1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Hvem bør ofre sig? Flytter hjemmefra!

Hvem bør ofre sig? Flytter hjemmefra!

SigneW

SigneW

15 indlæg
  • Skrevet
Hej piger, jeg står i den situation at jeg snart skal flytte fra reden pga. studie. Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i 4 år, som jeg rigtig gerne vil flytte sammen med. Han bliver snart udlært tømrer, men der hvor han er i praktik og formentlig også kan få job efterfølgende ligger 60 km væk fra hvor jeg skal studere, og han er derfor ikke glad for tanken om at skulle flytte så langt væk. Han ville have 50 min. kørsel på arbejde hver dag, derfor foreslog jeg at flytte til en anden by som ligger lidt mere midt i mellem, men da jeg ikke har bil ligesom han har vil det tage mig næsten 2 timer at komme i skole. Da jeg vil få SU har jeg heller ikke råd til bil ligesom han har. Ellers var det jo en oplagt løsning. Hvad ville I gøre i sådan en situation? Kunne selvfølgelig godt flytte alene, men nu har vi været sammen så længe og jeg synes det er på tide at flytte sammen. Desuden har vi været vant til at ses hver dag, og er derfor i tvivl om vores forhold ville holde hvis vi kun sås i weekender specielt da han er en meget travl mand i sin fritid. Knus Signe
Supernova1

Supernova1

511 indlæg
  • Skrevet
Har du ikke et liv siden du opretter den samme tråd 2 gange med 2 forskellige brugere?
laurabs

laurabs

398 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
I må vel blive enige om, hvor vigtigt det er for jer at flytte sammen. Efter min mening giver det allerbedst mening, at I flytter sammen til den by, hvor I skal studere. 50 minutter i bil er ikke særligt meget i det store billede - mange må køre meget længere. Det kan også have en langt større konsekvens for dit liv på studiet, hvis du bor 2 timer væk. Det vil med al sandsynlighed betyde, at du ikke kan deltage i så mange fredagsbarer og fester, som du måske har lyst til. Det har jeg selv oplevet med dem, jeg læser med. Det er som regel dem, der skal hjem med toget, som ikke bliver til fredagsbarerne og som konsekvens kommer bagud socialt. Så hvis jeg var dig ville jeg sørge for at bo i den by, hvor du studerer - med eller uden kæresten :)
xxmahaloxx

xxmahaloxx

1047 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Min kæreste og jeg stod i præcis samme situation for snart 5 år siden. Jeg var lige startet på min BA på SDU og havde kun boet i Odense samt været kærester med ham i 4 måneder da vi blev enige om at flytte sammen. Han var også i lære som tømrer. Vi flyttede til ‘hans by’, altså flyttede jeg væk fra den by jeg studerede i, og jeg pendlede derfor 1 time og 37 minutter hver vej. Det var mit valg for han tilbød faktisk at flytte med til Odense og så pendle til arbejde - halvanden time hver vej, selvom det betød han ville skulle op kl 4 om morgenen. Det dage jeg nej til, af flere grunde. For det første kendte ingen af os rigtigt nogen i Odense på det tidspunkt. Jeg havde en håndfuld studiekammerater, men endnu ingen tætte venner i byen. Han havde hele sit netværk - drenge han har gået i børnehave med, sine forældre og sin bedstemor, i hans by. Så for ikke at blive trætte af hinanden flyttede jeg med ham så vi var sikre på at vi ikke kun havde hinanden eller at den ene havde alle og den anden ingen (jeg har et absurd godt forhold til min kærestes venner og familie). For det andet mente jeg ikke at det var fair at trække ham 100 km væk fra sit arbejde, så han skulle op kl 4 for at nå det mens jeg kunne sove helt til kl 7 for at møde i skolen kl 8. Ved at bo i hans by stod vi op samtidig, kl 5, og han tog på arbejde kl 6 og jeg med toget. Så brugte jeg pendlertiden på at læse i stedet. Vi valgte bevidst ikke at flytte til en mellemvej som f.eks Fredericia eller Kolding, simpelthen fordi så kendte ingen af os nogen, og vi er ekstremt sociale mennesker som bliver trætte af at sidde på skødet af hinanden og spørge ‘hvad skal vi lave i dag?’ fordi man ikke bare lige kan kigge forbi nogen. Derfor prioriterede vi hans by, fordi det var der vi havde det største netværk. Nu har det fungeret sådan i 4,5 år, og det blev da trættende at pendle til sidst, men ellers har jeg på ingen måde fortrudt. Det har haft ganske få konsekvenser for mit sociale liv på skolen, jeg har fået så mange gode venner, men jeg har f.eks ikke været medlem af studienævn, Tutor eller lignende simpelthen pga afstanden. Til gengæld har det også givet en helt masse andet. Ift økonomi så har man jo mulighed for ungdomskort når man er studerende, så jeg gav f.eks 900 kr om måneden for at pendle alt jeg ville på strækningen mellem studie og hjem. Det kan være billigere og det kan være dyrere. Vi fordelte udgifterne da vi flyttede sammen 66-34 så min kæreste betalte (og stadig betaler) to-tredjedele af udgifterne fordi han tjener tre gange så meget som mig. Det har han hele tiden været villig til, da det ellers ville begrænse mig ekstremt meget hvis vi skulle dele 50-50. Det gør vi først når jeg får job og har råd til det.