1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Jeg hader at bo alene

Jeg hader at bo alene

Cille22

Cille22

2 indlæg
  • Skrevet
Jeg er virkelig fortvivlet! Jeg har været flyttet hjemme fra i ca. Et år nu, og jeg savner min familie så meget. Troede bare det var en fase jeg skulle over i starten, men jeg bliver stadig virkelig ked af det når jeg tager afsted fra mine forældre/ Når mine forældre tager hjem efter de har besøgt mig. Når jeg er hjemme så har jeg det rigtig god, og jeg er bare virkelig glad. Kan også sagtens være alene hjemme i mine forældres hus og have det helt fint med det - men når jeg er hjemme i min egen lejlighed, så føles dagene virkelig lange og jeg føler mig virkelig ensom. Jeg har venner på mit studie og ses om med dem i fritiden nogle gange om måneden, har fritidsjob ca. 2/3 gange om ugen... og så snart jeg kommer ud af lejligheden og er sammen med mennesker, så bliver mit humør meget bedre. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre for at få det bedre med at bo alene... det er som om, at tanken om at ingen kommer hjem om aftenen eller at jeg bare skal være alene indtil jeg forlader lejligheden igen, det kan jeg bare ikke holde ud. Jeg har normalt ikke let til tåre, men jeg savner min familie så meget i min hverdag! Er der nogen der har et godt råd? Please.. 

Mange kram Cille, 22 
Bellis

Bellis

83 indlæg
  • Skrevet
Måske det ville være bedre for dig at bo sammen med nogle andre? :) Det er ikke alle der synes det er så fedt at bo alene.
contrast

contrast

1864 indlæg
  • Skrevet
Hvor er jeg ked af at høre om det du oplever - det må være hårdt. Bor dine forældre langt væk fra dig? Det lyder måske lidt banalt, men hjælper noget musik i baggrunden eller et tv der kører? Bare det at have noget at køre i baggrunden kan måske hjælpe lidt her og nu. Men det kunne måske være på sigt, at det ville være godt for dig at bo med nogle andre. Man kan godt tænke alle mulige dumme tanker når man er alene. Håber i hvert fald at noget af det kunne hjælpe. Kram herfra.
Kvindei40erne

Kvindei40erne

145 indlæg
  • Skrevet
Jeg synes den med baggrundslyde, lyder som en god ide. Og inviter veninder hjem, hyg jer, lad dem overnatte. Udnyt at du bestemmer det hele. Inviter også din familie hjem, som mor til en 23 årig, ville jeg elske at blive inviteret hjem til ham og hygge
Cille22

Cille22

2 indlæg
  • Skrevet
Mange tak for jeres svar! Det hjælper helt sikkert når jeg har noget i baggrunden - Det bruger jeg rigtig meget. Det er mere savnet til mine forældre/søskende jeg synes er rigtig hårdt. Da jeg boede hjemme ved dem, kunne jeg fx. Aldrig finde på at bruge en aften på mit værelse eller sådan noget - jeg ville altid sidde i stuen med min familie/ lave andre ting med dem. Det er lidt mere det savn der gær mig ked af det, og får mig til at længes hjem. De er heldigvis gode til at besøge mig/og omvendt , trods vi bor ca. 4 timer fra hinanden nu :-)
Bamsefar

Bamsefar

267 indlæg
  • Skrevet
Det er helt ok at være en socialt anlagt person. Jeg har en veninde der indimellem ringer og spørger om jeg ikke gider at komme forbi og bare sidde i hendes sofa. Ikke fordi hun har brug for at tale med mig, men bare fordi det giver hende tryghed at vide at jeg er der. Det var lidt underligt i starten. Men nu er det bare en naturlig ting, for os. Hun har også en anden veninde der gør det samme for hende.
Der er mange måder at løse problemet på. Nogle vælger at ringe til folk, andre at invitere eller gå ud. Nogle får en kæreste de kan være sammen med (jeg kan dog ikke anbefale at få en kæreste alene med det formål ikke at være alene). Mange vælger at bo på kollegie eller i bofællesskab i deres ungdom.
Det er ikke et KRAV at du KAN bo alene, det er et valg, du kan også vælge det fra.