1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. At tilgive utroskab

At tilgive utroskab

Malene1234

Malene1234

4 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Hej de damer ! 
Jeg er en ung kvinde på 20 år og har en skøn kæreste på 22 år. Jeg er typen som altid har været uheldig når det kommer til drenge, jeg er altid blevet valgt fra og er blevet droppet og har aldrig haft et seriøst forhold, indtil jeg fandt min skønne kæreste sidste sommer. Vi har haft det bedste forhold nogensinde, vi har aldrig haft nogle skænderier, været uenige om så meget, men har haft et forhold som jeg selv betegner som drømmeforholdet for mig. Udover at vi er kærester, så er vi også blevet hinandens bedste venner og jeg har aldrig haft en bedre kæreste, han har altid været der for mig, han er simpelthen et så godt menneske med hjertet på det rette sted, men... Han har været mig utro og han har været det med hans ex-kæreste. Jeg fandt selv ud af det ved at tjekke hans mobil. Det jeg læste på hans telefon var ham der skrev at det skulle stoppe, at de havde sex. Jeg gik ind og kylede den i hovedet på ham og sagde til ham at det var slut. Han var færdig af gråd og græd og græd. Han var kun kørt lidt, men jeg ringede og ville gerne have ham tilbage så vi kunne snakke. Derudover var han også en smule beruset, så det var uansvarligt. Han havde også ringet til sin mor i gråd og panik og sagt han ikke ville miste mig. Jeg var dybt ulykkelig og det var/er han også. Jeg har aldrig set et menneske græde og skrige så meget, og fortryde noget så inderligt. Han havde haft sex med hende flere gange, 4-5 gange. Jeg bad om en forklaring på hvorfor og alle de spørgsmål man nu brænder inde med. Han endte med at skrive et 2 siders langt brev til mig hvor han forklarede hvilket kontrollerende forhold han havde været i, med hende. Hvordan hun har været overfor ham, fået ham til at få dårlig samvittighed med alle ting han gjorde forkert ifølge hende. Desuden indgik han modvilligt en aftale med hende efter han havde slået op, at han ikke måtte have sex med nogen ny før der var gået 6 måneder. Også da de var venner var hun kontrollerende og han måtte næsten ingenting for hende, og det var der hans løgne ligesom begyndte. Det startede med at han løj overfor hende hvor han var henne, selvom det ikke var hendes business siden de på daværende tidspunkt kun var venner. I brevet forklarede han mig også at han var bange for hende og at han brugte sex som en slags flugtplan for at komme væk fra hende efter hun havde svinet ham til i flere timer. Han er udemærket godt klar over at det var forkert og han overvejede også at fortælle mig det, men var bange fordi han var bange for at miste mig. Han har også sagt, at da han fortalte hende de skulle stoppe med at have sex, at han så ville finde en anden måde han kunne komme af med hende på og han ville derefter leve med den dårlige samvittighed og skåne mig. Han har også forklaret, at intet at det havde noget med mig at gøre, vores forhold, for det er virkelig perfekt! Men at det havde noget at gøre med ham selv og at han bare har været utrolig svag og har ikke vidst hvad han skulle gøre. 
Jeg elsker min kæreste over alt på jorden, han er den sødeste kæreste, selvom det lyder dumt at sige, han siger alle de søde ting, han gør alle de små ting, han beviser mere og mere for mig som tiden går. Han er virkelig min bedste ven, vi griner så meget sammen, har fantastisk sex og har det bare dejligt. Jeg er bange for at folk dømmer mig for at blive sammen med ham. Jeg synes bare alle mennesker fortjener en chance til og jeg håber jeg har gjort det rigtige og give ham den chance. Jeg kan virkelig, som i virkelig se en fremtid med ham. Selv min far og mor sagde til mig de synes jeg burde give det en ny chance og de har altid sagt jeg ikke skulle gå tilbage til en fuser, men de synes der var noget specielt over min kæreste som gjorde, at de godt kunne forstå hvis jeg ville blive sammen med ham.

