1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Rigtig dårligt arbejdsmiljø, skal jeg fortsætte?

Rigtig dårligt arbejdsmiljø, skal jeg fortsætte?

Bareetmenneske

Bareetmenneske

734 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg er havnet på en arbejdsplads, der dræner mig for energi. Eller for at være lidt mere specifik - det er min chef, der er kernen i min miserable arbejdstilværelse. Det er hverdag, at chefen skændes med kunder, der flygter ud ad døren. Generelt behandler hun sine medarbejdere dårligt ved at bagtale dem. Det er meget ubehageligt at være vidne til, fordu chefen bliver sur, hvis jeg er uenig med ledelsesstilen. Derudover er min arbejdskraft blevet groft udnyttet udi "interessetimer", og jeg fik bare at vide at "sådan er det i vores fag". Heldigvis er det en midlertig arbejdsplads, og jeg skal kun arbejde der i et halvt år endnu. Og heldigvis er der nyligt ansat en medarbejder, som er blevet en ekstra arbejdskraft. Grunden til at jeg fortsætter er at jeg har brug for en anbefaling fra hende. Og hvis jeg siger op nu, vil jeg føle, at jeg har smidt det hele på gulvet. Håber der er nogen, der har nogle erfaringer udi lignende situationer, som de har lyst til at dele? Eller måske har et godt råd til at komme igennem hverdagen, som efterhånden føles længere og længere.
gitte345

gitte345

846 indlæg
  • Skrevet
Det lyder virkelig irriterend, men samtidig virker du også ret temperamentfuld, så måske er en lille del dig selv, der pisker en stemning op. Når det kun er et halvt år, du skal være der, så kan du måske holde det ud. Måske har hun et meget trist liv din chef. Hendes surhed handler nok ikke om dig. Tilgiv hende lidt, tænk at hun har det dårligt og prøv med en ny attitude i fjorten dag og se, om det hjælper lidt. Ellers sig op efter de fjorten dage. Verden går ikke under, fordi man siger op. Livet er langt, karrieren er lang. Under alle omstændigheder, gør det, der gør dig gladest.
Bareetmenneske

Bareetmenneske

734 indlæg
Haha, jeg er aldrig blevet kaldt temperamentsfuld, så jeg grinte højlydt, da jeg læste dit indlæg. Jeg vil rigtig gerne vide, hvad det er i mit indlæg, der får dig til at tro, at jeg er temperamentsfuld? Jeg tilgiver på daglig basis, og ved - som du også skriver, at det ikke handler om mig. Det har været rigtig svært at arbejde der, når chefen er som chefen er. Jeg tænkte, er det mig? Men alle, som har mødt chefen har spurgt mig efterfølgende, om chefen var blevet sur på dem, for de har mærket chefens tilgang til kunder.
contrast

contrast

1864 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg kan nu heller ikke se, hvor du skulle være temperamentsfuld. Men Woman-forummet har generelt længe haft en "suck it up og kom videre"-tilgang, så det undrer mig ikke, at du har fået det svar, selvom jeg ikke er enig. Nå, men det lyder mega opslidende, at din chef opfører sig på den måde. Har du en tillidsrepræsentant, som du har prøvet at gå til? Synes i hvert fald du skal forhøre dig om de muligheder du har. En anden mulighed er at sige det til chefen selv, simpelthen fortælle din oplevelse, men det afhænger meget af situationen. Hvis hun er på den måde med fuldt overlæg, så gør det ikke situationen bedre, men en anden mulighed kan også være, at hendes magtposition har gjort hende til en respektløs person, fordi hun ikke har fået modspil længe. Så hvis der er nogen, der trækker en streg i sandet foran hende og siger, at det er ikke i orden, kan det ske at hun får et wake-up call og begynder at behandle andre med respekt igen. Min tidligere chef var i hvert fald lidt af en sær en, som talte ufølsomt om mit arbejde, hvor jeg simpelthen sagde det til hende, og hun ændrede fuldstændig opførsel bagefter. Det samme skete med min vejleder på studiet. Så nogle gange hjælper det, men jeg tvivler måske lidt i din situation, fordi hun ligefrem bagtaler andre og fryser dem ude - det er lige en tand værre. Men det kan stadig godt være, det hjælper simpelthen at sætte ord på, at det faktisk er det hun gør. I øvrigt lød det ikke helt gennemtænkt det med "det er jo kun et halvt år så du kan jo nok holde det ud." Hvis en arbejdsplads er opslidende nok, kan det slide alle op på mindre tid end et halvt år. Så det er vigtigt at tage aktion og passe på sig selv.
gitte345

