1. Forum
  2. Debatten
  3. Studie og job
  4. Uddannelse - hvad er jeres mening?

Uddannelse - hvad er jeres mening?

Noora123

Noora123

26 indlæg
  • Skrevet
Hej, jeg står og skal på uddannelse efter sommerferien. Jeg er 17 år gammel. Jeg er rigtig meget i tvivl om hvilken det skal være men tror social og sundhedsskolen. Jeg ville lige høre om nogle af jer har/ går på sosu og om hvad jeres mening er om uddannelsen. (Jeg ved ikke endnu om jeg vil vælge pau eller..) syntes i skolen håndtere det sociale godt? Jeg er rigtig genert og er ikke god til at tage kontakt til folk, hvilket gør mig "bange" for om jeg kommer til at være alene... Jeg har også tænkt på gymnasium men jeg føler ikke jeg er klog nok eller social god nok til det.
Enit

Enit

415 indlæg
  • Skrevet
Jeg har ikke selv gået det, men har flere veninder der her :) Altså mit indtryk når jeg snakker med dem er at der selvfølgelig ikke er den samme klasse-agtige stemning på SOSU, både fordi man ikke går sammen så længe og fordi der er et ret stort aldersspænd. Jeg synes du skal vælge uddannelse ud fra din lyst.
ebach

ebach

21 indlæg
  • Skrevet
Jeg kender ikke så meget til selve den uddannelse, men jeg kender meget til det at være genert og skulle starte et nyt sted. Jeg har efterhånden gået i mange forskellige klasser nu og hver gang har det været ligeså nervepirrende at skulle lære så mange mennesker at kende på en gang. Det der har hjulpet mig er at tvinge mig selv til at snakke med folk. Sætte mig hos nogle der allerede har en samtale kørende er jeg ikke god til, da jeg føler at jeg totalt afbryder dem, men så ser jeg andre gøre det og tænker "hmm hvis andre kan hvorfor kan jeg så ikke?" Jeg prøver at sætte mig selv i de situationer, og det er kun blevet nemmere med tiden. Og hvis jeg løber tør for noget at snakke med dem om, så spørger jeg ind til dem. Jeg har erfaret at folk godt kan lide at snakke om sig selv, mange føler en tryghed ved det, og det fjerner også lidt fokus fra mig. Men hvis jeg lytter aktivt og spørger ind til det jeg synes er spændende som de fortæller, så går det godt. Og så husker jeg også på at der er jo ingen som kender mig som "hende der gik alene rundt i folkeskolen", jeg har mulighed for at starte på en frisk og opbygge nye venskaber. Folk plejer at være meget åbne overfor andre når de starter et nyt sted, så det er positivt. Derudover så har jeg et råd og det er at være med til så meget som muligt, men uden at det går over din grænse. Eksempelvis har jeg været med til introdage hvor det kun handlede om druk og nøgenløb, hvilket jeg ikke syntes var rart, så det er vigtigt at kende sine grænser så man ikke ender ud i at gøre noget man vil fortryde. Jeg ved ikke om det var sådan nogle råd du søgte, men jeg håber da at det kan hjælpe :)
JanniH

JanniH

5 indlæg
  • Skrevet
Hej. Jeg er selv 17 år og går på SOSU skolen. Jeg startede i 2015 og har både taget grundforløb 1 og grundforløb 2, derudover startede jeg på hjælper uddannelsen men havde valgmuligheden at rykke over på assistent uddannelsen som jeg lige er startet på her d. 1. februar 2017. Jeg har selv været den generte type, og det har jeg været hele mit liv. Det har været så slemt, at hvis jeg havde fået/købt en ny trøje turde jeg ikke gå ind i klassen uden en underviser ved min side. Efter GF1 blev jeg lidt mindre genert, efter GF2 blev jeg meget mindre genert, og igen efter 5mdr. på hjælper har jeg næsten ikke min generthed mere. Det er helt vildt at tænke tilbage på min udvikling og også når jeg snakker med mine medstuderende om det, så kommentere de det også ofte - hvilket er helt fantastisk! Det der har gjort, at jeg næsten er kommet af med min generthed er pga. Sosu 100% det er fordi man startede i en klasse på GF1 hvor man efter 2 uger fik en ny (dette er de gået fra - med klasseskift efter 2 uger) Så fik man en ny klasse på GF2, og en ny på hjælper og nu en ny på assistent. Så man har hele tiden skulle finde nye klassekammerater som kun er positivt. Det med aldersforskellen i klasserne er kun super fedt, det tænkte jeg ikke lige i starten - men det er det virkeligt. De "voksne" har en masse erfaring som de kan byde ind med og det samme har vi unge - så det er en sindsyg fed kombination. BTW. Den ældste i min klasse var 57år og så var jeg én af de yngste.
Noora123

Noora123

26 indlæg
Hej Janni. Tusind tak for svar og hvor er det fedt at læse ag du har overvundet din Generthed! Jeg starter på sosu i morgen og dit opslag har virkelig givet mig mod til at det kan blive godt 😊 Igen tusind tak og held og lykke med resten af din uddannelse.

Seneste tråde