1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Prøver min svigermor at overgå mig?

Prøver min svigermor at overgå mig?

Woman95

Woman95

21 indlæg
  • Skrevet

Hej alle! 

 

Min kæreste havde fødselsdag i torsdags og vi skulle bare være hjemme og fejre hans fødselsdag bare ham og jeg.

 

Min svigermor skrev så til mig sidste søndag (d.4kr.) ang. hendes søns fødselsdag (det skal siges at min kærestes mor kun har ham) at de gerne vil sende en blomsterhilsen, men at hun havde hørt fra ham, at vi tog hjem til min familie dagen efter (hvor vi bliver 5 i alt) for at fejre den der også. Så hun vil sende en blomsterhilsen nogle dage før, hvortil jeg skrev, at det ikke var rigtigt, men at det først næste weekend. Til det svarede hun så. “Okay så I tager til Jylland og fester efter hans fødselsdag”. Hvor jeg undrede mig over, hvorfor hun ikke læser hvad jeg skriver...

 

Dagen efter jeg skrev med hende, kom så en kæmpe blomsterhilsen hvori kortet stod at hun var så stolt af ham, elskede ham osv. osv. 

Min kæreste han skrev så kort tid efter tak til hende for hilsenen. 

Nogle timer senere skriver min svigermor så til mig privat for at høre om hendes hilsen til ham er kommet frem. Hvor jeg undre mig over, at hun spørger mig, da jeg ved at min kæreste har snakket med hende og sagt tak...

 

Da det så blev min kærestes rigtige fødselsdag, kunne vi om morgenen se, at hun havde kimet os begge ned. Først havde kun skrevet i Messenger (min kæreste, svigermor og jeg har en fælles chat som hun har lavet...) En personlig hilsen til ham kl.01 om natten, hvori der stod nærmeste det samme som i brevet og at hun elsker ham til målene og tilbage igen, at hun er stolt af ham. Hvorfor skriver hun det i vores fælles chat??

 

Den samme besked kunne min kæreste se, at hun havde skrevet til ham selv personligt. Men da han ikke havde svaret (fordi det var tidlig morgen, han havde travlt og skulle på arbejde) så havde hun åbenbart forsøgt at ringe til ham 2-3 gange. Da hun så ikke kunne komme i kontakt med ham der, havde hun så skrevet til mig... om han var taget afsted osv. osv.

Hvor han på det tidspunkt var. Her svarede jeg så at det var han og at hun kunne prøve at fange ham.

 

Efterfølgende skrev hun igen til mig... hvori hun bare ville fortælle mig, at han havde ringet tilbage og hun skrev bla. At “ja så dejligt at han ringede til mig...fødselsdagen for ham er sådan en speciel og mega betydningsfuld dag, uanset hvor i verden vi er...” (det skal lige nævnes, at min kæreste ikke går meget op i det) 

 

Hen mod eftermiddagen da ham og jeg var i fuld gang med fødselsdagfejring og hygge, han var glad, kom endnu en sending blomster, hvor vi troede at det var fra hans “paponkel og faster”. Det viste sig, at det var hans mor igen, som havde sendt en enkelt rød rose, og igen et langt kort, hvori der stod meget af det samme som sidst... Bla. “Love you to the Moon and back”..... osv. osv. Noget tid efter skrev min kæreste så tak til hende. Han undrede sig lidt over, at hun sendte endnu en hilsen kunne man se...det var for meget.

 

Kort tid efter modtog jeg en besked på Messenger, det var svigermor som skulle høre, om den var kommet frem. Hvor jeg bare tænker “hvorfor spørger du mig om det? Spørg i det mindste ham. Men han havde allerede skrevet til hende... og hun havde jo fået svar, så jeg forstår det ikke...

 

Da dagen så var ved at lakke mod enden... valgte hun så at skrive en hilsen til ham på hans profil på fb. Han har tidligere bedt hende om at lade være, fordi hun skriver meget personlige ting, er for meget pussenus osv. 

 

Her skrev hun bla. At hun var sååå stolt af ham og at hun var stolt af at være hans mor... hvor efter hun afsluttede med “med masser af kærlighed, kys og kram” 

Og sådan fortsatte det,  efter han også havde svaret hende der.

 

Jeg ved ikke hvad der er med hende, men det er en smule underligt. Er hun jaloux på mig eller hvad er problemet? 

Hun har flere gange været sådan her... også hvor min kæreste har sat foden i og de har skændtes. Han synes hun behandler ham som et barn. (Vi er 26 begge to) Men hun forstår det ikke. 

 

Hilsen den undrende!

Detbaremig

Detbaremig

148 indlæg
  • Skrevet
Lyder som hun føler sig holdt udenfor, særligt hvis hun KUN har ham. Du skal ikke tage det på den måde du tager det, bare mød hende med overskud "ja han har fået hilsen, det var rigtig sødt af dig". Inviterer/inkluderer I hende? Lyder bare som hun vil have kontakt. I skal være et team, dig & sviger, ikke bekæmpe hinanden, ingen af jer kan tage hinandens plads da jeres roller er kæmpe og forskellige. :-)
Woman95

Woman95

21 indlæg
Hun vil gerne have kontakt. ENORMT meget. Hun skriver nærmest hver dag til os... i den fælleschat som hun har lavet. Men jeg har netop slettet den, fordi hun ofte skriver ting som ikke er relevant for mig, men kun min kæreste. Hvorfor skriver hun så ikke bare til ham privat?