1. Forum
  2. Debatten
  3. Studie og job
  4. Jeg føler jeg er ved at bryde sammen

Jeg føler jeg er ved at bryde sammen

Allie00

Allie00

119 indlæg
  • Skrevet

Jeg føler mig simpelthen så ynkelig og ved godt at dette indlæg ikke vil ændre noget. Men har brug for at få det ud og har brug for jeres råd/tanker.

Jeg har et fuldtidsjob fra 8 - 16 hver dag. Oveni er jeg PT ved at studere på et fuldtidsstudie dvs 30 timer om ugen.
Sådan har det kørt i 3 år, og jeg mangler kun det sidste år for at være færdig.

Men jeg føler simpelthen ikke jeg kan mere.. Lige pt har jeg "sommerferie" fra studiet, men vi starter igen om 14 dage, og det stresser mig allerede nu.

Jeg er konstant træt.. Jeg er ked af det, og negativ og vrisser konstant af min kæreste. Der skal intet til at jeg føler at tingene ramler. Hver gang jeg nærmer mig en eksamen så bliver jeg syg og bliver enormt nervøs.

Jeg har ikke de 30 timer om ugen som uddannelsen kræver og skraber mig derfor igennem med lave karakter. Hvilket nok egentligt er det der stresser mig.

Jeg har altid været den stærke både psykisk og bogligt og har derfor enormt svært ved at forklare folk omkring mig hvorfor jeg kun lige og lige klarer mine eksamener. Jeg føler et enormt pres fra min arbejdsplads som har "krævet" at jeg tager denne uddannelse. Men som samtidig ikke vil give mig fri til at studere. De 2 første år gik okay men nu er kravene blevet større og mængden af lektier har taget til.

 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg har ingen energi og føler ikke at det jeg studerer hænger fast. Jeg har ikke lyst til at give op - for så vil de sidste 3 år være spildt. Samtidig afhænger mit job af denne uddannelse.

Hvad gør I andre når skolen/lektierne/eksamenerne eller jobbet stresser jer ?

SletminprofilNU

SletminprofilNU

83 indlæg
  • Skrevet
Spis vitaminer, gå ture, drik meget vand, gå tidligt i seng, tal med din kæreste om hvordan du har det. Det hjælper mig meget når jeg føler mig stresset og lost og mangler overskud. Der er kun 1 år tilbage, du skal nok klare det, og du bliver så glad for det når det er overstået!! Du kan også sætte dig ned med din chef og sige du virkelig har brug for at få tid til at studere hvis du skal gennemføre det. Og ikke skæld ud på din kæreste, sig heller at du har det svært og sig hvordan han kan hjælpe dig. Det hele er inden i vores hovede!! Vi kan klare så meget mere end vi tror. Held og lykke <3
contrast

contrast

1478 indlæg
  • Skrevet
Hvad er det for en arbejdsplads der kræver at du tager en uddannelse på fuldtid samtidig med at arbejde på fuldtid? Det lyder helt hen i vejret - du har jo bare ikke den tid de to ting kræver, så skal man kunne være to steder på en gang. Jeg synes ikke det er rimeligt af din arbejdsplads. Har du en tillidsrepræsentant eller fagforening du kan gå til? Du skal i hvert fald tænke på dig selv og dit helbred først her. Der er så mange, der går ned med stress fordi de ikke lytter til sig selv. Så jeg tænker at du må tale med de rette mennesker om det her og sætte en grænse.
Rejsentilsundhed

Rejsentilsundhed

4 indlæg
  • Skrevet
Det her er måske ikke rådet du har lyst til at høre. Men når du kan mærke at det hele bliver for meget for dig, er det der du skal til at lytte SERIØST til din krop. Din krop fortæller dig, at du er stresset. Når du er stresset og presset op imod en krog er der ikke nogen måde, hvorpå at du kan fortsætte med at gøre præcist som du har gjort hidtil, og forvente et nyt resultat - at du er mindre stresset. Når først det er ved at være slemt, så er det eneste der hjælper, ro. Kan du tage en uge fri fra arbejde og skole og arbejde? Så kan du få slappet af at skabe nogle strategier til, hvordan du kan fortsætte. Jeg er selv gået ned med stress for nylig, så jeg ved hvor svært det kan være at sige stop.... Jeg har skrevet et blog oplæg med ting man kan gøre, hvis man er ved / er gået ned med stress. Håber der er nogle råd du kan bruge <3 http://rejsentilsundhed.dk/helbredelse-af-binyretraethed/
Rejsentilsundhed

