1. Forum
  2. Debatten
  3. Studie og job
  4. Jeg er lost!!!

Jeg er lost!!!

Celinakm

Celinakm

3 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Gymnasiet og fremtiden... Hey jeg er en pige på 16 år, som lige pt ikke går i skole. Jeg startede i sommers på et alment gymnasie (STX), men valgte efter 5 måneder at stoppe, da jeg havde det absolut elendigt. Jeg ved ikke hvad der præcis gjorde at jeg til sidst intet kunne overskue og egentlig bare havde lyst til at græde HELE TIDEN. Jeg fik det sådan efter vi efter grundforløbet startede i nye klasser, hvori jeg ikke følte mig tilpas. Dette fik mig til at tænke rigtig meget over hvad jeg ville med gymnasiet, jeg kom frem til at jeg absolut ingen ide har. Så hvad er meningen med de 3 års slid og gråd (forstå mig ret, jeg ved skam godt at gymnasiet er et fornuftigt valg, men jeg kunne ingen motivation finde lige pludselig). Jeg har altid været en pige som har gået op i skole, jeg har aldrig fået under 12 i mine mundtlige eksamener. Dette gælder også min eksamen som jeg nåede at have på STX. Nå men jeg står nu i den situation, at jeg om godt to måneder skal søge ind på noget nyt, men hvad? Det ved jeg godt nok ikke. Gymnasiet jeg startede på, havde altid været min “drøm”, men når ens drøm viser sig at være uegnet til en, hvad så. Nu har jeg tjekket alle muligheder, jeg overvejer lige nu. HHX, HF... Eller STX igen (selvfølgelig et andet gym). Men sagen er den at jeg ikke ved om jeg interesserer mig nok i de fag man har på HHX, til at være motiveret igennem de tre år uddannelsen tager. HF er jeg lidt bange for at vælge, da jeg er bange for at udelukke muligheder for efterfølgende uddannelser. Men jeg kan dog rigtig godt lide, at man ikke har ligeså mange “irrelevante” fag som jeg personligt synes man har på STX. Endnu et plus er at jeg er færdig til samme tid som hvis jeg ikke var gået ud af STX i første omgang. Det blev et lidt langt indlæg, håber at i vil dele jeres erfaringer, historier og holdninger som måske kan hjælpe mig på vej:)))
culpa

culpa

561 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Du kan tage en STX på 2 år, så slipper du for idræt, oldtidskundskab og naturvidenskabeligt grundforløb, og holdene forbliver de samme igennem begge år. Ellers fungerer det som en normal STX udover at folk ofte er i slutningen af deres teenageår, og derfor også lidt mere målrettede. Den giver selvfølgelig de samme muligheder som en almindelig STX og du skal stadig lave SRP. Folk på en 2-årig STX er ofte lidt yngre end på en HF. I modsætning til HF får du stadig standpunktskarakterer, og du trækker fag til eksamen, hvor du på en HF skal op i alle fag.
Celinakm

Celinakm

3 indlæg
Lyder fint, min tror ikke lige umiddelbart at jeg har mulighed for at tage en STX på 2 år, da det ikke er muligt i nærheden af hvor jeg bor. Men det lyder faktisk super godt, da det jeg ikke bryder mig om ved HF er, at alt afhænger af eksamenerne.
Lius

Lius

70 indlæg
  • Skrevet
STX og HF giver de samme muligheder :) Men hvad med at tale med en uu-vejleder?
Celinakm

Celinakm

3 indlæg
  • Skrevet
STX og HF giver da ikke fuldstændig de samme muligheder, man har jo trods alt ikke ligeså mange A fag på en HF... Har takt med en, ville bare høre nogle personlige historier omkring andres valg. Ulemper og fordele og sådan;)
contrast

contrast

1684 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
HF og STX giver de samme muligheder forstået på den måde, at de begge er ungdomsuddannelser og at du jo på samme måde på HF kan vælge bestemte linjer, hvor du har nogle fag på et højere niveau. På STX kan man så have vildt mange A-fag, hvilket jo også er fint, hvis man vitterligt har brug for det, men tit og ofte behøver man det slet ikke. Hvad du skal tage afhænger af, hvad du vil læse bagefter.

Mest populære tråde