1. Forum
  2. Debatten
  3. Studie og job
  4. Tvivl om studievalg og fremtid på studiet

Tvivl om studievalg og fremtid på studiet

MilenaM

MilenaM

3 indlæg
  • Skrevet
Hej alle. Jeg skriver her, fordi jeg er dybt frustreret pga. de erfaringer, jeg har fået i løbet af 1. semester på mit studie. Da jeg skulle vælge uddannelse, var jeg ikke i tvivl om, at her var det fag, jeg virkelig brændte for. Selve det faglige indhold har levet op til mine forventninger, men selv føler jeg ikke, at jeg helt har kunne slå til. Arbejdsbelastningen er meget høj: 25 skemalagte timer om ugen og en tilsvarende mængde selvstudier. Der er også et stort fokus på det sociale, og de fleste afleveringsopgaver laves i fællesskab i større grupper. Jeg har altid været meget dygtig og haft høje ambitioner. Men jeg har hurtigt kunne mærke, at dette studie er så krævende og til tider udmattende, at mit ambitionsniveau må skrues kraftigt ned, for at jeg på længere sigt kan være i det. Jeg føler, at presset udefra (fra instruktorer, studerende, venner, familie osv.) rent faktisk er højere end det pres, der kommer fra mig selv. Jeg skal være produktiv, omstillingsparat, udadvendt og kunne jonglere med mange bolde på én gang. Samtidig er jeg særligt sensitiv og let påvirkelig over for stress. Jeg kan mærke, at jeg tager de ting, der foregår på uddannelsen, meget nært. Desuden bruger jeg en hel del tid på at reflektere over min egen indsats, og på hvad andre mon vil tænke og mene om de ting, jeg gør. Jeg ved fra tidligere, at jo mere jeg kan distancere mig selv følelsesmæssigt, des bedre kan jeg undgå at slide mig selv ned. Desværre føler jeg, at jeg skal have fingeren på pulsen med alt, hvad der foregår på uddannelsen, og det udmatter mig totalt. Jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har mulighed for at gennemføre studiet, når så mange mentale mekanismer kæmper imod mig. Hvad synes I jeg skal gøre? Finde ud af, om der kunne være andre uddannelser, hvor jeg ville trives bedre? Eller skal jeg bare lære at acceptere den utilstrækkelighed og evige mentale smerte, min uddannelse får mig til at føle, og se om jeg bare kan lære at leve med det? På forhånd tak for hjælpen Milena
1929CTR

1929CTR

2 indlæg
  • Skrevet
Hej Milena Jeg kan berolige dig med, at rigtig mange studerende har præcis samme følelse, så du er langt fra alene. Først og fremmest er det vigtigste at påpege; det her er dit studie og din tid. Dine venner, familie og studiekammerater kan være meget fokuseret på, hvordan du klarer dig, men det vigtigste for dig er det her; Hvordan får du mest ud af din tid? Det lyder til at selve studiet tiltaler dig, men alt "støjen" irriterer. Den her støj kan også kaldes forventningspresset, og det er så absurd vigtigt at aflive det hurtigt; din studietid sker i dit tempo og du må acceptere at a) der er meget at læse og b) forvent ikke 12 i alt. Ikke fordi du ikke er begavet, men fordi det tager tid at omstille sig til gymnasiet/universitetet, undervisningen og det nye miljø. Husk på at dine medstuderende er i samme situation som dig, og hvis de også "presses" hjemmefra, så spreder det sig desværre. Tage derfor også meget gerne en snak med dine forældre eller meld passivt ud over en middag derhjemme; der vigtige er ikke at få 12 til den enkelte prøve men at få fagene ind under huden og lære det, ikke bare gentage det til eksamen. Jeg er selv studerende (CBS, tidligere KU) og erkendte hurtigt, at hvad andre får i karakter er piv ligegyldigt. Vi er voksne mennesker og vores karakter er ikke alt afgørende for vores liv. Mine egne karakter - og det vil du sikkert også opleve på din tid på studiet - springer fra 02 til 12 alt efter faget men se det ikke som en svaghed hos dig selv. Det kan være et hav af faktorer, der spiller ind :) Det kan være en ringe underviser, manglende interesse for netop det fag, tidspres fra andre fag som er mere spændende eller noget helt 4. Så kort sagt; reflekter over hvad det præcist er, der nager dig. Er det dine forældre eller venner ? Hvad siger de i så fald som går dig på? Eller er det noget personligt ? Altså dine egne forventninger? Start fra en ende af og find de punkter, som nager dig. Dernæst kan vi se, hvad der kan gøres ved det :) Mvh. Carsten
Tornadotilde

