1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Mine forældre stoler ikke på mig

Mine forældre stoler ikke på mig

Julie2288

Julie2288

236 indlæg
  • Skrevet
Vi er nogle helsøskende som har fået arveforskud. Jeg er den mindste og er i fleksjob. De andre har hus, børn og fuldtidsarbejde. Mine forældre gjorde det sådan, at mine søskende hver især fik penge overført hvor mine så skulle stå i bidder rundt omkring hos mine søskende. Grunden til det er, at jeg er ledig i fleksjob og de derfor var bange for at kommunen ville fratrække mig nogle penge. Det er overhovedet ikke tilfældet hvilket jeg efterfølgende har fået bekræftet på skrift. Jeg forklarede mine tanker omkring det hvilket gjorde mig forfærdelig upopulær i familien der mener at jeg er selvoptaget, grådig, bare vil lave ballade og barnlig. Min mor sagde efterfølgende at hun dog godt kunne forstå mig. Har så fået udbetalt en lille bid af beløbet. De siger at resten skal bruges på indskud til en ny lejlighed. Og at de ikke skal klattes væk. Så er det at jeg bliver rigtig rigtig ked af det. Jeg synes ikke det er i orden at gemme det at de ikke stoler på mig under at kommunen vil tage dem. Jeg har naturligvis ikke tænkt mig at klatte dem op - og hvis jeg gjorde så var jeg selv ansvarlig for det. Jeg bliver snart 30 år. Jeg synes blot at jeg skal have dem udbetalt som de andre har fået dem udbetalt. Hvad ville i have gjort?
Bamsefar

Bamsefar

267 indlæg
  • Skrevet

Den er svær... en af mine brødre havde samme tilsvarende situation. Men det var så fordi han var dranker, og ikke kunne finde ud af at håndtere penge, at han fik "særbehandling"

Hvis dine forældre har valgt at tingene skal være anderledes for lige netop DIG, så er det fordi de har nogle andre forventninger til dig. Måske har du tidligere givet anledning til problemer, fordi du har opført dig uansvarligt, at du har misbrugt penge, eller på anden vis gjorrt noget som der får dem til at tage anderledes på dig, end på dine søskende. Det kan også være så simpelt som at du er single, at du er yndlingen, eller bare fordi du er den mindste, at de forsøger at passe mere på dig, fordi det er de vant til.
Det er svært at vide med sikkerhed. 

Det er dog helt sikkert at du må konfrontere din mor med hvad hendes mistro skyldes, da undskyldningen med kommunen ikke er valid, så må der være en reel årsag... Du skal dog være opmærksom på at når først noget er sagt, så kan det være svært at få de "usagt" igen. Så du skal altså være klar på at det kan være en svær samtale at have. 

Jeg ville nok starte med at gøre op om det jeg er mest ked af, er at jeg ikke har fået pengene, eller om det er fordi jeg er blevet behandlet anderledes, eller om det er fordi man ikke tør fortælle mig tingene som de er. Og så ville jeg vælge den angrebsvinkel der gav mest anledning til bekymring, og tage fat i forældrene. 

Jeg ville ALDRIG involvere mine søskende eller øvrige familie, i noget der er i mellem mig og mine forældre. Især ikke hvis det er de selv samme søskende der står som "ejere" af de penge lige nu. Det giver dem et økonomisk motiv til at modarbejde dig.