1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Jeg forstår ikke min svigerfar

Jeg forstår ikke min svigerfar

Matisse

Matisse

1 indlæg
  • Skrevet
Hejsa Jeg håber, at nogen har lyst til at sætte lidt ord på min og kærestens situation. Min kæreste og jeg har været sammen nogle år efterhånden. Vi kommer fra hver vores ende af landet men har nu fundet en fin plet sammen, hvor vi begge trives. Jeg kender min svigerfamilie udmærket (har været på flere ferier sammen, er på weekendophold hos dem og sådan) og har det godt med alle i familien med undtagelse af svigerfar. Det seneste års tid er han gradvist blevet mere og mere afvisende over for mig. De første år virkede han oprigtigt interesseret i mig og os som par, men det er fuldstændig gået af ham. Vi er nu ude i, at jeg bliver så godt som ignoreret af ham. Når vi kommer på besøg, kan jeg hilse på ham uden han fortrækker en mine, men når vi så er flere samlet et minut senere, hilser han overdrevet på mig, for ligesom at understrege, hvor uhøflig jeg er ikke at have hilst på ham endnu - til skue for alle andre. Sidder familien sammen ved aftensmaden, responderer han overhovedet ikke på det, som jeg byder ind med, selv om han livligt deltager i snakken, når alle andre siger noget. Han spørger aldrig til mig, heller ikke når han snakker med min kæreste i telefon, og skal han fortælle andre om min kæreste og mig er det altid uden at nævne mit navn. Oftest siger han bare "hjemme hos min søn" og sådan. Min bil er "min søns bil" og vores hund er "min søns hund". Sådan er det med alting. Jeg har følelsen af, at han kører det lige til grænsen, sådan at der ikke er noget konkret, jeg kan pege på, hvis jeg/min kæreste skulle konfrontere ham og han i stedet kan svare tilbage med, at det må være mig, der opfatter tingene forkert. Giver det mening? Jeg kan egentlig godt leve med, at min svigerfar bare ikke kan lide mig, men der er også en anden side af det. Han anerkender aldrig min kæreste. Støtter ham aldrig. Engang havde min kæreste store smerter i ryggen - så skulle han høre for, hvor dum han var. En af mine kæresters venner havde samme problem - det var synd for vennen ifølge svigerfar. Han rører ikke en finger i hjemmet men kritiserer jævnligt svigermors madlavning eller måder at gøre tingene på. Men ligeså snart der kommer andre damer på besøg, så er der ikke grænser for svigerfars evner med at dække op og servere kaffe. Vi får aldrig besøg af min svigerfar med mindre han har et bedre formål med køreturen end at se til sin søn (og svigerdatter). Der skal altid være noget andet, han skal køre efter, og vi føler nærmest, at han siger til os, at det ikke er tiden og pengene værd at besøge os (og er der noget, min svigerfar har, så er det tid og penge). Han forventer til gengæld, at min kæreste står på spring i det minut, han har brug for hjælp - men vi kan aldrig søge hjælp hos ham. Vi blev på et tidspunkt nødt til at flytte fra, hvor vi boede, og i stedet for at tilbyde hjælp med flytning eller at lede efter et sted at bo, sagde han bare, at vi aldrig nogensinde kunne få husly hos ham, uanset hvor meget det måtte brænde på. At vi kom en weekend i ny og næ var mere end rigeligt (vi "fylder" ikke meget men har selvfølgelig tøj og ting med til flere dage i træk, og svigermor står for hele husholdningen med indkøb, madlavning, tøjvask og rengøring, så svigerfar mærker ingen forskel på den front). Han har det meget med at kategorisere folk som normale og unormale, og også at folk, der ikke tænker som ham er dumme eller uvidende - og at der ikke er andre, der tænker som ham. Mange andre mennesker er negative - i modsætning til ham. Jeg har spurgt min kæreste til, hvad han synes om, at jeg bliver ignoreret. Min kæreste siger, at han er vant til at være i den stemning - han er jo vokset op med det - og at han ikke er interesseret i at tage tråden op overfor sin far, med mindre jeg har et indgående ønske om det. Han siger samtidig, at det bare betyder, at vi kommer til at bruge mindre tid sammen med hans familie. Og jeg kan egentlig godt forstå det, for svigerfar lægger heller ikke megen indsats i at være der for min kæreste eller os, så hvorfor spilde krudt på en, der ikke er værd at kæmpe for at få opmærksomhed fra? Jeg synes bare, det er en frygtelig skam at skulle tænke, at de næste mange år bliver sådan. Jeg spørger egentlig ikke om noget konkret. Leder nærmere efter andres tanker på situationen. Hvad tænker I?
1987-male