Det er snart 4 måneder siden jeg opdagede det, burde jeg snart tilgive ham? Og hvordan gør jeg det helt oprigtigt? 
Til dem som selv er blevet i et forhold efter utroskab, hvordan kom I videre? Hvor lang tid tog det?
<3 <3 <3 

1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
 "Han havde haft sex med hende flere gange, 4-5 gange." Det er mange. " Jeg bad om en forklaring på hvorfor". Samme årsag som hos alle de andre kvinder der har skrevet nogenlunde det samme før dig. Forestil dig at du har din kæreste. Fint. Du kan lide ham. Fint. Du elsker ham. Fint. Du vil kun ham. Fint. Så langt så godt. Så... cloner vi ham med en 100% indentisk cloning. Dvs. nu har du to af ham. De er totalt ens, ikke 99.9% ens, men 100% ens. Det er rent teoretisk, bare så du kan følge mig. Den ene af dem bor hos dig, den anden bor for sig selv i en lejlighed 5 km væk. Så nu spørger jeg dig: Hvilken af dem vil du have? Du svarer sikkert "ham jeg bor sammen med". Fint, men hvad sker der, hvis du en dag møder den anden? Sig så, at du ikke vil være tiltrukket af ham. Og sig så, at du aldrig kunne finde på at lave et sidespring, også hvis du vidste, at din egen ventede hjemme. Det eneste der afholder dig fra at gøre det er etik og moral. Alt andet er der. Det er præcist det samme med mænd, bortset fra, at klonen, er en helt anden kvinde der ikke er som dig overhovedet. Det er her vores forskel ligger, mens ligheden der afholder os fra at gøre det, er præcist den samme: Etik og Moral. Vi har bare et simpelt problem nu. Der er en blind vinkel, du kan forestille dig hvordan det mon er at være mand, men du vil aldrig kunne føle det 100%. Dvs: Du kan aldrig vide, og vil aldrig kunne vide, hvordan det føles at gå forbi en anden kvinde, selvom man elsker den man har 100%. Det tætteste du kan komme på forståelsen, er, at acceptere, at den blinde vinkel er der. Lidt ligesom, om jeg så læser 3000 indlæg herinde, så vil jeg aldrig kunne forstå/mærke/føle hvad en kvinde føler ved utroskab. Ja, jeg kan forestille mig det, men kun en anden kvinde vil reelt vide, hvilken følelse det er og dermed forstå dig. Om jeg så rigtig rigtig gerne vil prøve at forstå/mærke/erkende/føle din følelse nu, vil jeg aldrig helt kunne sige "aha, den følelse, jeg er med". Det tætteste jeg kan komme på det, er at acceptere, at der er en blind vinkel: Jeg ved IKKE hvad du føler lige nu, jeg kan kun have en forestilling om det. Dvs, på samme måde tror jeg at man skal angribe det andet: "Det er helt sygt, at han har gjort det hele 5 gange, men jeg har ingen ide om hvorfor. Det eneste jeg kan sætte spørgsmålstegn ved, er, hvorfor hans etik og moral ikke har slået ind og blokeret for lyst". Hans brev/forklaring er irrelevant, søger du på womans mange tråde, finder du præcist den samme situation som din, men hans årsag vil være en helt anden. Så se bort fra den. Grunden til at en mand er utro er ikke på grund dig, eller på grund af en hændelse, som kan måles og vejes og analyseres (eksen var sådan og sådan), det er på grund af den massive tiltrækning en kvinde har på en mand, og så slår selv det etiske og moralske fra hos nogle. "Jeg er bange for at folk dømmer mig for at blive sammen med ham." Fjern resten af verden. Der er kun dig og ham. Ønsker du jeres forhold, bliver du med ham. Aldrig lev for andre mennesker og gå efter hvad du tror der vil være passende over for dem, så mister du dig selv. Havde jeg levet for de andre kvinder der læste dette indlæg efter mig, havde jeg også mistet mig selv og skrevet et svar der kunne passe ind: "Sikke et røvhul han er, utroligt at der generelt findes mænd der er utro især når de siger at de elsker en for så elsker de jo ikke en i virkeligheden". Det svar havde sikkert givet mig 100 likes, hvis der var den funktion, men så havde jeg netop skrevet det blot for at få andres accept. Det er en livsfarlig bane. Enten skriver jeg det indlæg som JEG synes at det skal være, eller skriver jeg det ikke. Det samme med dig: Enten er du sammen med ham fordi DU synes at i skal være det, eller er du ikke sammen med ham. Om du skal blive med ham: Ja, det synes jeg, men det er hvad jeg synes. Enig, at alle skal have en chance til. "Det er snart 4 måneder siden jeg opdagede det, burde jeg snart tilgive ham?". Du tilgiver ham ved at acceptere, at det er ok, hvis du ikke kan acceptere det. Som jeg skrev før: Jeg har ingen ide om, hvad du reelt føler, når han har været dig utro. Dvs: Jeg ved ikke hvilken følelse du er oppe imod. Men lige meget hvad den er, ved jeg, at den er meget meget stærk, dvs. den slipper dig ikke sådan lige. Den vil altid sige: "Du er ikke det værd, siden han var dig utro. Han elsker dig ikke, ellers var han ikke utro". MEN: det er også helt ok at have en følelse i kroppen du ikke kan styre. Det bedste råd som jeg kan give er at tale om det med en veninde du er tryk ved, flytte fokus så du ikke sidder i dine tanker og den følelse og så ellers tænk positivt om livet generelt: hvis jeg kan rumme den følelse og acceptere at den er der, så kan jeg acceptere alt i livet. Dvs: Hvis du en dag er fri for den, så føler du dig meget meget stærkere, og det synes jeg er en kæmpe motivation for at blive med den følelse og ikke gå fra ham, for en dag, så har du rummet den, og så bliver du 10 gange stærkere som person fordi du kan tilgive mennesker selv der hvor udfordringen er størst for at tilgive. "Det er kun de aller aller stærkeste kvinder der kan det, og den kvinde er jeg nu :))" WOW en fed ny følelse!! :)
Malene1234

