1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Afsløret følelser for mig

Afsløret følelser for mig

Chesnut79

Chesnut79

1 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej. Jeg har brug for lidt råd til at tackle en masse tanker. Jeg har fået kontakt igen med en gammel ven som jeg kendte fra teenage-årene med privatfester, ferier, bif-ture og hvad man ellers lavede dengang i slut 90erne (vi er begge 42 i dag, gifte og har børn) Vi har været i venner mange år på Facebook uden at skrive sindsygt meget sammen.
På det seneste er vi begyndt at have mere kontakt, vi har haft debatteret fælles venners Coronaudmeldinger på sociale medier. De seneste dage er vi dog begyndt at tale en del sammen om mange af de ting vi oplevede dengang vi så hinanden meget. Han får stille og roligt fortalt mig at han faktisk var vildt forelsket i mig dengang. Han turde bare ikke sige det eller gøre noget ved det. Vi har været tæt på en enkelt gang at lave noget. Og det var ikke fordi jeg ikke ville, men som jeg husker var det pludselig ham der trak sig og ikke kunne/ville. Der var også andre kærlighedsinteresser inde i billede hos os begge dengang som også har formudret mit tidsbillede af hvad der egentlig skete hvornår og han fortalte at han har fortrudt bitterligt at han aldrig turde tage springet. Med alle hans søde ord, som jeg jo slet ikke er vant til høre (læse) fra andre kommer jo lidt som et chok. Og man kan da ikke lade være med at tænke "for helvede, hvad nu hvis..." Han har skrevet at han godt kunne tænke sig at mødes, men jeg har gjort det klart for ham at det jo nok ikke er smart på tomands-hånd (hvordan serverer man lige til ved aftensmaden?)
Det kunne være en middag med flere gamle venner fra dengang, for vi har da holdt kontakt sådan nogenlunde jævnligt i årerne efter. Vi har bare aldrig fået talt sammen (og slet ikke om noget med følelser) Men føler at det er bedre at tale sammen face to face om sådan noget her. Han skriver at han virkelig gerne vil se mig og slet ikke ved hvordan han skal styre sine følelser når han ser mig. Jeg har gjort ham det rimelig klart at jeg ikke er interesseret i at være min mand utro, men at jeg da enormt gerne vil se ham igen. Og jeg har også skrevet til ham at han jo også er gift osv i dag for at huske hvor grænsen går. Jeg kan jo ikke lade være med at blive smigret over alle hans søde ord. Hvordan tackler jeg det her?
1987-male

1987-male

3216 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Det handler bare om, hvorvidt du kan kontrollere dine følelser når i mødes. Og det er lige meget om det er på tomandshånd eller sammen med andre. Men hvis det er tomandshånd, så sørg for at det ikke bliver opdaget da hans kone og din mand kan finde ud af det. Safety first. Find en cafe i en by i nærheden, hvor der aldrig kommer nogen så i kan snakke, og mødes så der. Bare sig at det er din favoritcafe til ham. Gør det simpelt. Ikke det der med åååh jeg er så dårlig til sådan noget. Jeg kan ikke sige til ham at jeg elsker den cafe når jeg aldrig har været der. Og jeg kan heller ikke lyve til min mand om hvor jeg har været. Lad nu være med det der. Stop overtænkningen. Enten gør du det, og gør det orgentligt eller gør du det ikke og lader være med at svare ham. Og når du så finder en by i nærheden, 5-10 km væk ca fx så siger du bare hej og lader ham tage styringen. Du er kvinde, han er mand. Han skal komme med et udspil. Du skal sige nej/ja/måske. Det er meget mere simpelt for jer kvinder. I skal ikke komme med salgstalen. I skal høre den fra os fyre. Og så skal i sige ja/nej/måske. Nå, men i mødes så, og lad nu være med at overtænke igen, hvad skal i snakke om, hvordan skal du se ud. Tag den bluse på der ligger tættest på dig nu og så af sted. Han ser alligevel ikke hvad du har på. Mænd kigger ikke på dette tidspunkt. På det her tidspunkt tænker han kun på salgstalen. Hør den, sig, det var hyggeligt at se dig, det var langt tid siden, og gå igen. Og så kan du skrive hvordan det gik her igen. Du vil nok ende med at skrive, han er ikke den samme som han var den gang, men det var hyggeligt at se ham igen, jeg har ingen følelser for ham, men nu er det afklaret. Tak for hjælpen alle dem der skrev. Hvis du så har følelser, tager vi den derfra. Og disclaimer... rooooolig nu piger, jeg kommer ikke til at skrive at hun skal være utro, selv hvis hun kommer hjem og siger jeg er helt væk i ham. Jeg prøver bare at sige, hvor afslappet man skal tage tingene og få sådan et dilemma lukket hurtigt, men naturligvis gør du noget andet nu: "Hej igen, vi har nu skrevet sammen i to uger mere, næsten hver dag, og jeg kan mærke, at han rører noget inde i mig..." Og så har vi en tråd på 4-5 sider kørende om du ka lide ham eller ikke kan lide ham hvor vi til sidst finder ud af at det du savner er ikke ham, men at føle dig værdsat som din mand skal gøre noget oftere og som du skal snakke med ham om. Please, alt andet end den konklusion. Der er ingen grund til at gøre det SÅ kompliceret.