1. Forum
  2. Debatten
  3. Dit liv
  4. Udenfor og ensom

Udenfor og ensom

FIA

FIA

1 indlæg
  • Skrevet
Jeg går i 1.g på gymnasiet. Jeg har lige fået ny klasse hvor jeg kendte en pige i forvejen som jeg kunne snakke med. I grundforløbet havde jeg fået mig en masse veninder og bekendtskaber der gjorde at jeg fik taget i byen og på Cafe og alt mulig hyggeligt som jeg elsker. Jeg kom hjem glad, fik lavet lektier og ville gerne i skole. Men i min nye klasse er der kun ni piger og resten drenge. Drengene holder sig helt for sig selv, men pigerne er sin egen gruppe. Men jeg klikker ikke med nogen af dem. Jeg prøver at være sød og imødekommende, invitere dem til en “rystesammenfest” men de virker ikke interesserede. Hende jeg kunne snakke med, bliver inviteret til alle deres ting som at tage i træningscenteret eller lave lektier sammen og gå på Cafe. De snakker om det lige foran mig, jeg får øjenkontakt med min veninde, hun kan se at jeg bliver ked af det men hun lader som ingenting. Det har været sådan i et stykke tid nu. Jeg er ved at give op, jeg tager trist i skole og kommer grædende hjem, fordi jeg ikke har nogen at snakke med som jeg havde før. De andre piger jeg snakkede med er hver i forkellige klasser, de har planer med deres nye venner, tager ud sammen mens jeg bare ligger alene derhjemme. Jeg har aldrig følt mig så ensom før, og tanken om at jeg skal gå i klasse med dem i 3 år mere bliver forfærdeligt. Jeg har virkelig prøvet at komme ind på dem, bare sådan lidt. Men en af dem har besluttet sig for at hade mig, jeg ved ikke hvorfor jeg har inetet gjort, men hun snakker højlydt om at jeg ikke må være med i deres grupper til undervisning, og st jeg sidder mærkeligt på min stol og alle mulige overfladiske ting der får min selvtillid helt i bund. For alle de andre piger elsker hende og griner af alt hun siger. Men jeg sidder alene forenden og bliver gjort nar af. Jeg er ikke en stille person, jeg elsker at være mig selv og får folk til at grine. Jeg ved ikke om det er mig der er noget glat med. Kan i hjælpe?
Supernova1

Supernova1

499 indlæg
  • Skrevet
Jeg synes slet ikke du skal blive i din klasse hvis du har det så dårligt, og det bliver ikke bedre og det kommer også til at gå udover dine karaktere hvis din motivation for skole er gået helt i bund. Mit bedste råd til dig er snak med dine studievejleder på skolen og bed om at blive forflyttet til en anden klasse helst en hvor du ved at en af dine gode veninder også er der, og det skal være hurtigts muligst. Det slet ikke dig der er noget galt med, det bare dårligt held at du ikke klikker med nogen af pigerne, jeg har selv prøvet at komme i en klasse hvor vi kun var 5 piger og jeg heller ikke klikkede med nogen af dem men så snakket jeg bare med drengene og i frikvarterene mødtes jeg bare med mine veninder fra de andre klasser, og hvis du ikk kan blive flyttet til en anden klasse kan du så ikk bar mødes med dine veninder i pauserne gå hen til de piger du plejede at være sammen med? Og hende den lede kælling fra din klasse hende synes jeg bestemt du skal gøre noget ved, fordi én ting er at man ikke kan med pigerne i sin klasse men det en helt anden ting hvis de mobber dig? Synes fandme du skal sætte hende på plads næste gang hun åbner munden om dig, fordi hvis du lukker kæften på hende én gang så tror jeg næppe hun har mod til at snakke trash om dig igen🔪
BeigeGuldElsker

BeigeGuldElsker

16 indlæg
  • Skrevet
Jeg synes du skal konfrontere hende. Måske har du en studievejleder som du kan få til at stikke hovedet sammen med dine lærere. Så kan hun snakke med dem om at i kan komme i gruppe sammen? Say what, sagde jeg lige det? Men JA. For så synes jeg du skal prøve at konfrontere hende. Så snart hun virker dum og ondskabsfuld at høre på i samarbejdet, så kan du sige noget med “hvorfor er det at du ikke kan lide mig” - bare sig det helt neutralt. Hvis hun ikke kan argumentere, så har hun nok indset at du er klogere end hende, men hvis hun nævner et overfladisk træk. Så sig, “jeg er ked af at jeg skal ændre på mig selv, for at blive accepteret”. Og ellers så hold dig langt fra hende, lad hende nærmest se du væmmes dig ved hende, samtidigt med du forholder dig “neutral”.
1987-male