Malene1234

4 indlæg

1000 tak for dine råd ! Dem kan jeg sagtens bruge til noget :D 
Selvfølgelig er der ingenting der retfærdiggør det han har gjort, den smerte han har påført, det ved både han og jeg og han kæmper så meget han kan, hvilket jeg er taknemlig for. Jeg kan mærke jeg virkelig betyder noget for ham og han virkelig elsker mig. Jeg har altid synes utroskab var noget spøjst at gøre, men jeg kan til dels godt sætte mig i hans sted og se tingene fra hans side, hvilket jeg er glad for jeg kan. Jeg havde altid troet at jeg ville gå fra min kæreste, hvis sådan noget skete, men here we are... 
Jeg accepterer ikke det han har gjort er okay, det vil det aldrig være, men jeg anerkender ligesom at det er de valg han har valgt at træffe, hvilket har været det dummeste han kunne gøre. Jeg er enig i dig i, at han jo har haft lyst til hende, men det er ikke selve akten, selve sexen der var hans intention, men at få det overstået, så han kunne komme hjem. Jeg kan godt forstå hvad han mener, men jeg finder det også virkelig underligt, at han ikke bare har kunne sige nej og at etik og morale trådte i kraft. Men han har været svag og er faldet i, hvilket gør mig ked af det siden jeg var der for ham og siden vi begge to er det bedste knald vi begge har haft, hehe xD 
Dog vil jeg også gerne prøve at stole på nogle af de ting han siger i hans forklaring på hvorfor, for jeg har selv haft kontakt med hans ex efterfølgende og Gud ja, hvor er hun dog manipulerende. Hun løj om diverse ting, sagde til mig at jeg burde knalde en af hans venner og sagde jeg kunne komme til et glas vin ugen efter...! Hun ville rigtig gerne ødelægge hans liv virkede det til.. Dette og hvad hans venner, samt hans mor har sagt om hende, gør også at jeg tror på det han skrev til mig. Jeg ville ønske jeg kunne sende dig brevet, så du kunne se det ☺️ 

Jeg håber jeg kan blive den kvinde !! Og det tror jeg sagtens jeg kan blive, jeg har været mange ting igennem i mine unge 20 år og går heldigvis til psykolog, derfor er det også rart at snakke ud med min psykolog omkring utroskaben. Jeg glæder mig til jeg er på den anden side, men lige nu mangler jeg bare det sidste "spark" som kan gøre at jeg tilgiver ham og lægger det bag mig. 

