1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Lesbisk, forvirret og ulykkelig

Lesbisk, forvirret og ulykkelig

ettoks

ettoks

8 indlæg
  • Skrevet
Hej alle. Jeg er en ung pige på 20 år, som længe har været i tvivl om min seksualitet. Jeg har haft noget med en pige en gang, men det har jeg afbrudt, da jeg ikke følte det samme som før. I sidste weekend var jeg til Aarhus Pride med nogle veninder, og det satte virkelig mange tanker i gang hos mig. Jeg har aldrig følt mig så godt tilpas et sted, og jeg så enormt mange piger/kvinder, som jeg fandt utrolig attraktive. Dagen til priden var fantastisk, men da jeg kom hjem og vågnede søndag var jeg fuldstændig ulykkelig. Jeg har altid troet, jeg var til fyre og måske havde en lille fantasi om kvinder, men nu tænker jeg udelukkende på kvinder og kan ikke se mig selv i et forhold med en mand(får kvalme ved tanken om samleje med en mand), men ønsker inderligt en kæreste - som er kvinde. Jeg er mega forvirret, fordi hele min familie og alle mine veninder ser mig som en 'heteropige', og jeg har svært ved at finde ud af, hvorvidt jeg skal fortælle dem, at jeg altså ser mig selv som lesbisk, og hvordan jeg skal fortælle dem det. Det er sådan en stor beslutning og omvæltning, men jeg har brug for at være mig selv. Jeg er mega ulykkelig, fordi jeg nu i lang tid har gået helt alene med en masse tanker og jeg tænker næsten på det døgnets 24 timer. Jeg vil så gerne møde en anden pige, som har det som jeg og som jeg kan lære at kende, men Tinder har jeg dårlige erfaringer med og jeg bor i en lille by, hvor det er svært at møde andre homoseksuelle. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, og jeg kan mærke, at jeg falder længere og længere ned i et sort hul af at lyve for mig selv og andre, være alene og ikke vide, hvornår og hvordan jeg skal møde en. Min familie spørger mig tilmed hver gang, vi er sammen, om jeg har fundet mig en sød dreng eller de kan finde på at sige, "er han ikke sød ham der i den blå bluse?", hvor det er så opslidende, fordi jeg har lyst til bare at råbe, at jeg er til noget andet, men jeg kan ikke få ordene ud af min mund. De eneste der ved det, er en skolepsykolog på gymnasiet, jeg har gået hos et par gange. Jeg er ved at bryde sammen indeni over at gå alene. Hvad skal jeg dog gøre? Og er der nogle, der kender måder at møde en sød pige, som også er til piger? Vh mig
1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Bare rolig - bare fordi du ikke er som "alle de andre" - er det ikke ensbetydende med at man skal grave sig ned i et sort hul, og sige, at nu er det slut det hele. Der er også løsninger til dig derude, så du kan få det liv du gerne vil have :-) Lige nu er du bare overvældet af dine egne følelser. Men prøv at søge på nettet efter lesbisk dating, eller tjek forskellige apps som denne: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.jaumo.lesbian&hl=da Ellers er det samme tilgang til det at finde en partner som hos alle de andre - "han/hun kommer når du mindst venter det". Jo mere du søger og bliver ulykkelig over at du ikke finder, jo mere kredser dine tanker om, hvorfor du ikke kan finde, og så kommer tanken "der er noget galt med mig". Selvværdsproblemer osv osv. Nyd livet, værdsæt det der fungerer i dit liv, i stedet for at tænke på det du mangler/føler ikke fungerer. Jeg startede her på woman med at skrive "jeg så en kvinde i en bar, men vi fik kun talt lidt sammen, da hun var svær at skille af fra veninderne. jeg vil stadig have hende. hvad gør jeg. er ved at dø. der er kun hende". i dag ved jeg, at man behøver ikke fokusere på det man ikke har. Ja, det ville sikkert være fint nok at "have" hende, men jeg har så mange andre ting i livet, så hvorfor skal det at jeg ikke har hende, ødelægge mit liv? Never, ever. Det er det samme her. Du har ikke en lesbisk kæreste, men du har så mange andre ting i livet. Værdsæt dem, så kommer det andet også stille og roligt til dig :) Hvad angår helt konkret om du er lesbisk eller ej - prøv at kigge på din mors historik eller evt. snakke med hende om hendes ungdom. Ikke, at det skal definere din seksualitet overhovedet, men mange af jeres problemstillinger vil ligne hinanden alligevel, og så er det op til dig, hvornår du føler dig klar til at fortælle til hende, hvorfor du egentlig spurgte om det :-)