hun elsker mig. Kort sagt den side fejler intet. Flere gange gennem vores periode har jeg sagt at jeg ikke vil være nr "2", men hver gang har hun overbevist mig og sagt det hele nok skal løsne sig og hvor ked af det hun bliver når jeg siger det. For 2 dage siden sagde jeg at det må være enten eller og valget faldt på hendes familie. Alt kommunikation er blokeret fra hendes side. Hvorfor? Som jeg skriver, så gav jeg valget om at det var enten/eller. Jeg har heller ikke opført mig korrekt og følelserne havde taget kontrollen. Jeg bad hende fortælle det til hendes mand og ellers ville jeg gøre det i håb om at han smuttede. Nu lyder det måske til at jeg forsøger og retfærdiggøre hende. Det skal siges at hendes børn er hendes et og alt og hun nævnte at hun var bange for at hun skulle have en 7/7 ordning med manden og det ville hun aldrig kunne leve med. Hendes sidste ord var at hun ville kæmpe for familien. Hvordan kan hun få timer før sige hun elsker mig, at hun bliver ked af det når jeg sagde der var løbet meget vand igennem åen. Hun blev endda jaloux da jeg omtalte en pige hun ikke kendte (som er min niece). Hendes øvrige familie vidste de skulle skilles og hun havde smidt ringen. Det kommer måske til og gå godt for dem de næste dage/uger, men bliver formentlig hverdag igen for dem tænker jeg?? Hvad tænker i?
Leila Sørensen

Leila Sørensen

1 indlæg
  • Skrevet
Hej skat vil gerne hjælpe dig
Waxoff

Waxoff

23 indlæg
  • Skrevet
Hvis det hele er blokeret kan det jo altså være fordi hun har spillet på to heste og blot fortalt dig at hun ville forlade manden, men aldrig havde den hensigt. Det ville jeg 100% tænke, ellers har hendes mand bedt om en chance til, og hun vælger nu at give det en chance fordi det er for skræmmende at skulle til at starte på ''ny''. Under alle omstændigheder tænker jeg du fortjener mere, og bedre behandling end den hun giver dig. Fordi hun har taget et aktivt valg om ikke at gå fra hendes mand, et valg om ikke engang at skrive til dig at hun ikke var klar til at gå, måske fordi hun var bange for hvad han gjorde og det synes jeg ikke er en god nok undskyldning, det mindste du fortjener er svar, uanset hvad svaret måtte være.,
Zagho

Zagho

4 indlæg
Ja?
Zagho

Zagho

4 indlæg
  • Skrevet
Som jeg skriver, så gav jeg valget om at det var enten/eller. Jeg har heller ikke opført mig korrekt og følelserne havde taget kontrollen. Jeg bad hende fortælle det til hendes mand og ellers ville jeg gøre det i håb om at han smuttede. Nu lyder det måske til at jeg forsøger og retfærdiggøre hende. Det skal siges at hendes børn er hendes et og alt og hun nævnte at hun var bange for at hun skulle have en 7/7 ordning med manden og det ville hun aldrig kunne leve med. Hendes sidste ord var at hun ville kæmpe for familien. Hvordan kan hun få timer før sige hun elsker mig, at hun bliver ked af det når jeg sagde der var løbet meget vand igennem åen. Hun blev endda jaloux da jeg omtalte en pige hun ikke kendte (som er min niece). Hendes øvrige familie vidste de skulle skilles og hun havde smidt ringen. Det kommer måske til og gå godt for dem de næste dage/uger, men bliver formentlig hverdag igen for dem tænker jeg?? Hvad tænker i?
Naika

Naika

432 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Lad dem være i fred hun har tydeligvis truffet sit valg det må du lære,at respektere hendes børn kommer først rodet situation desuden kom videre med dit eget liv det er vist mest af alt det du trænger til lær af din fejl gå aldrig efter dem,der er taget alt man får for det er karma.....
vaniljestang

vaniljestang

353 indlæg
  • Skrevet
Hvis du har sagt til hende at hvis ikke hun siger det til manden, så gør du det, kan jeg godt forstå du er blokeret alle steder. Hvis endelig du sagde det til ham og han smuttede, skal du ikke forvente hun ville komme til dig alligevel. Det er hende der er i ægteskabet og hende der bestemmer om hun vil sige det eller ej. Det er ikke dit bord, uanset hvad. Hvis du fortæller ham det, mod hendes vilje, risikere du bare at hun bliver HIDSIG og mister respekten for dig. Du vil jo kun sladre om det, for din egen skyld. Ikke hendes. Jeg tror ærligtalt hun har fået kolde fødder. Det sker at man bliver forelsket i en anden end sin partner, men der er LANGT derfra til at gå fra sin ægtefælle. Det er set så mange gange før.. Både hos kvinderne der er sammen med gifte mænd og omvendt. Det ender sjælendt lykkeligt synes jeg. Enten så ender man med at være elsker/elskerinde indtil man selv siger stop, fordi manden/kvinden ikke går fra ægtefælden på trods af utalige løfter, og ellers ender det med de rent faktisk går fra hinanden med en masse kaos omkring børn, samarbejde, skilsmisse og jalousi. Tænk på at HVIS de gik fra hinanden, og du fandt sammen med hende, så skal de to alligevel have en masse kontakt og samarbejde. Ville du ikke være bekymret for det? Det skal jo af hensyn til børnene og skilsmissen. Du ved hun har været sin mand utro i laange tider, så ville du ikke være bange for hun gjorde mod dig? Eller fortrød? Jeg selv tror jeg ville være hamrende nervøs.. Udover det, skal du jo ikke regne med det ville blive rosenrødt i det sekund hun smed ham ud. Der er en masse praktisk og følelsesmæssigt hun skal arbejde med. Børnene der sikkert er såret og ked af det, og hun ville nok ikke præsentere dig for dem til at starte med af ren hensyn til dem. Jeg synes du skal være glad for, hun har blokeret dig. Prøv at komme videre. Jeg tror ikke på det der ender lykkeligt, heller ikke selv hvis hun gik fra manden. Men det tror jeg næppe hun gør.

Mest populære tråde