1987-male

2863 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
OCD. Hans verden ser nogenlunde sådan her ud: Hver eneste detajle der ikke er i orden, er en katastrofe. Maden mangler salt. Den burde faktisk smides ud, men nu æder han det fordi der ikke er andet. Du er grim at se på, for når du valgte at farve dit hår blondt, så ku du lige så godt havde farvet det hele på en gang, hvad er meningen med at lade noget af det blive sort? Enten eller. Enten farver du det, eller farver du det ikke. På samme måde er mennesker enten idioter eller ikke idioter. Dem der stemmer på de radikale er idioter alle sammen fordi de radikale er nogle feje hunde der kun er sammen med dem der har magten. Og sådan kan jeg blive ved. Jeg ved ikke om du søger en løsning eller blot forståelse for situationen. Forståelsen har du nu. Bare lige udvid den til evt. at se de samme tegn hos din kæreste når han bliver ældre og gå ind og behandl det med det samme inden "tankerne sætter sig fast" og bliver regide. Hvis nu det skulle ske. Og hvis du søger løsning, så er der kun en vej. Egomassage. Bare tal ham efter munden. Saml hele familien uden ham og sig, at du vil snakke lidt anderledes når han er der, bare så de ikke tager sig af det, du er stadig den samme. Når du så sidder ved bordet og ser avisen ligge ved siden af, så udbryder du vredt uden nogen grund, "det var da utroligt at de ikke snart kan få smidt de ****** ud af landet" mens du kigger på avisforsiden så han kan se det. Han har læst avisen og ved hvad du taler om. Bingo, så er han din ven for du taler som han gør og har de samme holdninger og de er ægte, fordi du taler ham ikke efter munden direkte, men indirekte ved at kommunikere ud til alle, men budskabet er egentlig til ham hver gang. Det kaldes autokommunikation og er super effektivt. Lidt efter lidt kan du se at han stiller spørgsmålstegn til dine holdninger for at du kan stille spørgsmålstegn om hans og han kan høre sig selv snakke, og så begynder du din egomassage, at han har ret, at han forstår hvordan tingene er i dette land osv osv og så skal du være "fluen på vægen" i stamtalerne i bedste Steiner Kvale stil men få det til at lyde ægte. Find nogle ting som er relativt neutrale, så det ikke bliver sådan noget med "ufatteligt at hun aldrig putter salt i maden, tror hun at vi er..." Find nogle ting i kan kritisere sammen brokke jer over sammen og have jeres lille vision for hvordan tingene BURDE være. Du har ham efter en måned eller to hvis i ser hinanden en gang om ugen cirka. Jeg havde en gammel kvindelig kollega der var sådan. Det endte med at jeg brokkede mig over alt når hun var i nærheden, "utroligt de sælgere ikke fatter at man ikke ønsker at blive ringet op mere..." "Det er da også ufatteligt at den danske statskasse skal betale for postnord mens sverige ikke skal" Find hans bølge så har du ham. Mennesker er meget simple, vi tiltrækkes af dem der er som os selv. Læs evt. Dale Carnegie, Vind venner, indflydelse og fremgang, det er meget simpelt stillet op til den slags situationer, min relation med min sure mokke gik fra at hun hadede mig til at hun fiflede lidt i virksomheden så virksomheden betalte for vores privatforbrug ala der her: https://fyens.dk/artikel/tidligere-kl-ansat-k%C3%B8bte-mont-blanc-kuglepenne-for-90-000-2017-11-14(8) Men det er det ekstreme tilfælde jeg viser her, hvor man kan gå fra 0 til 100 hos mennesker hvis man virkelig vil det, men du behøver ikke ramme 100, du har ikke brug for mount blanc kuglepenne, men bare 10 ville være super, og det kan du gøre med lidt autokommunikation i starten og derefter egomassage i bedste carnegie stil, håber det lykkes :) Hvis det er alt for fjernt for dig alt det her, så bare lad alt dette ligge og gør som din kæreste, tag dig ikke af ham. Nyd jeres eget liv - også når i er hos dem.

Seneste tråde

Mest populære tråde