Tak for ordene og rådene igen ❤️❤️

1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
"Jeg ville ønske jeg kunne sende dig brevet, så du kunne se det ☺️"
Det gør du bare, men det skal dælme kun være over private message haha :D :D Jeg eeelsker at køre tingene langt ud, derfor jeg er forfatter med den vildelste fantasi, så laver lige lidt om på brevet og så er den i min næste bog ligesom de andre historier i de gamle bøger og så er du/i "anonymt landskendte" med billboards for bogen over hele landet :D :D Der er bare et problem, du vil ik ku holde på en hemmelighed, snart ved hele din omgangskreds, at den bog alle taler om handler om... jer ahahah :D

"hvor er hun dog manipulerende"
jo, men det gør jo netop at mænd falder i. Vi har ikke denne der nuacerede syn på tingene, og kan se, at grunden til at mennesker gør a, er ikke på grund af b, men også på grund af b, c, d, og e. Der er i laaaaaangt foran. Du kan se en anden kvindes spil, det kan han ikke nødvendigvis. Så: Fordi du har haft kontakt med hende, hvis hun er smart nok, kan hun jo bruge det imod dig nu og sige til ham: "Din kæreste er overkontrollerende. Hun er så overkontrollerende at hun sørger for at vi skriver sammen, sådan så hun ved, at du ikke er utro igen". Og så siger han: "What, det er da rigtigt" Og så siger hun: "Pas på med kvinder der er overkontrollerende, de har en tendens til at være meget manipulerende i forholdet også, lad mig fortælle dig hvad de gør..." Og så siger hun alle de ting som ja, netop hun ved en masse om, og så er han solgt. Dvs. lidt "hjernevask" fra hendes side + det fysiske som tiltaler ham (5 gange er rigtig meget, det er ikke utroskab, det er en glidebane) It's not over. Dig og ham skal slet ikke have kontakt med hende, bare min holdning :) Og nå ja, når hun alligevel taler med dig, så kan hun lige så godt, bruge det til sin fordel også over for dig, og da hun ved, at det er en kvinde hun er oppe imod, skal hendes manipulation være ekstra opdateret, dvs. nu leger jeg hende, prøv se om du kan stå for denne manipulation: "Du ved godt hvordan mig og ham fandt sammen ik? Nej?! Ok, så lad mig fortælle dig det som den første: Han var ude med vennerne og vi mødte hinanden i nattelivet. Han havde en kæreste sagde han, men... citat: "jeg kan måske godt overtales alligevel" Og så tog vi hjem til ham. Ugen efter slog han op på sin kæreste og vi fandt sammen. Dvs: Tror du at han bliver med dig??! Jeg siger ikke at han vil gå til mig, men hvis han ikke går til mig, så går han til en anden for du kan se hvordan det hidtil har foregået..." Og når hun siger det for at manipulere dig, hvordan har du det? Af h. til. Så det giver ikke mening for mig overhovedet hvorfor i to bliver ved med at snakke med hende :) Og som prikken over i'et, den linje hun kommer til at bruge mest: "Han siger at det ikke passer? Den aften i byen? Han skjuler det. Ligesom han har skjult utroskab for dig nu. Han vil benægte til evig tid, men kun gennem mig kender du faktisk sandheden..." Og så bliver du hængende... du vil høre mere.. og så har hun dig. Basic storytelling. Som sagt, jeres trekantsdrama er en roman værdig :)
Malene1234

