1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Stop med at overanalysere

Stop med at overanalysere

JulieCP1992

JulieCP1992

4 indlæg
  • Skrevet
Hej. Jeg er fornyeligt blevet færdiguddannet og er ledig. Jeg sender ansøgninger hyppigt og prøver at kontakte forskellige virksomheder i håbet om at få et arbejde. Indtil videre har det dog været und særlig meget held. Jeg har dog fået en positiv tilmelding angående et praktikforløb, men intet er sikkert. Hende der står for samtalerne er på ferie og kommer først tilbage i august. Hun har skrevet at hun vil ringe til mig straks når hun er tilbage. Det at være arbejdsløs fylder meget, og jeg har svær ved at sove om natten og koncertere mig om dagen. Jeg vender og drejer alting i mit hovedet, og er sommetider bange for at ligger for meget i ingenting. Jeg synes det er rigtig fedt at jeg har en positiv tilmelding, men fordi jeg har gået og ventet i så lang tid, så er mine tanker ved at tage overhånd. Hvad hvis jeg får praktikplads, hvad hvis jeg kun kommer til samtale eller hvad hvis jeg ikke gør? Har de fundet en anden? Hvad hvis jeg ikke får arbejde bagefter? Jeg er også begyndt at have forestillinger omkring hvis jeg får pladsen omkring hvordan det vil være. Jeg er rigtig bange for at jeg ligger alt for meget i den tilbagemelding jeg har fået. Jeg vil gerne forholde mig positiv, men samtidigt vil jeg ikke glæde mig alt for meget, idet der jo ikke er nogen garanti for at jeg får den plads. Det at være arbejdsløs påvirker mit hoved rigtig meget. Jeg har snakket lidt med min storesøster og en veninde omkring hvordan jeg har det, men det er alt som jeg har haft lyst til at dele med dem. Min kæreste og jeg vil gerne videre med vores liv, og vi vil rigtig gerne starte en familie sammen, men føler os tilbageholdt af min situation. Jeg har svært ved at snakke med ham om det, da han aldrig været i den samme situation før, idet han har haft arbejde det samme sted siden han var 15. Så dette ligger bare et ydereligere pres på mig om at få et arbejde. Panikken omkring ikke at have et arbejde rammer mig næsten hver dag, og jeg ved ikke hvordan jeg kan få det til at stoppe. Er der nogen af jer som har nogle gode råd til hvordan jeg få ro i mit hoved?
chikua

[slettet bruger]

507 indlæg
  • Skrevet
Hej Julie :) Jeg er certificeret coach og tilbyder i i øjeblikket gratis coaching. Du kan skrive til mig på https://www.facebook.com/EsbenAndersen1990/
xxmahaloxx

xxmahaloxx

1047 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg står i fuldstændig samme situation. Nyuddannet, har sendt et hav af ansøgninger (60+) uden videre respons og på et sted i livet hvor min kæreste og jeg gerne vil videre. Min kæreste er håndværker og har altid haft utroligt nemt ved at finde job og han siger altid at det nok skal gå. Men jeg er så usikker - Gennemsnitsledigheden for en nyuddannet humanist uden børn er 9! måneder. Det virker som uoverskueligt lang tid. Og jeg kan slet ikke rumme at alle vores fremtidsdrømme - der virker til at være afhængig at netop anskaffelsen af dette job - står på stand-by i mellemtiden. Jeg prøver at skrue kraftigt ned for forventningerne - de sidste måneder har jeg sendt 4-5 ansøgninger om ugen (sideløbend med specialet) og det holder bare ikke - jeg kan ikke rumme afslagene. Jeg føler jeg har valgt forkert studie, at jeg burde være blevet SoSu, pædagog eller sygeplejerske hvor jobmulighederne næsten er sikrede - men det er jo heller ikke det jeg vil. Det er en lortesituation og jeg kan virkeligt godt forstå dig - men som sagt, mit råd er at prøve at tvinge dig selv til at tænke på noget andet, selvom det er svært.
gitte345

gitte345

846 indlæg
  • Skrevet
Jeg er typen, der får alle jobs, jeg søger. Til gengæld er jeg så ikke så god til at beholde dem, fordi jeg ikke magter det eller har lyst til at forsætte, så jeg er ikke Supermand, trods alt. Men en ide er, uanset branche, at lave en meget anderledes og kreativ ansøgning. Jeg mener ikke, det handler om bare at sende flere afsted. Få hjælp af en kreativ eller en tekstforfatter, der kan hjælpe med at gøre ansøgningen spændende, anderledes, smuk, interessant. De fleste ansøgninger er dødsens kedelige og stort set ens. Forestil jer at være en, der ikke kendte jer og så skulle læse jeres ansøgninger som eneste indikator for hvem I er. Med ansøgningen viser man også, at man er villig til at bruge tid og kræfter på den og er engageret og kan tænke ud af boksen, hvilket er det, de fleste har brug for i denne tid.
contrast

contrast

1864 indlæg
  • Skrevet
JulieCP1992 og xxmahaloxx: Jeg tænker sådan lidt - I er lige dimitteret. Prøv at slå koldt vand i blodet. Jeg forstår virkelig godt, at man gerne vil videre, men at forvente at få et job blot en måned eller to efter man er dimitteret er en aaanelse for optimistisk efter min mening. Der er ingen garantier, uanset hvad man er uddannet i. Jeg kender en ingeniør, som først fik job efter 1 år (!!). Jeg er selv lige dimitteret, men forventer på ingen måde at få et job så hurtigt. Livet går ikke i stå fordi man ikke har et job inden for de første par måneder. Jeg har gået ledig før i længere tid indtil jeg tog en overbygning, og selvom jeg sendte en masse ansøgninger, brugte jeg da også tid på alt muligt andet og følte, at jeg havde en hverdag med mening. Jeg satte mig selv mål med min vægt og træning, jeg forbedrede mine faglige kompetencer med diverse projekter, begyndte at lære et nyt sprog, osv. Det er vigtigt at man kan sætte noget struktur over sin hverdag og har nogle rutiner, men man skal heller ikke slå sig selv i hovedet, hvis man ikke lige nåede alt det, der var på ens to-do liste for en pågældende dag. Når jeg søger jobs tager jeg altid væk hjemmefra til f.eks. biblioteket, og er der f.eks. fra 9-15, så det føles lidt som om, at jeg "tager på arbejde". Når jeg er hjemme, slapper jeg af. Derudover er jeg meget opsøgende ift. det sociale, og prøver at fylde min kalender så meget som muligt ud om aftenen, når jeg "har fri". Men det kræver selvfølgelig at man er meget struktureret og vedholdende, men det kan man øve sig på. Min pointe er bare at man skal passe på med at overdrive / overdramatisere situationen. Der er maaaasser af mennesker, som ikke får job med det samme - det er ikke ensbetydende med, at man ikke får et job på et tidspunkt. Så længe man søger en blanding af opfordrede og uopfordrede ansøgninger, bruger og forbedrer sit netværk og søger bredt geografisk, så må man overlade resten til tilfældighederne.