1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Hvorfor den sære opførsel fra svigerfamilien?

Hvorfor den sære opførsel fra svigerfamilien?

Woman95

Woman95

21 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Kære alle! 


min kæreste og jeg var for en måned siden på vinterferie med min kærestes far, papmor, halvbror og svigerinde samt deres lille pige. Min svigerfar havde lejet et kæmpe sommerhus til os i Nordjylland, hvor vi alle skulle være i hele 7 dage.

Min kæreste og jeg er lidt uden for deres lille "bobbel", da de andre bor i samme by og netop har fået et lille barn, så de er ofte sammen. Mere end hvad min svigerfar faktisk er med hans egen søn. 

Under hele opholdet var de andre tit efter min kæreste og jeg, bla. om at vi var nogle sovetryner og ikke kunne finde ud af at komme tidligt op. ( De andre gik i seng kl.21 og stod op mellem kl. 06.30 og kl.7. Pga. Den lille pige på 1 1/2 år.) Min kæreste og jeg gik senere i seng, oftest ved en 22-22.30 tiden og stod lidt senere op, oftest kl.9.

Oftest blev vi også holdt vågen om natten, da den lille pige græd hver nat. (Vi havde værelse sammen med hans bror og svigerinde i samme ende af huset, og mine svigerforældre havde i den helt anden ende. (Undrede mig over hvorfor de ikke kun have afdeling sammen) 

Jeg blev oftest belært om ting jeg vidste i forveje, F.eks. Hvordan jeg skulle gøre tingene, oftest af min kærestes svigerinde. Bla. Hvordan man piskede æggehvider stive og hvad det vil sige. Og hvad vi skulle handle ind osv. .... fx det skulle være ØKO. (Jeg er 26 og hun er 30) 

Oftes havde jeg nogle snacks med til mig selv, til de mange gåture vi var på.....det var fx både sunde og "usunde" snacks. Bla. Havde jeg figenstænker med... det synes svigerinden åbenbart var underligt og jeg skulle åbenbart hele tiden høre på, at det spiste deres lille pige også, og hvorfor jeg spiste sådan nogle osv. 

Fredag havde jeg sagt, at jeg gerne ville se x-factor (for at samle os lidt om noget "hyggeligt), og min kærestes svigerinde og papmor lavede ikke andet end at kritisere programmet hele tiden...."Pap"svigermor gik i seng fordi hun synes det var frygteligt... og klokken var kun 20!!!! Få minutter efter skred svigerinden fordi hun synes det var underligt at se på, de havde underligt tøj på og sang dårligt.... men hun havde lige siddet og set Forsidefruer aftenen forinden.

Efter vi var kommet hjem, havde min kæreste været oppe hos hans far og papmor efterfølgende. Her spurgte papmoren "Øhm.. må jeg lige sige noget" og så havde hun sagt, at hun og de andre synes, at det var ærgerligt at vi sov så længe hver dag og ikke var oppe sammen med de andre (vi sov senest til kl.9) 
Hvor min kæreste havde sagt, at jamen så skulle vi jo have lavet en forventningsafstemning, for vi synes også, at det var dårligt at de andre skred i seng kl.20 fordi de ikke lige havde lyst til at se det samme som os i tv'et osv. osv. 
Min kæreste fortalte, at vi var tidligt oppe i hverdagene og vi gerne i vores ferie også ville have lov til at nyde det lidt.


Efterfølgende har vi ikke hørt noget til dem. Og min kærestes svigerinde og bror har hverken skrevet/ringet for at sige tillykke til hverken min kærestes eller min fødselsdag her for nogle dage siden....

Jeg tænker lidt... måske skulle vi bare holde os væk fra dem... da vi overhovedet ikke minder om hinanden eller har samme interesse? Det er altid os som tager kontakt til hans bror og svigerinde... og det er surt, at det er os som bliver ved med det.

what to do? 

