1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. mærkelig følelse, er bare træt af alt!

mærkelig følelse, er bare træt af alt!

ShiX

ShiX

7 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

jeh gar lige slået op med min ekskæreste, og jeg har ¨fået et nyt liv, som jeg ikke kan lide og jeg kan sige at jeg ikke er vant til det. lige nu kan jeg ikke lide at være sammen med vennerne, jeg kan ikke lide at feste eller hygge, heller ikke skolen, alt er bare ligemeget, alle siger det samme: "du kommer over det, du er ung og livet er lige begyndt", det ved jeg sku da godt!! jeg er bare helt vildt træt af folk jeg møder hele tiden, men jeg kan bare ikke rejse fra det hele, for jeg er studerende og på en måde er bange for jeg vil blive en bums. jeg synes bare at jeg føler jeg er den ikke fandens ikke vil være. jeg føler hele tiden at alle snakker dårligt om mig, at alle kan ikke lide mig. jeg er blevet nedgjort som jeg tror er sande, for jeg er paranoid, jaloux, slår folk, opfører mig åndsvag, er dum, er dårlig person osv. nu synes jeg bare at alle kender det, og jeg savner at være rigtigt glad for noget jeg laver eller opleve noget som jeg er rigtig glad for. jeg er lige begyndt på en gymnasium (1.g) og jeg kan ikke komme væk, det er som om jeg skal være sådan til de næste 2-3 år. og byen og folket ændrer sig aldrig, som om jeg er en heks eller noget i den stil. jeg kan have dage hvor jeg bare græder helt vildt og får lysten til at begå selvmord, men er bande for at min familie vil blive såret får et ar resten af deres liv og jeg vil ikke have det. mit liv giver bare ingen mening, verden ændrer sig aldrig, der er krig og kærlighed og ikke andet. måske tænker jeg for meget,a dunno. håber i ved hva j snakker om. håber i vil hjælpe.

Frafem

Frafem

102 indlæg
  • Skrevet

Åååh, søde ShiX - det lyder bare overhovedet ikke som et fedt sted du er lige nu!! Jeg kender udemærket det du beskriver, men jeg kender ikke en hurtig kur. Jeg ved ikke om du har mulighed for at tage på ferie i den kommende tid, men det var det jeg ville anbefale dig. Kom ned og få noget varme eller hvis du synes det er sjovt at stå på ski. Jeg ved godt at det er umuligt som studerende, men hvis du har nogen mulighed for det, så se at komme afsted. Det er som om at ferie under solen helbreder det dårlige humør... men det er jo kun for en periode, så er man hjemme i den samme trummerum.

En anden mulighed er at du starter på en frisk! Da jeg gik i gymnasiet boede jeg i en lille by og var overhovedet ikke en af de populærer. Jeg havde det fuldstændig lige som dig. Så fik jeg nogle søde venner i en by 40 km væk og begyndte at være meget sammen med dem. I midten af 2. g flyttede jeg så til den by, og siden er det faktisk kun gået fremad for mig. Ingen kendte mig i denne større by, jeg havde nye gode venner som holdt af mig og som jeg stadig er venner med her 9 år efter. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget, selv om det betød at jeg skulle skifte gym midt i det hele.

Små byer stinker bare for vildt!

Siv-pigen

Siv-pigen

42 indlæg
  • Skrevet

Bliver helt ked af det på dine vegne når jeg læser, hvordan du har det. Jeg har selv haft nogle lignende følelser, dog ikke helt så voldsomme. Umiddelbart lyder det ikke som noget, hverken din familie eller venner kan hjælpe dig ud af, så mit råd er at tale med din læge, som måske kan give dig en henvisning til en psykolog. Det kan sommetider være rigtig godt at tale med en professionel, da de kan stille de rigtige spørgsmål og se tingene objektivt.

Held og lykke med det.

Anonymous

Anonymous

148446 indlæg
  • Skrevet
Deleted
ShiX

ShiX

7 indlæg
  • Skrevet

hvor er det fantastisk godt at jeg ikke er alene, og kan snakke eller skrive med nogen som har eller har haft følelsen før, da mine familie eller venner er mere "lykkelige" end jeg, at de ikke rigtig ved hvordan jeg føler! jeg vil prøve de råd i gav mig, og jeg har faktisk tænkt på at gør det men fælte at det var for meget, but hvor er det godt at der er nogen der er enige med mig..

