1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Dater en mand med barn

Dater en mand med barn

Anonym forvirret

Anonym forvirret

3 indlæg
  • Skrevet
Hej allesammen,

Jeg er lidt i vildrede. På den ene side er jeg faldet pladask for en mand; på den anden side er jeg ikke klar på at skulle tilsidesætte mine egne behov, som det er nødvendigt med børn.
Han og jeg har kendt hinanden i lidt over et år, hvor vi startede ud som venner. For lidt over 4 måneder blev vi kærester, men jeg har stadig ikke mødt hans søn. Han siger, at han er klar, når jeg er klar til at møde sønnen i neutrale omgivelser. Jeg har sovet hos min kæreste ca hver anden uge hver dag de sidste 2 måneder og det føles meget naturligt og rart.
Som baggrundshistorie: Jeg er altid gået 4 mil uden om mænd med børn fordi, at det bestemt ikke var noget, jeg ville rode mig ud i. Jeg er selv 27 år og fra en skilsmisse familie. Jeg ved, hvor vigtigt det er, at der et stabilt miljø og støttende rammer omkring et barn, men jeg tror ikke at jeg kan bidrage til det. Jeg har ingen erfaring med børn ud over min niece og nevø, som jeg er meget glad for, men det er familie og jeg fungerer kun som "lege-faster". Jeg er selv igang med en længere videregående uddannelse, der har en del nattearbejde og skæve tider. Derudover har jeg fået tildelt et udenlandsophold, hvor jeg er væk i 3 måneder til efteråret. Desuden tror jeg ikke, at jeg er klar til en tilværelse dikteret af et barn og en eks. Jeg har fortalt ham om alle mine bekymringer, men problemet bliver altid lidt skubbet til side formentligt grundet, at han også rigtig gerne vil have det til at virke.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre og det går meget ud over vores forhold fordi, at jeg har svært ved det. Ingen i min omgangskreds kan relatere til situationen og min bonusmor er gået bort. 
Jeg håber, at I kan hjælpe mig.

mvh
Alibalibi

Alibalibi

57 indlæg
  • Skrevet
Jeg synes, at du gør dig nogle fornuftige overvejelser hvor du både tager hensyn til dig selv og sønnen. Jeg tænker på, om du kan have en rolle som lege-tante overfor drengen eller om i skal gå skridtet fuldt ud og gøre dig til bonusmor? Der er jo så mange måder at leve på i dag. Jeg ved ikke, om det er fordi i skal til at bo sammen, for så bliver det selvfølgelig lidt kompliceret bare at være lege-tante. Hvis ikke kan både du og sønnen jo få lang tid til at vænne jer til hinanden. 
Myg

Myg

4 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Genkender mig selv i det du skriver
var samme sted for et par år siden,da jeg mødte min nuværende kæreste 
forelskede mig hurtigt i ham,men var forbeholden fordi jeg vidste han var far,og havde ingen intention om,at have noget med andres børn,at gøre,men det lykkedes ham,at få mig overtalt til,at se hvordan det gik
mødte hans børn relativt hurtigt,og var søde,og accepterede mig hurtigt har aldrig indtaget en mor-rolle,og blander mig ikke i opdragelsen
kan kun sige giv det et forsøg,og find noget i kan være lidt fælles om
synes ikke I skal vente for længe,så går I bare,og bygger en forestilling op omkring hinanden
Anonym forvirret

Anonym forvirret

3 indlæg
  • Skrevet
Tak for svarene Myg og Alibalibi! Vi er kommet frem til, at jeg skal møde barnet under neutrale omgivelser en gang i starten af næste månede. Der er ikke nogen forventninger til, at jeg skal gå ind i en bonusmorrolle, men jeg har stadig mine bekymringer om jeg kan være en lege-tante for barnet, da jeg i min hverdag ikke rigtig har kontakt med børn ud over min niece og nevø. Der er kun nogen, der lige er blevet gravide i min omgangskreds. Derudover er der ingen børn.  Ift at flytte sammen, er det ikke noget der lægger på bordet i den nære fremtid. Jeg er glad for min egen lejlighed, og det ville være et alt for stort indgreb i både barnets og min tilværelse. Hvis det bliver relevant skal barnet og jeg kende hinanden meget bedre😄