1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Selvværd igen

Selvværd igen

Alibalibi

Alibalibi

52 indlæg
  • Skrevet
Inspireret af den anden tråd herinde, fik jeg lyst til at skrive om selvværd.
Jeg slås selv med temmelig skidt selvværd og ensomhed efter et on and off forhold, der har været rigtigt dårligt for mig. Jeg skrev lidt med min ekskæreste fornylig og det virker som om, at han ikke engang tænker over, hvor nedladende hans tone er over for mig mere. Den her gang svarede jeg igen og det blev han bare mere grov af. Ingen undskyldning eller noget fra den kant. 
Mit spørgsmål er så: Hvordan får jeg mit selvværd tilbage? Så det ikke er en overvejelse jeg har, at jeg da også kunne skrive til ham. 
Det er noget lort for når jeg føler mig ensom og ked af det, skriver jeg til ham og jeg får det altid værre af vores kontakt, men jeg skriver alligevel. Jeg har ikke særligt meget familie eller venner, så det har også noget at sige.
Dandelion

Dandelion

119 indlæg
  • Skrevet
Kære trådstarter. Det er et ret intersant spørgsmål du stiller om hvordan du får dit selvværd tilbage. For hvad er det der gør at vi har selvværd? Og hvad er egentlig forskellen på selvværd og selvtillid? 
Når det kommer til selvværd, tolker jeg det som "det man ser sig selv værd", altså at man ved hvor værdigfuld man er, og kender sine gode kvaliteter. Det er noget som kommer indefra, hvorimod selvtillid er tidlliden tll at det nok skal gå en godt. Det ser jeg mere som noget der i høj grad kan påvirke en udefra. 
For at du kan opbygge dit selvværd bliver du nødt til at kigge på de følelser du beskriver med at du føler dig ensom og alene. Hvor kommer følelser fra? Hvis du kan finde årsagen til dem, kan du måske også bryde kontakten en gang for alle med ham. Pørv at skriv ned når de opstår, måske er der et mønster? Prøv også at skrive gode ting du kan lide ved dig selv, det kan være alt lige fra små ting til større. Skriv hver dag noget du har gjort som var godt, og sig det til dig selv flere gange. Dette kan måske hjælpe med at opbygge dit selvværd :) 
vitaminwater

vitaminwater

399 indlæg
  • Skrevet

Det har hjulpet mig meget at være single i flere år, efter min første kæreste. Jeg er blevet rigtig god til at være alene og nyde mit eget selskab på den måde. 

En anden ting jeg prøvede af, var også at skrive 3 ting ned på en post-it, som jeg satte på mit spejl og sagde tingene højt flere gange om dagen, når jeg stod og kiggede mig selv i spejlet. Det føles fjollet, men jeg tror faktisk at det virkede. De ting jeg skrev, sørgede jeg for ikke handlede om udseendet, men om mig som person. Fordi udseendet er så skrøbeligt at bygge ens selvværd udfra, mener jeg. 

Jeg skrev noget a la: du er et godt menneske, du er mega sej, du er omsorgsfuld osv. 

Det kan ikke skade at prøve ihvertfald. :) 

Alibalibi

Alibalibi

52 indlæg
  • Skrevet
Tak for svar :) Hvor er i søde :)
Jeg har tidligere fra terapi netop hørt om det med at kigge sig i spejlet og sige pæne ting til sig selv og det virkede mens jeg holdt det ved lige. Når jeg tænker på mig selv fra  for to år siden (da jeg mødte min eks) tænker jeg faktisk på en sød, spændende og nysgerrig pige med gode venner og aktiviteter i sit liv. Dengang gik jeg aldrig med tanker om, at folk ikke kunne lide mig. Men det er så gået fløjten undervejs i det her meget dramatiske og konfliktfyldte forhold jeg har haft med min eks.
Mit mønster med at kontakte ham er tit, at jeg enten har drukket (det er vist en kliché) eller, at jeg føler mig ensom eller misforstået og så kommer jeg til at dagdrømme om dengang, det gik godt med ham og mig.
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige til mig selv og mene det, at jeg fortjener bedre end ham, men det er som om, at jeg løber panden mod en mur. Hvis min veninde havde fortalt, at en fyr skrev eller behandlede hende sådan, ville jeg med det samme sige, at det skulle hun ikke finde sig i. Men det er som om, at jeg ikke kan gøre det samme for mig selv. 
1987-male