Ina

Ina

100 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Uha - hvor jeg kender det, har også selv en hård tid i øjeblikket, kunne du ikke planlægge at tage et sabbat år, altså til sommer, kan du ikke tage et år ud og så komme tilbage og fortsætte på skolen, hvis du er så træt at alt, får du sikkert også dårlige karakterer, jeg var meget skoletræt da jeg gik på Handelsskolen og fra at ligge i top første år, var jeg lige ved at dumpe 3 år, ikke pga. manglende evner, men fordi jeg ikke gad - ville bare gå i byen og hygge med min kæreste....
Nej så hellere stoppe op og gøre noget andet.Knus til dig...
Måske du kunne arbejde lidt i et andet land, evt. blive rejseguide, ville jeg gerne selv.... Møde nye mennesker, eller bare finde arbejde i en anden by...

ShiX

ShiX

7 indlæg
  • Skrevet

det er sådan lidt umuligt for mig, for jeg ikke har samlet penge til en rejse, men jeg overvejer at tage til et andet by, syntes det var alt for meget, men det er vist okay hehe.....alt er jo bare det samme her, det er som om jeg altid ved hva der vil ske når jeg vågner op ad sengen, som om der ik er nogen der gir mening..xx(

MissH

MissH

20 indlæg
  • Skrevet

Der er en der siger at det går over, det skal du ikke være sikker på.. Jeg har det selv sådan for tiden, og havde det sådan i over 1 år før jeg endelig gjorde noget ved det.. Nu er jeg begyndt til psykolog, og det er helt vildt rart, der er en der lytter og forstår hvordan man har det, uden at hun dømmer.. Min familie og venner har virkelig prøvet at hjælpe, men de ved jo ikke hvordan jeg har det, og det kan også være svært at fortælle dem alt fordi de ikke skal være alt for bekymret osv..
jeg synes helt sikkert du skal snakke med din læge om en psykolog-henvisning, måske skal du bare gå der 5 gange, måske tager det længere tid, men tror helt sikkert du bliver glad for det..
håber du snart får det bedre, for det er forfærdeligt at have det som du har det..

Anonymous

Anonymous

148446 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Du står i samme situation som jeg gjorde for 2 år siden. Startede i 1.g, og min eks og jeg var ikke længere sammen. Det er præcis samme tidspunkt.
Følte alt det du gør, eller, selvfølgelig kan to personer ikke føle det samme, men kan sætte mig i dit sted. Havde lyst til at rejse ned til syden sol, og bare være selv og mærke varmen.

Nu ved jeg ikke hvor lang tid du har været sammen med din eks?
Men en ting ved jeg. Jeg kommer fra en lille by, og sad med de samme tanker, intet ændres her. Men jeg tog fejl. Det hele kom ikke i løbet af en uge eller to, men i løbet af det sidste halve år af 1.g, begyndte jeg stille og roligt at få venner og interessen for det hele, begyndte at stige, i takt med at jeg blev helt frigjort fra min eks, at jeg kom helt over ham og jeg fik min egen tilværelse. Og siden er det kun gået frem. I 2.g havde jeg et valgfag, hvor jeg ingen kendte, og igennem det, fik jeg nogle veninder..

det hele kan være r*v og nøgler til tider, men der kommer et tidspunkt hvor det hele begynder at løsne op igen.. tag din tid til at være der hjemme, se en masse film, og bare vær dig selv. Det er muligvis det der skal til, når man er kommer ud af et forhold.

Ellers er der virkelig ikke så meget andet at sige, end at du skal hænge i, for tingene kan ændres, eller som der også var en der sagde, så er det ikke sikkert du skal finde dine venner og dit fundament i den by, men i en hel anden.

men først og fremmest, tag dig den tid, du har brug for, for at finde dig selv 100 % igen.

En anden ting er, kunne godt tænke mig at vide, på en skala fra 1-10 hvordan du har det når du har det værst, og om det er noget du har gået rundt med i lang tid, om det kommer i ture jævnligt, eller om det bare er en gang i mellem. hvis jeg må tillade mig at spørge om det?

hvis det er, kan du altid sende en besked =)

håber det bedste..

ShiX

ShiX

7 indlæg
  • Skrevet

hehe mange tak, havde ellers virkelig lyst til at rejse, det var al sam' håbløst, at jeg nogen gange har løst til at begå selvmord for alt havde ik noget værd, totalt meningsløst, ligeglad med alt, men nogengange er alt bare pludselig i orden, og det er meget mærkeligt. jeg ved ik med skala, for jeg har aldrig følt det før, og jeg har været sådan i over 1 el. 2 måneder nu, dagene er helt vildt langsomme, og jeg tænker meget og mine karakterer falder...