1987-male

1987-male

3069 indlæg
  • Skrevet
hold jer væk fra dem, de ringer ikke til jeres fødselsdage, de tager aldrig kontakt og i har intet tilfælles. Desuden er det ikke din famillie men din kærestes, det er hans opgave at der er styr på baglandet når han inviterer dig. Hvis det kan sammenlignes kan man sige, at jeg har en gang haft en pisse god chef, men de medarbejdere der var i den virksomhed var nogle metoo-drenge alle sammen, hver og en. Det var før metoo. Når min fantastiske chef så inviterer mig til at arbejde der og jeg får øjnene op for sådan en rådden kultur er han (min chef/din kæreste) stadig den bedste. Men samtidig ligger ansvaret stadig på ham - han ved 100% hvad der sker i den virksomhed og gør intet ved det, og når han intet gør ved det, så skal han ikke invitere mig til at arbejde sådan et sted gennem fælles bekendte. Det samme med din kæreste, det er ikke dit problem det her. Det er hans. Har han ikke styr på baglandet, skal han ikke invitere dig. Har min chef ikke styr på tropperne, skal han ikke byde mig velkommen sådan et sted. Der vil jeg ikke være. Og jeg ved godt at metoo er svær at få bugt med for min chef, og jeg ved godt at det er svært for din kæreste at få bugt med sådan en selvoptaget flok, men der skal ligge intet og totalt intet ansvar på dine skuldre. Du skal være det sted du kan lide at være, jeg skal være det sted jeg kan lide at arbejde, ellers skal vi ikke være der. Så det er en no brainer den her, og nej, du skal heller ikke løse problemerne for din kæreste og give ham forslag til hvordan han skal kringle den her, også hvis du kan. Ro på, slap af i sjælen. Det er ikke din den her. Det er ok at sige "det ved jeg ikke". Pas nu på dig selv. Du er 26, der kommer mange mange mange situationer i dit liv fremover, hvor din energi faktisk skal bruges og den her situation er ikke en af dem :)
Woman95

Woman95

21 indlæg

Tusind tak for svar! Det giver god mening. Og gode råd. Lyder også som en sjov virksomhed du har været i... svært at forstå at der findes sådan nogle mennnesker. 

Jeg må følge dine gode råd. Vi skal snart op og hente vores fødselsdagsgave hos hans far papmor....Hvordan ville du reagere, hvis der fx kommer kommentare igen? Jeg har det sådan lidt, at jeg vil ikke finde mig i hvad som helst og svarer gerne igen - hvorfor skal man sidde og finde sig i af få smidt noget i hovedet? Men min kæreste vil ikke have at jeg siger noget og siger at han nok skal ordne det. Men det er som om, at han bare "finder sig" i det de siger, han svare ikke igen. 

 

1987-male

1987-male

3069 indlæg
  • Skrevet
"Hvordan ville du reagere, hvis der fx kommer kommentare igen?"
Sådan her, helt afslappet:

"Line, hvordan kan det være at du aldrig har lært at lave mad?"
Line: Der var ikke rigtig tid til det da jeg var ung, skole gymnasie, alt for mange andre opgaver. Smil.
"Ja, men det er stadig helt vanvittigt at..."
Line: Smiler, lader det ikke gå på. "Ja, det er lidt ærgeligt at jeg ikke kan det/nåede det osv".