gitte345

846 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
"SÅ træt af situationen og CHEFEN" plus alt det der med at sammenligne dig selv med en arbejdshest. Altså man er jo en slags arbejdshest for chefen, når man har en chef, så jeg syntes bare det var en lidt spøjs, hidsig bemærkning. Men whatever. Jeg har da selv temperament, så det er ikke en kritik, men handler blot om, hvordan man opfatter sin rolle over for chefen. Men altså, jeg havde personligt taget snakken med hende for lang tid siden...vel vidende, at jeg så nok ikke fik hendes anbefaling i sidste ende.
Bareetmenneske

Bareetmenneske

734 indlæg
Det er nogle rigtig fine muligheder, du stiller op. Og rart at høre, at det har hjulpet i din situation :-) jeg tror du har ret i, at det ikke hjælper at forklare min oplevelse af situationen. På et tidspunkt skulle jeg gå ned i timer (det var bare en del af min ansættelse, og det var jo fint), men da jeg bragte det op og foreslog en vagtplan, skældte chefen mig simpelthen ud. Det endte med at chefen råbte og skreg ad mig, fordi chefen ville have mig til at beholde mine lange arbejdsdage - uden betaling. Jeg var fuldstændig lamslået, og den situation har faktisk slået tonen an for vores "forhold" og min ansættelse. Og det er bare super ærgerligt, for jeg blev enormt ked af det og fik også et indebrændt forhold til chefen, der jo mente at chefen gjorde mig en tjeneste ved at lade mig arbejde længere dage, så jeg kunne lære mere. Jeg må vel bare "sucke det op", som den anden bruger skriver. For jeg har ikke lyst til at smide det på gulvet, når jeg har arbejdet så hårdt for en anbefaling, og jeg ved, at chefen vil bagtale mig i netværket, hvis jeg siger fra eller siger op uden varsel.
gitte345

gitte345

846 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg har altså ikke sagt noget om at sucke up, vil jeg lige sige:) Personligt havde jeg sagt fra for lang tid siden, men siden du ikke har gjort det og nu skriver herinde og vil have hendes anbefaling, ja så er man jo nødt til at rådgive ud fra det..
Bareetmenneske

Bareetmenneske

734 indlæg
Deleted
1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Lav en alliance med en af dine kollegaer. Det er sådan man overlever sådan nogle steder. Fx hende den nye hvis du synes om hende. Og så snakker man om tingene, når andre ikke hører det, sådan så man ikke føler, at man er alene med det. Det betyder SÅ meget, at andre føler det på samme måde. Og når man så er færdig og har nået de mål man ønskede på det job så printer man sin anbefaling ud og læser den igen og igen indtil man virkelig helt inderst inde kan mærke, at hvis man har kunnet klare dette, så kan man klare hvad som helst i livet nu: Bliver livet hårdt en anden gang igen, får man nogle slag, så hiver man den frem og husker, hvad man har været igennem, og så er den problemstilling man står over for nu luft. Man smiler af den og går videre. Og hvis det er rigtig traumatisk, og man ikke helt kan komme oven på selv efter jobbet er afsluttet, så er den bedste psykolog ikke den man går til, men den man selv er, når man ikke kun åbner op for et par mennesker tæt på en, men åbner op for hele verden, sådan så man virkelig får aaalt ud en gang for alle: http://forum.woman.dk/debatten/dit-liv/byen-64582516-cef1-473c-84c4-68860894ee74 Blot mine ideer ;-)
Lemonade90

Lemonade90

25 indlæg
Men er du sikker på, at hun ikke vil gøre det alligevel, når det halve år er gået? Og er du overhovedet sikker på, at hun vil give dig en anbefaling med videre? Og i så fald en, som er brugbar?