Tornadotilde

1 indlæg
  • Skrevet
Hej Milena. Sikke mange tanker du gør dig omkring din uddannelse. Vi lever i et præstations samfund, hvor vi konstant presses til at levere fagligt, socialt og ikke mindst mentalt. Du bliver nødt til at distancere dig fra det perfektionistiske ideal og acceptere, at du blot er et menneske. Det er hårdt at være studerende og dertil kommer måske et studiejob oveni. Jeg har efter 2,5 år på universitetet lært min "maxgrænse" at kende og min gyldne regel er at jeg max vil arbejde 72 timer om ugen. Det handler om, at du mærker efter i dig selv om hvad du kan præstere, hvad du har lyst til at være rigtig god til og hvad du føler, at du kun gør for andres skyld. Mht. til det sociale, så tror jeg, at det vil komme til at fylde mindre og mindre des bedre i på uddannelsen lærer hinanden at kende. Jeg synes det er synd, hvis du stopper på grund af at dit ideal om at opnå succes på alle parametre ikke indfries, for nissen følger med og du vil med stor sandsynlighed opleve samme problematik på andre uddannelser, da det ikke er den enkelte uddannelse eller den enkelte institution, men hele kulturen der er farvet af dette pres, som du føler dig underlagt af. Jeg tror det bedste, du kan gøre, er at sortere dine valg, prioritere dine mål, organisere din daglighed og lær at sig fra, når du føler dig overrumplet. Held og lykke med dine studier og husk at lytte til dig selv.
MilenaM

MilenaM

3 indlæg
Hej Carsten. Tak for svar. :) Du rammer fuldstændig plet, når du siger, at selve studiet tiltaler mig, men "støjen" er svær at være i. Jeg skal lære at arbejde med mine egne forventninger til mig selv, og for enhver pris lade være med at sammenligne mig med andre. Vi er alle forskellige mennesker, som har forskellige styrker og forskellige udfordringer, vi må kæmpe imod. Jeg tror også, det ville være givende at reflektere over, hvilke konkrete ting der nager mig. Jo mere specifikt man kan udpege problemer og forbedringspunkter, des nemmere er det at finde løsninger og forbedringsmuligheder.
MilenaM

MilenaM

3 indlæg
Tusind tak for svar! :) Jeg tænker i den grad, at det vil være nyttigt at kunne skille mine egne mål fra de mål, andre har for mit uddannelsesforløb. I sidste ende er det mig selv, der skal lære fagligt stof, skrive opgaver, gå til eksamen etc. Det er derfor også mig selv, der skal afgøre, hvordan jeg skal strukturere mit studie og prioritere mine arbejdsopgaver. Det er klart en god idé at sætte en maxgrænse for antal timer, man bruger på studiet om ugen. Personligt tror jeg det vil fungere bedst, hvis jeg også sætter maxgrænser på de enkelte ugedage (når jeg kender mit skema). Ellers risikerer jeg bare at fyre alle timerne af i starten af ugen. Det er rart at vide, at det sociale aspekt af studiet vil nedtones med tiden. Mit hold er super søde, men jeg føler ikke helt, jeg kan leve op til deres standarder for, hvor meget tid vi skal bruge sammen.