1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Brug for jeres hjælp

Brug for jeres hjælp

Rose123

Rose123

85 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej piger. Jeg har virkelig brug for jeres hjælp. Jeg har været sammen med min kæreste i godt 5 år nu. Han er 25, jeg er 24. Lad mig starte ud med at sige, at jeg elsker min kæreste utrolig højt. Han er skøn, sjov, og elsker sin familie, og elsker at drille mig.. MEN. Vi har været igennem rigtig rigtig mange ting, men jeg har alligevel valgt at blive i forholdet, og kæmpe for vores forhold. Det sidste halve års tid, er det desværre gået rigtig dårligt, og flere ting er begyndt at gå mig på. Jeg har altid vidst, at han ikke er en romatikker - men når det så er sagt, så har jeg altid ærget mig over, at han ALDRIG har overrasket mig, inviteret mig ud, købt en lille rose til mig eller lign. På trods af, at jeg ofte er kommet hjem med lidt småting til ham, overrasket ham i soveværelset mm. Vi har haft snakken før, hvor jeg har nævnt at det vil gøre mig glad hvis han én dag inviterede mig ud eller lign. Der er dog ikke rigtigt sket noget. Nok om det. Jeg har også altid vidst, at han ikke er typen der har talt om dybe ting som hans egne følelser, mine følelser osv. Dog kan jeg mærke, at nu hvor jeg er blevet ældre, mangler jeg virkelig de dybe samtaler om alt og ingen ting - med ham. Der har aldrig rigtigt været plads til mine følelser, eller han har ikke rigtigt vidst hvad han skulle sige til hvis noget har gået mig på... Det gør mig faktisk lige ked af det, ved tanken om, at vi idag som voksne, stadig ikke kan snakke om alt og ingenting. Der udover, er han rigtig doven. Han er i skole, gamer og ses sjældent med sine kammerater. Jeg er selv en meget social person, og ser mine veninder så tit jeg kan. Så på det punkt er vi ret så forskellige.. Vi har altid haft svært ved at skændes, eller diskutere, da vi er endt ud i råben og grimme ting bliver sagt. Jeg har bidt mærke i, at han det sidste halve års tid, er blevet MEGET aggressiv, og taler faktisk rigtig grimt til mig. Han råber, kalder mig ting, og jeg kan ikke komme igennem til ham. Det sker tit, og jeg bliver rigtig ked af det, for jeg for ikke sat ord på hvordan JEG har det. Efter et skænderi, kommer han altid hen til mig efterfølgende og kan finde på at sige "Hvad så sure, skal vi være gode venner igen?" og ellers kan han finde på at kaste sig ind til mig, og så kilde mig.. Dette har han altid gjort, og jeg har altid fundet mig i det - ergo, jeg får aldrig sat ord på hvor ked af det jeg er. For jeg undgår at forklare min følelser, for dem vil han jo ikke snakke om... Jeg kan mærke på mig selv, at jeg er kommet rigtig meget i tvivl omkring vores forhold. Om jeg faktisk er glad. Eller om jeg faktisk er ulykkelig. Til tider kan jeg ikke trække vejret, og har bare brug for at være mig selv. Bare helt alene... Jeg er kommet i tvivl, om jeg har brug for at bare være mig selv, da jeg ikke føler mig værdsat, eller får den respekt jeg burde få.. Jeg ved at han elsker mig, for han har kun mig, og han er SÅ afhængig af mig. Jeg ved det lyder forkert, men jeg kender ham. Jeg ved hvem han er... Når det er sagt, er min største frygt faktisk lige nu - Hvad skal der ske med ham, hvis jeg går fra ham? Jeg kan ikke klare tanken om, at han bliver ked af det. Fortryder jeg mit valg? :-( Det skal lige siges, at vi har haft en snak om at gå fra hinanden her for et år siden, da jeg sagde til ham, at jeg var rigtig ked af det i forholdet. Han spurgte om han ikke nok måtte få en chance mere. Og det har han fået, intet er rigtig forandret.
1987-male