Rejsentilsundhed

4 indlæg
Jeg er slet ikke enig med dine råd. Det er netop den mentalitet som gør, at så mange går ned med stress - at man bliver ved med at presse på, selvom man er ved at bogstaveligtalt bryde sammen. Jeg forstår at du siger som du gør, fordi du vil være en skide god og positiv støtte. Det er så fint! Men man skal huske på at hvis kroppen siger til dig, at det er ved at være for meget, er det ikke dér man skal presse igennem og fortsætte med 120 km/t. Dét er min erfaring efter at være gået ned med stress... Jeg ville ønske at der var nogen som havde sagt dét til mig. :)
Allie00

Allie00

119 indlæg

Det er min arbejdsplads der betaler for min uddannelse - og det er en uddannelse der koster 350.000 så derfor så "forlanger" de at jeg selv ligger tiden, og de betaler. Dvs. hvis jeg skal have fri for at skrive opgave fx så skal jeg bruge min ferie til det. Det stresser mig bare yderligere fordi jeg så ikke har ro til at holde ferie.

det er lidt en ond cirkle som jeg ikke helt kan komme ud af

Allie00

Allie00

119 indlæg

Jeg ved godt du har ret, og jeg valgte også allerede for 1 år siden at sige til min chef at jeg havde svært ved at holde til det tempo.

Det har dog ikke ændret noget andet end at jeg har fået lov til at inddrage min ferie så jeg kan holde nogle fridage hvor jeg kan studere.

Det har jeg dog bare enormt svært ved da jeg virkelig har behov for min ferie. De få uger hvor studiet holder pause (hvilket kun er i sommerferien) da har jeg behov for ro.

 

Det er bare enormt svært at slå bremsen i fordi min arbejdsplads betaler for mit studie og det er et studie til omkring 350.000 så det er ikke småpenge. Oveni så mangler jeg "kun" det sidste år og jeg tænker konstant at jeg skal tage mig sammen det sidste år og så skal jeg nok komme igennem.

Men det påvirker mig helt enormt. Jeg har konstant dårlig mave, er træt og uoplagt, er ked af det og bliver sur over den mindste ting, hvilket påvirker forholdet til min kæreste. Desuden er jeg meget ofte syg.. Bliver konstant ramt af influenza, eller ja må blive hjemme pga. dårlig mave. Jeg fik en advarsel pga. mit sygefravær hvilket heller ikke er særlig sjovt. Min arbejdstid er sat op, fordi jeg er nødt til at optjene afspadsering så jeg kan tage nogle fridage til at skrive opgave.

Jeg ved godt det er noget lort og jeg burde sige fra og slå bremsen i, men jeg vil bare så gerne igennem det sidste år, for ellers vil de sidste 3 års helvede jo være spildt

Rejsentilsundhed

Rejsentilsundhed

4 indlæg
Hej Allie Konsekvensen af at ikke sige stop er, at din krop gør det for dig. Den er allerede begyndt på det, du bliver oftere og oftere syg og du har dårlig mave - din krop kan slet ikke arbejde i det tempo, du ligger for dagen. Der må da være en måde, hvor du kan gøre din uddannelse færdig på et andet tidspunkt? Du har jo stadig lært det, du har lært de sidste tre år. Hvis ikke du siger stop gør din krop det - det vil sige, at du måske en dag vågner og decideret ikke kan komme ud af sengen - at du pludselig besvimer på arbejde og din hjerne er brændt sammen så slemt, at du knapt nok kan læse i en bog, eller at du pludselig overhovedet ikke kan sove om natten, har en uge uden søvn og bliver fuldstændig gal i hovedet. Der er ikke nogen vej udenom. Hvis du er så stresset nu, så er der tale om maks et par måneder - MAKS - før du har et totalt stress nedbrud. Mit råd til dig er, her i weekenden synes jeg du skal lytte til / købe bogen der hedder "stressfri på tolv uger - eller mer". Læs den. Og beslut dig så for, hvad der skal gøres. MEN én ting kan jeg love dig. Du kan ikke presse på i et helt år mere. Jo længere du kommer ud, jo længere vil det tage dig at komme tilbage - så derfor er du nød til at sige stop. Sig stop nu, før at du kommer længere ud.