1987-male

2780 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Jeg synes ikke at du skal tage kampen med hende. Nogle gange skal man gå et skridt tilbage for at kunne tage to skridt frem. Lige nu er din position ikke vindebar. Jeg har selv stået i din situation, både med piger og drenge, hvor min autoritet over for den pågældende gruppe har været lav. Der er inden grund til at gå ind i de kampe man ikke kan vinde. Man må skifte til et helt andet sted hvor ingen kender dig og starte på en frisk for at bevare ens egen psyke, eller lave en overlevelsesplan hvor du bruger den situation du er havnet i som en vigtig læringsprocess til fremtidige kriser i dit liv, hvor du skal have vendt din autencitet/omdømme/ethos fra negativ til positiv. Nogen kalder det "at gå til psykolog", for at kunne gøre dette, andre kalder det bare for "mental coaching" sådan så man kan gå fra A til B i hierakiet. Så du må gøre op med dig selv, ok, her er jeg, accepterer situationen, det er ikke min skyld, for det er det ikke, du er et godt menneske, og fotjener ikke dette overhovedet. Dernæst: Kamp/Flugt. Du må prøve at mærke helt inderst inde, hvad du føler, lige nu, vil være bedst for dig på lang sigt, kæmpe, eller flygte. Hvis du "flygter", accepter "nederlaget" hvis du føler det sådan, for det er ikke et nederlag. Det er blot et valg, du har truffet ud fra omstændighederne. Hvis du vælger at "kæmpe" - så må du også sige til dig selv inden: ikke alt det vi gør i livet lykkes, også hvis vi gør det til perfektion. Nogle gange er det at tage chancen og prøve, også godt nok. Det er det eneste man kan forlange af sig selv. Du må/kan ikke forlange resultater af dig selv. Det eneste du kan forlange af dig selv, er, at du prøver, hvis det er den plan du har valgt (at kæmpe). Har du prøvet, og er det ikke lykkes, så har du taget en masse læring med dig og ved lidt mere til næste gang. Vi er et resultat af vores erfaringer. Nå, jeg kan mærke, at det trækker op til et langt indlæg selvom din situation også er kompliceret, men jeg prøver at forkorte alligevel: Jeg synes at du skal mærke efter inden i og vælge kamp eller flugt, groft sagt. Flugt er "bare" at skifte til et andet gymmasie, kamp, er at lægge en plan og så følge den "næsten lige meget hvad". Hvis du vælger kamp, så start her: https://www.bog-ide.dk/produkt/205803/dale-carnegie-vind-venner-indflydelse-og-fremgang Lån den på dit lokale bib, og mens du læser den, spil neutralt spil i skolen, bare gå op i dine faglige ting og være lige glad med resten, skriv opgaver alene, hvis det er det der skal til. Når du har læst den, så har du et lidt bedre overblik over situationen, så kan se det hele mere klart for dig, du kan se gruppedynamikken og hvorfor den er som den er. Både hos pigerne og drengene. Mens du læser bogen observerer du bare. Ingen handlinger. Nu har du overbliket, tid til at handle. Som jeg ser det, har du to muligheder. 1) Pigegruppen, isolering, og optøning. 2) Drengegruppen, gå på mod, aktiv stillingstagen. I den første der isolerer du gruppen ved at tale lidt ALENE med hver person fra gruppen som du bare har en lille bitte bitte smule kemi med. Jeg er lige glad med hvor du gør det, eller hvordan du gør det. Står i alene i kantinen sammen, så TAL med hende. Snak med hende om de ting der betyder noget for hende, spørg hende om de ting der interesserer hende. Vis forståelse for hvem hun er og hvad der rører sig hos hende. Eksempel: Jeg tvivler på, at du er totalt lige glad med mig nu, og hvorfor er du ikke det? Fordi jeg oprigtigt interesserer mig for, hvad du føler omkring dit dilemma i den klasse. Alene det at jeg prøver sætte mig ind i hvordan du har det i forhold til noget, gør at vi har en eller anden form for connection, lille, men den er der, og den kan vi blive ved og ved med at bygge op. Hvem tog det første skridt? Jeg gjorde. Det samme skal du gøre, med hver eneste af disse piger, når i er alene og hun ikke er påvirket af hvad de andre synes om, at hun taler med dig. På lang sigt, vil du kunne tø dem op en for en og har du over 60% på din side, kan du tage kampen med lederen, fordi lederen også ved, at hun er svækket og det gør du gerne mens andre ser på, med mindre du naturlgvis bliver så dygtig at du også kan få lederen over på din side, så er slaget vundet uden kamp. Men hvis du tager kampen med lederen, så husk, ALDRIG at gøre det direkte. "Du er en kælling, du er grim". Gør det diskret. Smil og sig, nej, jeg har ikke nogen usb stik du kan låne. Jamen, du brugde den da i sidste time til oplægget. Ja, men jeg ved ikke hvor den er... Bum. Slag for slag. Enhver pige omkring dig, ink. hende ved, at det er dig der afviser hende, ergo, du kommer højere op, hun kommer længere ned, dag for dag for dag. Men husk også at være et menneske, den dag, du har byttet rollerne om. Jeg kan desværre sige, at det er meget fristende at tvære folk ud, når først man får chancen, men husk på dine egne værdier, altid. Så den anden: drengene. Mens du kører en "fløjkrig" på den ene side med pigerne, ved ganske afslappet at spørge hver eneste alene ved kantinen fx "hvad så hvordan gik med ridning i går, vandt du, haha hvor fedt siger du afslappende, var det svært?" Mens du kører den fløjkrig hvor du optører pigerne en for en, så har du en helt anden strategi i forhold til drengene. Der vil vi gerne have, at du er direkte. Glem alt det du ved om jeres egen verden. Hos os siger du bare "hej, må jeg være med" når vi spiller fodbold. Du går direkte hen til lederen (ham har du observeret) og spørger. Siger han nej, spørger du bare næste dag igen, og igen, og igen. Og det er lige meget hvad det er, kortspil, fodbold, tv arrangement hvor de skal se rambo, du spørger. Det vi værdsætter hos hinanden, er langskud. Dvs. der hvor du har mest angst, er der du skal gøre noget. Jeg er lige glad med hvad du siger ja til, bare du handler. Bare du gør noget. Hos os, der kan du ikke gøre noget forkert, bare du gør det. Jo mere langt ude det er, jo bedre er det: https://www.youtube.com/watch?v=XZ4eflnWzrI Gør du det her sammen med drengene, så er de dine, spyt først, skyd først, skyd der hvor du ikke forventer at ramme, argumenter der hvor du forventer at tabe, sig det, de mindst forventer af dig at du siger, med andre ord: vis gåpåmod så er du en del af deres flok, og vinder du bare een af "fløjkrigene" (mod pigerne eller mod drengene), vinder du begge kort efter med det samme :) Elsker dig <3 Du kan godt gøre det her!! Kom så!! Vi lever kun een gang, enten gør du det her, ellers gør du det ikke. Nogle gange i livet, skal man bare tage eet skridt for at lave en massiv positiv forandring til fordel for en selv!
CykelFyr

