1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Er min kæreste manipulerende?

Er min kæreste manipulerende?

vitaminwater

vitaminwater

399 indlæg
  • Skrevet

Hej. Jeg har været sammen med min kæreste i 8 måneder, og jeg flyttede ind i hans lejlighed efter 1 måned. Det hele er gået lidt hurtigt, men føltes som det rigtige. Der har været en del problemer fra starten. 

1. problem: jeg ligger i bikini nede i en park i sommers, for at få lidt sol. Da jeg kommer hjem kan han ikke forstå hvorfor jeg ligger i bikini dernede, og "det er der ikke nogen der gør", osv. Jeg siger her at jeg bare gerne vil have en god tan, men vi har flere diskussioner om det og jeg siger at jeg vil ikke dække mig til. Efter nogle uger med denne diskussion, bliver han mere forståelig og siger også han ikke ved hvorfor han har de tanker som han har, men at det har han nu engang og siger det er godt jeg ikke bare gør hvad han siger. Han ville gerne hvis jeg nu havde taget et par shorts på eller lign. Anyway, det kommer vi videre over. 

2. problem: 2 måneder efter vi begyder at ses, altså lige er flyttet sammen, har han en periode på 3 måneder hvor han er rigtig deprimeret, har selvmordstanker mm. Han får ikke sovet om natten og er meget ked af det hele tiden. Jeg prøver så vidt muligt at trøste ham og være der for ham. Det ender med at hans mor og jeg må tvinge ham til at ringe til lægen, fordi han har det så psyksisk dårligt. I første omgang var det meget tanker om mig han havde, omkring dem jeg havde været sammen med før ham, jeg var for god til ham osv. Men blev senere så til tanker om ham selv. Han tænkte grimme tanker om sig selv og det var rigtig svært at være vidne til. Han får efter de 3 måneder ringet til lægen og snakker med hende. Jeg sidder ved siden af, og han er ærlig og de får en god snak. Han bliver udredt for depression, som det ikke var. Herefter får han henvisning til psykiater, som han er ved én gang. På dette tidspunkt er han begyndt at få det bedre. Men han får så snakket med psykiatren i 45 min, som siger at han virker ikke som en fyr med nogen direkte diagnose, men at han har nogle "psykiske udfordringer". Hun foreslår en psykolog og "lukker den der". Min kæreste får aldrig ringet til en psykolog da det som sagt begynder at gå bedre. Vi har herefter været meget uvenner, fordi jeg mener han skal gå til psykolog for at få snakket med nogen om de problemer han har, men han mener han har det godt nu, så derfor er der ingen grund til det. Vi aftaler så, at næste gang han får det dårligt, så skal han hive fat i en psykolog/læge med det samme. 

3. problem: Nu kommer det problem der har været kulminationen på den situation vi står i nu. Min kæreste går meget op i designer ting, og har derfor mange dyre møbler osv. Vi har her inden da haft en del diskussioner omkring at vi er meget forskellige; jeg er lidt et rodehoved og han er mere rengøringsfreak. Nå, jeg spørger så her for lidt siden OM LOV til at holde nytårs for 4 veninder. Vi tager nok videre kl 00, men vil gerne spise et sted inde i byen og skåle sammen. Her bliver vi meget uvenner fordi han siger at det kan der ikke være tale om, fordi fulde mennesker smadrer og spilder på ting osv. Jeg foreslår at få fat i nogle klapstole, lægge dug på, sætte de dyrer lamper ind på soverværelset, men det kan ikke diskuteres. En uge senere er vi kun 3 piger, men jeg må stadig ikke holde nytår. Bare det at jeg skal be om lov, synes jeg vækker en dårlig fornmmelse i min mave. Vi skændtes en masse omkring det og jeg sagde det virkede som om jeg var et lille barn der skulle spørge om lov, og at jeg også boede her og det var mit hjem. Sagde også det gjorde at jeg ikke følte det var mit hjem. Men han rokkede ikke på sig. Nu er vi i fællesskab kommet frem til at flytte fra hinanden og det er egentlig lettende. Jeg har længe følt at jeg hele tiden har indordnet mig. Gøre mere rent for hans skyld, lufter ud 24/7 osv. Han spurgte mig den anden dag om vi ikke kunne lade vær med at gøre sæbedispenseren våd, fordi han synes den var begyndt at ruste lidt?! Jeg sagde det var fuldstændig latterligt og vi blev småuvenner over det. Men han kommer også hele tiden med noget nyt jeg skal gøre. Der er aldrig noget der er godt nok. Når han kommer hjem, kan jeg se han altid lige analyserer om køkkenet ser nogenlunde ud osv. Jeg føler ikke længere jeg kan mærke, om det er mig der er mega urenlig eller om det er ham som er forkert på den? Jeg ved godt han er i ekstremerne med nogen ting og har et kontrolproblem, men jeg føler det er svært at sige til ham, at han har brug for hjælp IGEN. At jeg vil have han skal ringe til lægen igen. Han er også afhængig af at træne, da det er hans måde at håndtere alt hans psykiske på. 
Jeg kan mærke jeg hele tiden har brug for at høre mine veninder om hvad der er normalt og okay osv, for jeg ved snart ikke hvad jeg skal mene og føle mere??? Også fordi han på bunden er så god en fyr, men jeg ved bare ikke hvad der er op og ned. Er der nogen der har været i lignende situation og i så fald, kan jeg blive sammen med ham uden hele tiden at indordne mig?

Epitectus

Epitectus

4 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret

Hey! Jeg var i noget ala din situation et par år tilbage, og det er ikke behageligt! 