Malene1234

4 indlæg
Hej igen !
Jeg sender selvfølgelig ikke brevet til dig da det er privat, jeg ville bare lidt ønske du kunne se det. Jeg har ikke kontakt med hende, det har ingen af os, han blokerede hende med det samme da jeg opdagede han havde været utro. Han har også i lang tid ønsket at få hende ud af hans liv, han har bare ikke vidst hvordan. Inden han mødte mig brugte han også sex som en metode med hende, for at komme væk fra hende, så hun kunne "holde kæft" og så han kunne tage hjem. Grunden til han ikke bare droppede kontakten med efter de slog op, har nok bundet i, at han har følt et hvis ansvar overfor hende, fordi hun ingen venner har, havde det dårligt psykisk og at det var ham som slog op. Han brugte så bare ikke hovedet, idet han fandt mig, men vi snakkede også om at han følte at jeg alligevel fortjente bedre, så han følte at det hele måske kunne være ligemeget alligevel. Nu er det sådan, at min kæreste er kørt ned med stress på grund af dette og andre ting, så jeg "dømmer" ham ikke så hårdt, når jeg ved hvordan hun har været overfor både ham og jeg. Jeg tog kun kontakt til hende for at få historien fra begge sider, så jeg kunne danne med et overblik over hvad fanden der er sket. Jeg skrev sammen med hende og hun var manipulerende i hendes måde at skrive på. Derudover løj hun også og fortalte diverse røverhistorier, som jeg VED ikke passer. Jeg er ligesom kommet frem til sandheden. Jeg blokerede hende efter jeg havde skrevet med hende og snakkede aldrig med hende igen. Jeg skulle bare høre hvordan de hver især har oplevet utroskaben, og det min kæreste har sagt hænger sammen med hvad hun sagde, udover et par enkelte røverhistorier. Jeg prøver ikke at beskytte min kæreste i forhold til den her utroskab, jeg har ikke ondt af ham i forhold til utroskaben, men jeg synes det er fair at jeg er kritisk overfor hans ex-kæreste, hvad hun fortæller osv, når ALLE siger hvordan hun er, som er manipulerende og kontrollerende. Hun har gjort mange usle ting ved min kæreste, som jeg tror har knækket ham fuldstændig og det forstår jeg godt. Jeg ville også være knækket hvis jeg havde en så kontrollerende og manipulerende ex-kæreste, det ville alle. Men ingen kender til vores historie, det kan let misforstås over skrift og fremmede mennesker synes det er synd for hende, hvilket det slet ikke er. Det er en ting at være grim udenpå, men at være grim indeni, hvor man skader gode mennesker fordi man selv har det skidt, det er så lavt som noget kan være. Jeg har aldrig hadet nogen så meget som hende, jeg hader hende. Ikke fordi jeg skal beskytte min kæreste, men fordi hun har smadret min kæreste så meget som hun har, som så er gået udover hans og mit mega fantastiske forhold. Måske beskytter jeg min kæreste lidt, men jeg elsker ham jo overalt på jorden og sådan som han har det for tiden og er presset med alting, så fortjener han virkelig at komme på den anden side, vide at det her utroskab ikke definerer vores forhold, da det også skete i starten og bare kæmpe sammen. Men hende h(eksen) fortjener ikke, at man har ondt af hende, hun ødelægger andre mennesker og fremtidige forhold. 
Jeg er ked af ingen kan sætte sig i hvor dårligt man også kan have det når man vælger at være utro og skade et andet menneske, men utroskab er bare mere end hvor tiltrækkende en kvinde ser ud. Utroskab har ikke noget at gøre med der er noget galt i forholdet, for alt var perfekt i vores forhold. Utroskab kan også handle om problemer man har med sig selv og i denne historie, med et tredje menneske. At morale og etik ikke slog ind, det er stadig ham og jeg en evig gåde, men han blev ved med at bruge den metode (ikke hver gang), fordi han vidste det virkede og han vidste hun så ville lade ham være i fred. At han fortsatte det imens han startede et forhold er også det værste man kan gøre, men han har været svag og bange for opgøret. Heldigvis slog etik og morale klik til sidst da han sagde til hende at de skulle stoppe med at have sex og jeg kan godt fortælle dig hun blev muggen da han sagde det, for hun håber altid han kommer tilbage til hende, men ved du hvad, det gør han ikke, for han har fundet bedre, nemlig mig. Inden jeg fandt ud af den her utroskab forstod hun heller ikke jeg var hans første prioritet og forventede han bare stod på tæer for hende og synes ham og jeg sås meget osv., hvilket jeg synes er fuldstændig hul i hovedet at synes når man er EX-kærester. Han måtte ikke engang have sex med en ny før der var gået 6 måneder, eller ses med sine venner som han havde lyst til, da de bare var venner efterfølgende. She is crazy og det synes jeg er helt fair jeg synes. Hun har ingen empati for andre mennesker og jeg håber virkelig karma rammer hende lige i nakken, så hun ikke render rundt og ødelægger flere mennesker. Hun har ingen venner, fordi hun har været afhængig af min kæreste og gik kun op i ham. 

Det var egentlig ikke herud vi skulle nå haha, men jeg tror jeg er tæt på at kunne oprigtigt tilgive ham, da jeg ved denne utroskab ikke er pga. mig, men pga. ham selv og at det heller ikke bunder i, at han bare synes hun er fantastisk, for han hader hende, han har været træt af hende i så lang tid og har ikke vidst hvordan han slap af med hende. Hun er ligesom en hæmoride der aldrig går væk, men heldiigvis er hun ude af hans liv nu og vi kan gå lysere tider i møde. Tak for dine kommentarer til indlægget, noget af det kan jeg bruge og andet kan jeg ikke, da det ikke er relevant i forhold til den situation vi har.
1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
"men heldiigvis er hun ude af hans liv nu" Fedt, held og lykke til jer! :)