1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Pårørende til depression - Anyone else???

Pårørende til depression - Anyone else???

Mrsnoname

Mrsnoname

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Sagen er den at jeg har fået en kæreste som jeg er utrolig glad for og elsker meget højt, men han har en depression hvilket skaber mange svære følelsesmæssige situationer. Det er en meget svær situation, at være i fordi jeg både skal tage meget hensyn til ham, være rummelig og have forståelse for hans tilstand lige nu. Uanset hvad jeg prøver at gøre, så er det ikke godt nok, det kan ikke hjælpe ham og føler mig meget magtesløs. Det ene øjeblik kan han tage ALT på sine egne skuldre og dreje det til, at det er ham der er noget galt med. Det andet øjeblik er det alle andre, der er gal på den (inkl. mig). Jeg skal ofte veje mine ord og vælge hvornår jeg ligesom skal tage mine kampe. For hvis det bliver gjort på en dårlig dag, så eskalerer det - uanset hvordan jeg siger det. Det absolut sværeste ved hele situationen er egentligt, at det er svært at tale med nogen om, fordi jeg ikke kender nogen (hvad jeg ved af) der har en tæt på sig, der har en depression. Det er ikke fordi, at alt er hårdt og svært hele tiden. Når vi har det godt, så har vi det VIRKELIG godt! Og der er også gode grunde til, at han lige nu har det svært, hvilket jeg har fuld forståelse for. Har forsøgt at finde støttegrupper og andre ligesindede på nettet, hvor man kan tale om, hvordan det er at være pårørende til en med depression men dog uden held. Er der nogle herinde, der måske kender nogle grupper, hvor man også kan få luftet nogle af de “forbudte tanker” man kan få? Eller er der måske nogle af jer, der står i en lignende situation og også kan genkende nogle af de følelser som jeg har beskrevet? Det kan også være en anbefaling til en god bog... Alt tages imod med kyshånd 🙏🏼
Bamsefar

Bamsefar

267 indlæg
  • Skrevet
Prøv depressionsforeningen: http://depressionsforeningen.dk/
Jeg har selv haft angst og depression. Og det var mega svært for min kæreste at gå igennem. Det forstår jeg fint. Og hun har skullet lægge skulder til meget usikkerhed og angst omkring vores forhold, der følger med. Når man er depressiv, så kan man falde ned i mange forskellige huller.
Jeg er glad for at hun var rummelig og støttende.
Det er dog stadig HAM der skal have hjælp. Det er HAM der er syg, og det skal jo ikke gøres til en normal situation i jeres hverdag. Så bliver du jo nærmest "med-depressiv", på samme måde som pårørende til narkomaner og alkoholikere kan blive "med-afhængige"