Du kan ikke få den slags mennesker til at gå fra A til B. Tro mig, der sidder psykiatere derude og prøver at kommunikere ved hjælp af A, B, C, D, E, F og G og alligevel kommer de ingen vegne med den slags mennesker og må bruge medicin for at frigøre den slags mennesker fra deres låste tanker. Så: Du kan ikke gøre noget. Blot smil, spil lidt med, at du ikke kan noget/duer ikke til noget/fatter ikke til noget og afslut det på en pæn måde med dem og kom aldrig der igen. Det er ikke din kamp den her. Vær blandt mennesker der værdsætter dig. Det gør de ikke. Og nu skriver jeg noget jeg ikke må fordi det er alt for generaliserende det jeg siger nu, men jeg har billed googlet forsidefruer. De billeder siger jo alt. "Her kommer jeg kvinder". Fint at se det som underholdning, men dine æder det jo råt. Og sådan tror de at man skal opføre sig over for andre mennesker. Jeg mener, jeg har og har haft den slags kærester, veninder osv osv - de ser pisse godt ud, enig, men hvad koster det af nerver at tage eeen samtale med dem hvor man skal høre på hvordan, ja præcis, hvordan man skal lave mad osv osv mens hun kan intet selv. Jeg har samme dilemma som dig, jeg er en mand hvor testosteronen hamrer i blodet, nok mere end hos andre mænd og jeg VIL "have" den slags kvinder, men når jeg er i kommunikationssituationen med dem, vil jeg væk med det samme for alt er kun brok, negativitet, belæring og kritik. Sidder jeg med andre piger der ikke er som dem, er alt næsten lutter dans på roser, men jeg mangler at føle den der eletriske spænding, som jeg kun føler med dem. Det samme med dig, du tiltrækkes af at være der og prøve at løse kommunikationsproblemet og tiltrækkes også af at sætte grænser for andre kvinder, fint jeg er heeeeelt med på hvad du mener, jeg ville føle præcis det samme som dig hvis jeg sad sammen med dem, jeg ville gerne være der af mine elektriske spænding grunde MEN samtidig, så ville jeg stille mig selv spørgsmålet: Hvis de ikke værdsætter mig, hvorfor er jeg her så? Vi kan ikke få begge dele og du må vælge enten eller. Men havde det været så nemt, havde jeg ikke selv mødtes med nogen jeg erfaringsmæssigt vidste jeg ikke kunne klare igen og igen. Og ja, for de andre pigers skyld (ikke for din, du har accepteret hvad jeg har skrevet:D :D ) men for et par af de andre pigers skyld der læser med nu, skal nok nuancere det: Ja, hun kan godt tage til de sammenkomster og stadig blive værdsat/accepteret af dem ved at sige fra. Men det skal gøres på en måde, så hver eneste af de kvinder føler sig værsat, kun på denne måde, vil de svare noget positivt igen. Jeg bruger selv 
https://www.saxo.com/dk/vind-venner-indflydelse-og-fremgang_dale-carnegie_haeftet_9788772307053 denne her, lån den gratis på bib når jeg har pistolen for tindingen får at ku med folk selv ingen andre kan med, men nu har jeg nuanceret det piger, fair nok, men så bliver vi jo aldrig færdige, for hvad så nu, så er man jo ikke tro mod sig selv at man spiller et spil for ku løse en kommunikationsudfordring + hvad er det man skal bevise over for sig selv, når man tager en situation hvor man ikke bliver værsat og gør den til at man bliver værsat? Det handler jo om ens egen usikkerhed at man skal bevise noget over for sig selv at man "kan" det... Nå, men nu fik du alt med :))
Woman95

Woman95

21 indlæg

Tak! Du har ret! Og ja fin pointe...haha!

Men hvordan tror du, at de vil reagere, hvis jeg stiller spørgsmål ligesom de gør? 

 