Du siger det selv; du får en dårlig mavefornemmelse og det faktum at du tvivler så meget på dig selv og ham, er jo et klart tegn på at noget ikke er som det skal være. Jeg ved ikke om jeg vil sige at han er "meget manipulerende", men det er helt sikkert at han har nogle personlige problemer som har en dårlig effekt på ham, og i sidste ende jeres forhold. Jeg vil dog gå så langt at sige, at det lyder som om det med stranden hælder lidt hen mod noget gaslighting, altså hvor han får dig til at føle at du er den som ikke har rent mel i posen. Jeg vil oprigtigt mene at han er galt på den her, og ikke dig. 

Det kan godt være at han i bund og grund er en god fyr, men intet godt forhold burde få dig til at stille spørgsmål ved dine egne standarder om hvad der er normalt. Et andet problem er jo at han ikke vil have hjælp, selvom han klart har brug for det; han VIL ikke ændre sig, og hvis man ikke vil, så er der lang vej igen. 

 

Ærlig talt, så tror jeg ikke det er en sund situation at befinde sig i, og det er ikke en du bør blive i. Han er langt ude ifh. til hans problemer og de krav han stiller til dig, og du syntes allerede nu at de er urimelige. Han nægter også at få nogen form for hjælp. Forestil dig hvordan det vil være at være sammen med ham om 5-10 år, når han stadig ikke har fået hjælp og du stadig sidder fast i det forhold, tvivler på dig selv og har det elendigt. Det er da ikke det værd!

 

Jeg håber min kommentar kunne bruges til noget, og jeg håber du har haft en god jul og får et godt nytår :))

vitaminwater

vitaminwater

399 indlæg
  • Skrevet

Tak for din kommentar. Jeg er glad for jeg ikke er ene om at ha' stået i sådan en situation her.
han vil heller ikke se min familie her i julen, som vi i øvrigt rigtig sjældent ser, fordi han er "dårlig i familiesammenhænge" og denne her gang vil han også gerne lige sluge at vi skal flytte fra hinanden. Det synes jeg jo også er latterligt. Jeg kan sidde og remse en masse ting op, men hvis jeg kan det og se det er forkert, hvorfor bliver jeg så sammen med ham? Jeg elsker ham og kan mærke at han jo er en god fyr uden tvivl! Og han er så god når jeg er ked af det. Kan mærke jeg indirekte forbereder mig på at vi slår op og det har jeg også snakket med ham om. Men vi har aftalt at nu starter vi med jeg flytter og så tager vi den derfra. Så håber vi på at kærligheden blomstrer og at alt det praktiske ikke længere er et samtaleemne. Vi ved begge godt at hvis vi skal ha børn og lejlighed sammen, så SKAL vi jo kunne bo sammen, men jeg tror bare flytningen er nok lige nu, og så må vi se. Men jeg ved også at jeg ikke gider spilde min tid. Ikke fordi jeg så skal ud og finde en ny med det samme, men jeg er ikke sammen med ham fordi det er midlertidigt, men fordi han jo er min kommende mand og far til mine børn. Vi får at se hvordan det hele går efter flytningen 

1987-male

1987-male

3039 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
"kan jeg blive sammen med ham uden hele tiden at indordne mig?" Nej, det kan du ikke. Nu er det svært at huske linket på den præcise tråd, da den ligger 5 år tilbage, men i den diskuterede mig og @viskelæder netop denne problemstilling, i forhold til hvor meget en person kan rykkes med sådan en lidelse eller elementer af det (OCD fx). Vipp sæbedispenser til 600 kr (!!), endda rustfri, og så skal du alligevel passe på at den ikke ruster. Alt i det her er forkert, helt forkert. Nå, men der sagde viskelæder "du kan aldrig få personen til at skifte holdning, det tætteste du kan komme er at få personen til at erkende at han ikke kan skifte holdning". Lidt omformuleret, men det var nogenlunde det hun sagde, jeg var helt eller delvist uenig, men hun arbejder med disse problemstillinger dagligt så hun ved hvad hun taler om, mens jeg omvendt, arbejder med at overbevise folk om at købe en skide dispenser til 600 kr og god til at fortælle en masse bullshit om hvordan man "passer på den" - men i det ligger også min styrke - jeg ved, hvorfor det vil sidde fast det jeg siger og hvordan. Og hermed ved jeg også, hvor meget der skal til for at spole alt det her tilbage. Og det er det du skal kæmpe med hele livet, hvis du bliver - at spole det indlærte tilbage. Og jeg snakker ikke om skide despencere eller  designermøbler til 60000 stykket - jeg snakker om alt andet også - hans indlæring af, at der kun findes een vej i alt - hans. Paaas nu på. Og for at svare på spørgsmålet - der er ikke noget han gør, der er "normalt" hvis du føler at det ikke er det. For ud fra det læste er du virkelig helt nede på jorden i forhold til hvor "overdrevet godt" tingene skal være, og dermed er din dømmekraft generelt meget sund - så - føler du at det han gør er helt ude i hampen så er det det nok også. Så: Jeg siger ikke at du aldrig skal finde tilbage til ham, jeg siger bare, at du skal finde din kapacitet i forhold til hvor meget du kan rumme af ham. Er din kapacitet stor nok, kan du sagtens bare slippe tanken om den måde han gør tingene på og stadig fungere med ham, men er din kapacitet lille, så kan du ikke rumme alle disse ting. Så find din eget kapacitet først og derefter ved du hvor meget din vægtskål kan holde til, 1,2 eller 10 kg.

Seneste tråde