1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Har brug for hjælp og råd

Har brug for hjælp og råd

anonymgirl1

anonymgirl1

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej, jeg er ung og har brug for hjælp fra jer. Jeg havde depression for 2 år siden, og grunden til jeg ikke har snakket om det her før, er måske at jeg ikke tør indrømme at jeg måske er på vej derhen igen. Jeg har det seneste år ændret mig helt. Jeg har været tyk hele min barndom, så jeg måtte ikke alt og følte mig aldrig normal, tabte mig 18 kg, havde venner, havde det sjovt, var ikke deprimeret. trænede hver dag og spiste for lidt, for jeg havde ingen ide om at det var dårligt, men jeg blev aldrig undervægtig, men stoppede mig selv før andet. Jeg tog til lægen, hun fortalte mig at jeg skulle holde vægten, træne max 4 gange ugentligt, og spise på ligevægt. så det gjorde jeg. Jeg begyndte at styrketræne for første gang, og lige nu spiser jeg på overskud for at bygge muskler. Har igennem det her haft nogle irriterende venner, som jeg føler har ødelagt mit liv. Måske det bare er mig. En af mine venner som har haft anoreksi snakkede så dårligt til mig. Hun kom en dag og sagde alt muligt med ej du er ikke blevet flot og seriøst du har ikke en røv længere. En dag sendte jeg billede ud af salat, så var hun så fornærmet og sagde tag dig sammen, du skal ikke spise salat. Og hun fortalte mig at hun har snakket med alle min lærer, og hun har så meget vendt alle mine venner mod mig. Og min mor har hemmeligt sagt til min søster at hun skal ringe til spiseforstyrrelse hjælp uden jeg ved det. Jeg tror ikke nogen er klar over jeg har ændret mig. Men ihvertfald begyndte jeg at spise 2500 nu og styrketræner 4 gange ugentligt. Jeg er meget energisk, og frisk. Men jeg har i et år mistet lysten til alt, både venner, familie og alt jeg plejer at interessere mig for. Jeg føler virkelig det har ødelagt mit liv, hver gang mine venner spørg mig om jeg kan være sammen så kommer jeg altid med en undskyldning, og så siger de som altid " nårh ja, du skal træne og tælle dine kalorier så du kan ikke være sammen" og de er begyndt ikke at invitere mig. Jeg bliver meget ked af at de har den forestilling om mig. Jeg træner ikke engang hver dag. Og JA jeg er så stolt af hvad jeg gør, jeg tæller kalorier ja, men jeg er ikke skræmt af mad. Jeg er ikke skræmt af at tage på eller spise en pizza. Men jeg har også mine mål, og mit mål er ikke at se tynd ud. Jeg savner de dage hvor jeg grinte, hvor jeg var glad, hvor jeg kunne lide at være sammen med min familie og venner, og hvor jeg altid sagde ja. Jeg tror aldrig jeg bliver den samme igen. Jeg har ingen lige nu. Og jeg ved ikke om jeg kan lide mine venner for den måde de ser mig på. Det kan være i tænker at de bekymrer sig om mig, men jeg kan udelukke det helt. Jeg vil have en pause for alt. Jeg skal begynde på gymnasiet endelig efter gymnasiet. Bare tanken om det gør mig bange. Jeg har ikke tænkt mig at sove ude, drikke, tage til klub, eller fredagscafeer, det eneste jeg tager til kommer til at være den årlige galla. Det er pga min religion. Men jeg tror ikke jeg kommer til at have venner på gymnasiet, eller blive en af dem man vil være sammen med pga det. Det hele er bare svært lige nu. Har været til lægen og alt hjælper ikke på det her.

Seneste tråde