1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Føler veninder udelukker mig

Føler veninder udelukker mig

Belinda1990

Belinda1990

5 indlæg
  • Skrevet
Hey folkens. Jeg vil gerne have jeres syn på sagen, for at se, om det er mig der er helt ude i hampen :) Det er sådan, at vi er en lille gruppe veninder på 4, der har holdt sammen siden studietiden. Vi har i år 10 års jubilæum. 1 er siden studietiden rejst tilbage til Odense, en er flyttet til Horsens og har stiftet familie, den 3. bor nu lidt nord for Aarhus og er igang som sosu-hjælper, mens jeg selv er blevet boende i Aarhus og har sidenhen uddannet mig til salgsassistent, og har nu haft fast job i et par år (som den eneste af os). Siden min ene veninde flyttede til Horsens og stiftede familie, er hende og den veninde der bor i det nordlige Aarhus, begyndt at se rigtigt meget til hinanden. Jeg føler lidt, at de lukker mig ude, eftersom at jeg aldrig bliver inviteret med, når de skal ses. De kan godt invitere sig selv på besøg hos hinanden, men de kan ikke komme forbi og besøge mig. Jeg er godt klar over, at de heller ikke altid ses med den veninde, der bor i Odense, men hun ser ikke ud til at have noget imod tingenes tilstand. Alt dette har gjort, at jeg længe har gået og overvejet, om jeg skal melde mig ud af den venindegruppe, for jeg har ikke noget til fælles med dem - jeg har ikke de samme interesser. Men jeg er også bange for, at jeg måske er ved at blive lidt ensom, og at det derfor vil være svært for mig at finde nye veninder, som jeg har en masse tilfælles med. Det skal lige siges, at når vi er sammen, så er der ikke noget galt, og de har intet problem med at spørge ind til mit liv, og hvordan jeg går og har det. Vi har det super sjovt, når vi er sammen. Og jeg er godt klar over, at alle i en venindegruppe kan ikke lave alt sammen, hele tiden, det kan ens kalender ikke holde til. Ser jeg spøgelser? Eller er jeg helt forkert på den? Jeg skal snakke med min ene veninde om det på tirsdag, men vil gerne have nogle udefrakommendes syn på det :) På forhånd mange tak :)
1987-male

1987-male

3069 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
"men hun ser ikke ud til at have noget imod tingenes tilstand." Start med den. Det kan være hun bare spiller at hun er uinteresseret, men savner dem rigtig meget. Jeg er selv fra Odense, mangler du en at drikke en kop kaffe med, når du alligevel besøger hende, skriver du bare. Men jeg synes som sagt, at du skal besøge hende fra Odense for at finde ud af hvordan hun har det med de to andre - hvis hun er "på din side" i forhold til at i alle sammen skal mødes, så står du stærkere sammen med hende, når i skal "argumentere jeres sag" over for de to andre. Hvis hun viser sig virkelig ikke at være interesseret i nogle af jer, så har du da prøvet :) Og så synes jeg ikke at du skal presse dig ind i de to andres forhold, de har det fint, måske har de noget vigtigt at snakke om, som kan være lidt svært at formulere over for dig. Nu er jeg ikke en kvinde, så jeg ved ikke hvordan de to tænker, men det ville ikke overraske mig, hvis de har "stemplet" dig som "karrierekvinden" som har valgt dem fra til fordel for karrieren, fordi så kan de retfærddiggøre over for sig selv, at de skam slet ikke behøver de drømmejobs de gerne vil have. Og den boble kan du jo ikke være med i. Det er lidt ligesom når nogle drenge siger "at du gider bruge en iphone" til de andre drenge, og så har de et fælleskab, men i virkeligheden vil de gerne selv have en, men dette er for svært at indrømme, derfor er det nemmere at sige, at de ikke gider dem der har iphones, fordi "de ikke ved noget om teknik". Det lyder måske lidt specielt, men tro mig, der er virkelig android fanatister derude der vil forsvare android til det sidste, kun fordi de ikke har råd til en iphone. Og så bliver DU skyldig at du har fast job/iphone fordi de selv gerne vil have det.

Seneste tråde