1987-male

2675 indlæg
  • Skrevet
"Når det er sagt, er min største frygt faktisk lige nu - Hvad skal der ske med ham, hvis jeg går fra ham? Jeg kan ikke klare tanken om, at han bliver ked af det." Kender godt følelsen, men verdenen bryder ikke sammen uden dig. Folk finder vej. Den eneste måde en fugleunge lærer at flyve på, er at blive kastet ud af redden. Det samme her. Han vil faktisk først klare sig og blive til en mand når du har forladt ham. Så den synes jeg slet ikke du burde tænke på et eneste sekund, selvom jeg forstår godt, at det føles rigtig rigtig svært - vi vil så gerne det bedste for folk omkring os, men det er bedste er desværre ofte at lade folk udvikle sig ved at gøre tingene selv. I forhold til de andre ting: Jeg ønsker ikke at generalisere, men jeg tror der er rigtig mange mænd der er sådan: ikke i stand til at se/forstå/fornemme/føle en kvindens følelser. Og siger vi at han kan skyde igennem fase 1 og faktisk forstå/føle det du føler, så kommer fase 2: hvad gør man ved alle de følelser. Jeg tror bare ikke vi mænd aner hvordan vi skal cope med dem så at sige, i er verdensmestre til det, snakke med hinanden, dyrke motion, høre musik, være kreative, gå til psykolog, terapi, yoga, mindfullness, alle de her ting, det er en helt verden for os, et helt andet sprog vi stort set intet kender til, vi ved bare hvornår vi er vrede og hvornår vi føler os konkurrenceoverlegne i forhold til de andre mænd - thats it - meget meget forsimpelt og generaliserende sagt. Så det du tager fat på her er ikke din problemstilling kun, det er virkelig adam og eva problemstillingen og derfor er den også ufattelig svær at løse, jeg kan jo ikke sige "sig det, så vil han se hvor vigtigt det er at lytte til dig" - det vil ikke virke. Prøv at træde ind i hans verden i stedet, indstil dig på hans kommunikationsfrekvens og så tale med ham der. Dvs. tag ind på en gamingmesse med ham ala https://odincon.eu/ og så tal med ham 1 time om hans verden og lad som om at alt er normalt vis glæde og forståelse for hans verden hav en moment sammen hvor han bare lyser af glæde fordi han fortæller dig om noget han brænder for og og så lige så stille kør samtalen over på andre ting og andre ting igen og fordi han føler så meget glæde omkring dig nu så vil han også tale om alt andet pludselig. men lad være med at tale om det som et problem. tal om det som en slags hvorfor kan mænd ikke lytte til kvinder emne så vil han åbne sig op og det han siger, vil sige noget om hvordan han ser verden, ser jer... og så har du kommunikationskanalen. At tage den i køkkenet ud af den blå luft fører ingen vegne, han blokerer bare, fjern blokeringen ved at lave sådan et lign forsøg ^^ eller må du acceptere at du ikke kan gøre noget, blot mine ideer :)
banditqueen

banditqueen

131 indlæg
  • Skrevet
Du har været sammen med ham i 5 år nu. Han har ikke ændret sig og nogle ting ved ham er faktisk blevet værre med tiden. Een ting jeg kan give videre fra mine 32 år er at mænd ikke ændrer sig medmindre de virkelig vil og virkelig kan se en mening med det. Hvis du vil være sammen med ham, vil du for altid have den her mand du har nu. Det er så svært med forhold, og jeg selv er på vej ud af et forhold med en mand der har masser af penge, er meget romantisk og klog, men som slet ikke lytter til mine følelser, altid har gode råd til løsninger af ALT jeg kommer med og så er han temperamentsfuld og bare... et ubehageligt menneske. Så hvis du kan mærke det du beskriver, synes jeg du skal snakke med store ord til ham , og hvis han er fuldstændig ligeglad med dig og dine følelser, skal du gå. Tro mig, det er ikke lykken at blive i noget der gør os ulykkelige. De kan ikke fylde os op alene, men man kan vælge at arbejde på det igennem parterapi osv.