1987-male

3039 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
"Men det er som om, at jeg ikke kan gøre det samme for mig selv." Prøv med en teknisk løsning. Lås døren, smid nøglen på bunden af en sø. Dvs. Slet hans nummer, fb, osv osv. For så skal han adde dig igen hvis du falder i og skriver til ham igen, eller slet ham og blokerer ham bagefter, så skal du både forbi at du skal unblocke ham og adde ham som ven fordi du gider nok ikke bare skrive til en "ikke ven". Med andre ord: Tjek lige om der kan gøres noget teknisk først inden du tager fat på "det dybe" - altså selvværd osv osv. Nu er det nok ikke særligt "in" for piger at rende rundt med en gammel nokia mobil, men hvis du er lige glad med hvad der er in, så prøv den løsning. Jeg har to mobiler, en nokia og en huawei. Nokiaen render jeg rundt med konstant hvor folk ringer og skriver til mig når de vil mødes og omvendt. Den anden tager jeg kun med til møder på arbejdet, når jeg er ude og rejse og når jeg skal have et overblik over hvad der sker på nettet lige nu om aftenen inden jeg går i seng. Kan du vænne din omgangskreds til at ringe og skrive sms'er til dig igen, er det en start på at værdsætte det man har omkring sig og ikke det der er på ens tlf og hele det liv man "bør" have. Og så til det dybe: Ok, du har droppet ham, du har droppet alt det der giver dig de negative tanker om dagen (insta, fb osv osv) og så kan du tage fat på det dybe: "Jeg har ikke særligt meget familie eller venner, så det har også noget at sige." Vær offensiv. Jeg ved ikke hvordan piger gør det, men når jeg møder en fyr og vi har noget tilfælles, så siger jeg bare "skal vi tage ud og se en af deres kampe efter corona" og siger du det nok gange til folk du synes om, har du et netværk og kan bruge din tid sammen med mennesker der giver dig noget positivt i stedet for ekser over snap eller folks perfekte liv på fb. Og for at du kan møde folk skal du ud der hvor de er, holdtræning fitness efter corona, badmintonklubben, os der syer coronamasker klubben, hvad som helst. Og indtil de muligheder opstår - find en hobby. Nu er det sikkert nemmere at være mand under corona end kvinde fordi vi ikke har brug for så meget social kontakt generelt, men jeg fixer teknik og sælger det på nettet, eller laver folks cykler og så kommer de og henter, det er en hobby og det giver selvværd fordi "wow det virkede" når den grønne lampe lyser eller cyklen der ikke kan køre af princip (rust) faktisk kan køre. Jeg mener, find noget du er god til, jeg er ikke anderledes end alle de andre mænd derude, jeg elsker også at glo på kønne piger på instagram, drikke hjernen ud eller se alt hvad der er på netflix fra morgen til aften - jeg gør det bare sjældent fordi det giver ikke noget til en, du bliver "degraderet" og passiv i stedet for at være aktiv, og det hjælper nok ikke meget på selvværdet - så - aktivitet der udvikler dig - så kommer selvværdet. Og så den helt dybe: frigørelse fra tanker, men så bliver indlægget for langt, men se denne her, det kan være noget af det fortæller dig noget om hvor selvværd "kommer fra" så at sige: https://www.youtube.com/watch?v=Bw9zSMsKcwk&t=1260s eller den her hvis du vil videre i din "jagt" på "mere" selvværd  https://www.youtube.com/watch?v=qmL4CeTENtw&t=165s
Alibalibi

Alibalibi

52 indlæg
  • Skrevet
Tak for de inspirerende videoer. Jeg synes især, at jeg kan bruge det med ikke at identificere mig med mine tanker til meget. Og det med at indse, at jeg ikke er mine tanker gør så, at jeg kan omforme dem til noget positivt. Når jeg tænker over det har jeg stadig mange ting i livet, som jeg er glad for. 
Her i dag havde jeg en halv aftale med min eks, som han aflyste og først var jeg helt desperat og tænkte "Åh nej hvad skal jeg nu lave", men jeg er faktisk her til aften begyndt at se det som et held i uheld. Min mening var, at jeg ikke vil have ham med ind i 2021, så nu får jeg chancen for at begynde på et nyt år uden ham alligevel. 
1987-male

1987-male

3039 indlæg
  • Skrevet
Thumbs up