1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Slå op eller kæmpe?

Slå op eller kæmpe?

G-d1dd4c9346

G-d1dd4c9346

2 indlæg
  • Skrevet
Hej allesammen. Som I kan læse på tråd-navnet, handler spørgsmålet om, om jeg skal slå op med min nuværende kæreste, som jeg har været sammen med i snart 3 år. Til at starte med flyttede vi sammen sidste år under de omstændigheder, at han blev smidt ud hjemmefra fordi han var kærester med mig (hans familie er muslimer, men det er han ikke selv). Derfor boede han så hos min familie og jeg i sådan 3 mdr. før vi fandt os en lejlighed. For at I kan forstå mine nuværende problemer med ham, skal jeg lige forklare noget der skete i de 3 mdr. han boede hjemme hos mig. Problemet var, at jeg fandt ud af at han skrev med en anden pige, som der oprettede en profil på Facebook og skrev til mig om jeg var kæreste nummer 1 eller 2, hvorefter jeg konfronterede ham med det. Han kom så med det svar at han ikke kendte hende og at hun måtte være mærkelig og stalke ham. Problemet med det var, at jeg vidste han løj, fordi jeg den dag loggede ind på hans Facebook og læste deres mange flirtende beskeder, billeder og utrolig lange videosamtaler midt om natten (jeg ved godt det er forkert at kigge, men gjorde det). Jeg ville gerne have at han fortalte mig om hvad han havde gjort, så valgte ikke at sige det, selvom jeg vidste han løj mig lige op i hovedet. Vi flyttede så ud sammen, og jeg prøvede at glemme det han gjorde mod mig fordi jeg elskede ham meget højt, og han havde også valgt mig over sin familie. Men en dag blev det for voldsomt for mig og jeg tænkte på det konstant, og jeg valgte derfor at sige, at jeg havde læst hans beskeder og at jeg vidste han havde løjet mig lige op i hovedet, han blev meget overrasket og sur, men han indrømmede, at grunden til at han ikke havde sagt noget, var fordi han var så flov over det han havde gjort mod mig og han ikke turde sige det fordi han var bange for at jeg ville gå. Han blev slet ikke sur over at jeg havde kigget på hans beskeder, fordi han sagde at han nok også havde gjort det, hvis han havde været ude for det samme. Når, men denne samtale skete for et halvt år siden, problemet er, at lige efter var jeg meget i tvivl om jeg skulle slå op eller hvad jeg skulle gøre, fordi de følelser som jeg havde gemt væk, kom frem igen. Lige pt. har jeg rigtig svært ved at stole på ham, men jeg har aldrig snuset i hans sager siden, selvom han siger jeg godt må, men det er jo ikke et forhold jeg gider at have? Vi har haft snakken om at slå op, men vi blev enige om at kæmpe for vores forhold, dog er der bare ikke rigtig nogle af os der har 'kæmpet' efter vi aftalte det, vi er nærmest gået hen og blevet ekstremt gode venner og ikke kærester. Han snakker stadig om at han vil kæmpe for os, men jeg er begyndt at blive i tvivl om jeg overhovedet kan, han har løjet så ofte til mig (en masse små hvide løgne) + han er begyndt at se hans familie igen, hvilket er godt, men så sover han derover sådan 3-4 dage i træk og det eneste de prøver er at få ham tilbage og flytte hjem, så føler konstant jeg er i krig med hans familie om at få ham og at jeg hele tiden skal overbevise ham om at vælge mig. Det har jeg ellers befundet mig med, men her på det sidste ved jeg bare ikke om jeg gider kæmpe mere, og hvor lang tid skal man overhovedet kæmpe for et forhold, før man hellere skal slå op? Som det sidste har jeg fået en masse drenge venner på arbejdet, og mange af pigerne siger de ligger an på mig, og på en måde har jeg bare lyst til at droppe det hele og gå ud og undersøge mine muligheder hos andre mennesker, men ved ikke om det bare er fordi vi er en svær periode som vi bare skal komme igennem. Vi har nærmest aldrig sex, og jeg har det nogle gange underligt når han rører ved mig, ved godt han ikke var utro, men for mig var det et stort brud i tilliden. Ville I kæmpe videre eller ville I slå op med ham? Og er der nogle der er kommet igennem sådan en fase før? PS: Jeg har kun været seksuelt sammen med ham og det samme gælder for ham, så nogle gange tænker jeg også på om jeg virkelig kun skal have sex med en person hele mit liv.
Miss J

Miss J

128 indlæg
  • Skrevet
Kærestepotentiale næppe ville ikke blive i det hvertfald,men synes du skal bevare venskabet
Camilla 2.0

Camilla 2.0

30 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hejsa, jeg vil lige pointere at jeg ikke har været ude for noget lig det du har været/er igennem, men jeg har prøvet hvor jeg skulle vælge imellem at forråde mig selv, eller slå op med personen. På det gældende tidspunkt satte jeg mig ned og skrev en 'for' og 'imod liste, omkring hvad jeg følte og syntes var okay, og da jeg så kom til slutningen, og så at der var flest 'imod', vidste jeg, at jeg ikke var i det forhold for de rigtige grunde. Kan kun sige, hvis du ikke føler at du kan stole på ham, og i begge ikke har kæmpet for forholdet, så vil jeg sige, at i ikke har et forhold at kæmpe for, men at i derimod har et venskab der måske kan overtage? Og hvis du som du siger har tænkt tanken om kun at have sex med den ene person, og føler at det er forkert og du har mere at byde på. Så kan jeg igen kun sige, at du måske er i det forkerte forhold, for de forkerte grunde. Men held og lykke 🙂
1987-male

1987-male

3039 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Slå op. Han gider dig ikke som partner. Og hans familie har "styr på ham nu" så han vender ikke tilbage til dig. "Som det sidste har jeg fået en masse drenge venner på arbejdet, og mange af pigerne siger de ligger an på mig, og på en måde har jeg bare lyst til at droppe det hele og gå ud og undersøge mine muligheder hos andre mennesker". Enig. Tag en af de drenge du synes om. Og i forhold til sex, korrekt, fair nok hvis du var en mand og din kvindelige kæreste aldrig "gav noget" så havde jeg ekstremt generaliserende sagt - "sådan er kvinder bare, du kan ikke forvente at få sex hele tiden". Men du er en kvinde og der er masser af mænd der gerne vil være i offensiven i et forhold og du bliver i defensiven "ej, ikke i dag skat". Så spil dog det kort og sig "jeg skal ikke have det problem, jeg er en kvinde, trist at der er masser af mænd derude der ikke får nok sex i forholdet, men det er ikke mit problem". Så ganske enkelt: Du er ikke tilfreds i dette forhold, han gør intet og absolut intet for at ændre det, du har andre muligheder, dvs, farvel og tak til ham og det kan kun gå for langsomt. Og i forhold til at være venner med ham bagefter. Jeg er ikke helt for den hellere, da der er en jalusirisiko fra hans side når han hører at du er i et godt forhold. Det har du ikke brug for.
Hellene

Hellene

5 indlæg
  • Skrevet

Vil slet ikke mene at det var forkert af dig at kigge. Det er et tillidsbrud, der kan være svært at komme over, hvis ikke umuligt. Hvis det var mig ville jeg smutte, Men det er jo op til dig om du mener at der er noget at arbejde videre emd:-)