CykelFyr

31 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Av, det er godt nok en dum situation at være i. Det er, omend ikke klokkeklar mobning hele tiden, så i hvert fald social udefrysning, hvilket er lige så destruktivt, og selvfølgelig overhovedet ikke noget som burde kunne foregå. Hende "klike-lederen" har åbenbart udset sig dig som offer, måske fordi hun så dig som en så glad og positiv person, at du kunne overtage hendes position hvis hun inkluderede dig, så det lader til at hun har tænkt sig at udelukke dig fra "pige-kliken" og nedgøre dig så meget som muligt. Du kan prøve BeigeGuldElsker's foreslag med at snakke med hende "klike-lederen" og spørge hvad hun har imod dig, men gør det uden de andre ved siden af, ellers bruger hun det bare til yderligere at gøre nar af dig. Det vil dog være en fordel, hvis en lærer er der, mens du gør det, så vedkommende er vidne til det. Hvis du ikke kan få noget fornuftigt svar ud af hende, kan du snakke med studievejleder, eller måske gå helt til tops og snakke med skolelederen og forklare situationen, og spørge om det kan blive arrangeret, at I snakker sammen på skolelederens kontor, så "klike-lederen" fatter at det er alvor. Dér kan du så spørge hende hvad hun har imod dig, for der er hun nødt til at forklare sig, især hvis du har vidner på hvordan hun er overfor dig. Vær dog forberedt på, at hun finder på at lyve om det hele, måske sige at det hele er noget du har fundet på, så du i forvejen véd, hvad du skal sige, istedet for at blive helt mundlam over, at hun kan sidde og lyve helt upåvirket. Hvis skolelederen ellers er en fornuftig person, burde der komme noget ud af det. Stort kram herfra, jeg håber du tager dig sammen og får involveret lærere/studievejleder/skoleleder, så de kan hjælpe med at få gjort noget ved situationen.