1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Jeg har PCOS og vil gerne snart have børn, men ...

Jeg har PCOS og vil gerne snart have børn, men min kæreste er ikke klar

Hannah789

Hannah789

1 indlæg
  • Skrevet
Jeg har for nyligt fået konstateret PCOS, efter min menstruation udeblev da jeg stoppede på p-piller (stoppet var dog ikke med henblik på børn). Jeg har en dejlig kæreste gennem 5 år, og det er ham jeg vil bruge resten af livet med. Jeg er dog blevet så fortvivlet og jeg ved ikke hvor jeg ellers skal spørge... Jeg har altid gerne villet have børn mens jeg er ung, så jeg har i lang tid drømt om et barn mellem min bachelor og kandidat. Min kæreste er dog knap så ivrig, hvilket også har været okay indtil nu. Jeg ville gå på kompromis med mine ønsker for hans skyld (dog noget modvilligt) men det er jeg bare ikke sikker på jeg kan efter jeg har fået konstateret PCOS. At få børn er mit allerstørste ønske og jeg har svært ved at bære tanken om de ting jeg skal igennem for at få dem og den risiko der er for, at jeg slet ikke kan. Om to år, når jeg afslutter min bachelor, er jeg 24, men selvom det er 'ungt' i dag, går mit biologiske ur altså bare lidt hurtigere end så mange andres... Jeg ved det er helt urimeligt af mig at presse ham før han føler sig klar, jeg kan heller ikke lade være med at tænke at det ikke længere er mig der kan gå på kompromis, og det derfor må være ham når det her er de kort vi er blevet givet. Jeg drømmer om mindst to børn, helst tre, og det skræmmer mig så ubeskriveligt meget at den drøm måske ikke kan blive til virkelighed, og det gør mig så ked af det, at jeg kan blive nødt til at gamble med den drøm ved at vente de ekstra år før han bliver klar. Jeg ved ikke helt hvad mit konkrete spørgsmål er, jeg håber bare inderligt at der er nogen der har nogle gode råd, konstruktive tanker eller måske personlig erfaring at dele ud af. Tak på forhånd ❤