1987-male

1987-male

3069 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hvad mener du? :D :D Hvis du siger til dem, hvordan kan det være at du pisker sådan?? Hvordan kan det være at i kun køber øko, det andet er meget billigere! Pyyyyh ha, det er suicide mission den her, hvorfor spørger du overhovedet om sådan noget? :D :D Du ved da bedre end mig hvordan en kvinde kan gå amok på en anden kvinde, hvor hun finder noget hos den anden som hun går efter :D :D Selvom det er totalt irrelevant til tider. Jeg havde en debat for 5 år siden med en kvinde herinde hvor vi snakkede om A og B. Fordi jeg ikke var enig med hende, gik hun efter manden og ikke efter bolden. Ud af det blå kom formuleringen: "Når de andre mænd griner af din under brusebadet". Lad os sige vi talte om hvad der smager bedst, pærer eller æbler. Fordi jeg mente at pærer var bedst og hun mente æbler, og jeg nægtede at acceptere at æbler var bedst kunnne vi havde lukket den med "ok, hver sin smag". I stedet blev det til, at mændende griner af min når jeg er i bad pga dens størrelse. Og så tænkte jeg lige pludselig, vent: Hvad handler det her om? Har hun givet sig selv den opgave, at hun sagde til sig selv: Ok, nu skal jeg ramme ham hvor det gør mest ondt. Hvor kan jeg gøre det. Tænke tænke, ok, der. Og så med et gik det op for mig, aha, hun tager alt sin viden i brug om mænd for at se et generelt billede. Det billede hun ser at mænd ofte bekymrer sig om størrelsen. Ergo, der jeg kan ramme ham mest hårdt, er der. Og så skyder hun den ud med en hensigt om at ramme mig med styrken 10/10. Heldigvis for mig, er jeg netop en af de mænd der ikke tænker over størrelsen, men det er ikke det afgørende. Det afgørende er, at det faktisk er et rigtig rigtig godt forsøg fra hendes side for generelt set så er det et sted man kan ramme mænd hårdt - og så er det jeg spørger, hvorfor vil du ud i det? :D De vil også ønske at ramme dig med styrken 10/10 så hvorfor være der? Jeg er ikke konfliktsky, jeg synes bare at det er unødvendigt. Jeg prøver at nedskalere en situation og ikke opskalere generelt. Men det er bare min subjektve vurdering at den ikke skal opskaleres den her, men det er måske også min "svaghed". Hvis hende pigen for 5 år siden, virkelig skulle ramme mig hvor det gjorde ondt, jamen, så er jeg sikker på, at hvis hun kendte denne situation havde hun taget netop den og brugt imod mig: I 2001 ca. i folkeskolen kom en situation totalt ud af kontrol mellem mig og en anden dreng og vi kom op og slås, med knytnæver og det hele og vi gik begge all in, jeg synes at jeg gjorde alt rigtigt for at nedskalere konflikten men endte med at gå all in på den alligevel fordi der pludselig ikke var en anden udvej. Nå, men han var stærkere end mig, meget større, meget stærkere og han slog mig ned i snedriven hvor jeg bare lå der og var helt "knock outed". Det var første og sidste gang jeg gik all in på en slåskamp og jeg tabte. Men det er lige meget. Det ramte mig ikke. Der hvor det ramte mig var den efterfølgende situation. Selvom jeg var færdig, ville han lige give mig det sidste slag og... der kom en pige fra hans klasse der var større end ham og fik skubbet ham væk i sidste øjeblik, langt væk, hårdt og fysisk. Se det gjorde ondt, at ens.. undskyld mig "pik" ikke er stor nok til selv at afslutte sådan en kritisk situation, fysisk eller ikke fysisk men at man må have en pige til at overmande ham med fuld kraft. Auch, den gjorde ondt, føltes SÅ pinligt over for alle, at en pige skulle redde røven på en på denne måde. Jeg følte seriøst bare, at jeg hellere ville have det sidste slag. Og det er her min svaghed er, tænk så, at den pige fra forummet havde nævt den i stedet og det ville hun havde gjort hvis hun kendte hvor ondt situationen gjorde på mig, og så er det her jeg vender den til dig, er det virkelig det du vil, at føle så stor en negativ energiladning komme imod dig hvor dem fra svigerfamillien vil tage skytset og gå efter hvor de tror at de kan ramme hårdest. Jeg mener, jeg ved ikke hvor ens eller forskellige vi er, mig og dig, men et eller andet sted handler det om selvværd, at man skal bevise over for sig selv at jeg skam er bedre end dem/har ret/kan stå på egne ben og forsvare mig selv og har ikke brug for nogen til at hjælpe mig, men men men, er det så ikke der vi skal kigge indad i stedet, jeg skal kigge hvorfor det gør så ufatteligt ondt på mig at hun reddede mig fra det slag, og du skal kigge på, hvorfor det gør så ondt på dig, at du ikke kan sætte den famillie på plads og føle sig værdsat af dem. For det er jo ikke dem der skal værdsætte dig. Det skal du selv. Det er livsvarligt at køre af en tangent hvor man skal have andre menensker til at handle som man selv vil, for først der føler man sig værsat. Er det ikke bedre bare at lade alt det de siger prale af på en, gå videre og aldrig tænke på det mere. Den pige der reddede mig fra det slag, sagde også til mig bagefter "pas på dig selv, ikke kom tæt på ham, han er syg i hovedet". Og hvad var det jeg skulle bevise? At den person der er totalt lam i roen skulle respektere mig? Hvorfor er han SÅ vigtig at jeg gik all in på konflikten? Jeg mener, hvem er det vi søger denne accept hos? Den slags mennesker? Ham? Din svigerfamilie? Lign mennesker? Denne situation lærte mig meget; der er ikke nogen der kan såre en uden ens tilladelse. Så lad være med at give dem den tilladelse. Bare lad alt prale af, nedskaler konflikten, så godt som du kan, gå langt uden om dem hvis du kan, jeg kunne ikke gå uden om ham der, men det er lykkedes alle andre gange siden 2000 og i modsætning til mange andre fyre kan jeg godt sige til en anden mand, ok, fair nok, du vil slås, men du er stærkere, jeg erkender det gerne, må jeg godt gå hjem nu? Tak, og god dag til dig også. Jeg kommer ikke til at spilde eeet sekund af mit liv på at overbevise modparten om noget som helst, når modparten er uden for pædagogisk rækkevidde. Det er mit liv for kort til, men anyway, nu kom det indlæg til at handle for meget om mig og for lidt om dig haha :D :D Men altså, mærk efter hvad du har lyst til og gør det - jeg tænker bare højt og kommer med min erfaring, jeg nægter bare alt sådan noget der og stiller mig i stedet spørgsmålet "hvorfor er jeg her" blandt de mennesker - og så kommer der nogle andre svar frem :)