1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Far får ny familie

Far får ny familie

isab1562

isab1562

2 indlæg
  • Skrevet
Hej alle. Jeg er en pige på 21 år og er fra København. Og her er Den klassiske historie som alle kender. Far og mor bliver skilt, far gifter sig på ny og får 2 børn. Og hvem sidder tilbage? Det gør den første fødte. For at gøre en lang historie kort, blev mine forældre skilt da jeg var 2, og nogle år senere mødt min far den nye kvinde. Hun Hun gav altid udtryk for, at hun elskede mig, når min far var i nærheden. Men når han ikke var der, havde hun det med at sige nogle ting som, “Din far har ikke tid til at sige godnat til dig, han skal lægge de andre børn”, og ting som “ du skal lade være med, at prøve at få din fars opmærksomhed hele tiden”. Det skal lige siges at jeg har været 5-6 år her. Stedmor gjorde ofte nogle ting, som fik mig til at føle mig dårlig tilpas, og gjorde at jeg ikke turde være mig selv foran dem, når jeg var på besøg. Jeg fortalte min mor, om alle de her ting, og hun konfronterede min far, men han benægtede og troede ikke på, at hans højt elskede kone, kunne være sådan. Mor endte med at give mig en mobil, så jeg kunne ringe hjem, hvis jeg var ked af det om aftenen. Og den blev ofte brugt. Jo ældre jeg blev, jo mindre så jeg ham. Og det var ikke fordi jeg ikke havde lyst, men fordi det altid var mig, der skulle tage kontakt. Han ringet aldrig og spørger om jeg har det godt. Han invitere mig altid kun til familie arrangementer, i sidste øjeblik og han glemmer min dimension. Som det ser ud nu, snakker vi ikke om fortiden, og vi snakker kun sammen, når jeg ringer. Han har sine to andre børn og kone, samt egen virksomhed. Jeg har mig en fantastisk kæreste, som også har det svært med den her situation. Han siger, at han kan mærke,hvordan jeg stræber efter min fars opmærksomhed, de få gange vi er der. Dette indlæg er skrevet med tårer i øjnene og mange følelser. Både lettelse at få det skrevet ned, men også følelsen af at være forladt, ikke at være velkommen og følelsen af ikke, at være elsket. Undskyld at min historie blev så lang. Er der andre der har oplevet noget lignede, eller har gode råd til, at få det lettere i hverdagen med det hele.
Lou_Lou

Lou_Lou

722 indlæg
  • Skrevet
Jaa. Altså mine forældre blev også skilt da jeg var 10 år. Dog arbejdede min far i udlandet, så vi har aldrig været "rigtig" tætte. Når han endelig var hjemme, var han træt og gad ikke lave noget med mig og min mor. Da de blev skilt, fik min far en ny familie. En ny kæreste og hendes barn. Så flyttede han til DK og koncentrerede sig kun om sin nye familie. Der var ingen billeder af mig i deres hjem, kun af hendes barn og "familie billede" af de 3. Det har også altid været mig der tog kontakten til ham. Da hun så gik fra ham efter nogle år, kunne han godt kontakte mig. Og ville ses osv. Men så fandt han en ny med et barn, også var han ligeglad igen.. Sådan har han været lige siden med de 5 forskellige damer han har haft og deres børn. For et par år siden besluttede jeg mig for ikke at ringe til ham mere. Og siden har vi kun snakket sammen en sjælen gang i mellem. Når jeg konfronterede ham, sagde han bare "jeg har så travlt, det ved du godt" ..... Man kan ikke ændre på fortiden, men man kan vælge at fokusere på fremtiden. Jeg gad ikke have en far i mit liv, som ikke "gad" mig og hvor det kun var mig der tog kontakt. Det gjorde mig ked af det, og jeg indså at det blir sgu aldrig anderledes.. Sådan har jeg det generelt i mit liv - Jeg gider kun mennesker som vil mig ligeså meget som jeg vil dem, og ellers er det ud :) Accepter situationen som den er, og giv din kærlighed og glæde til folk der fortjener den..
isab1562

isab1562

2 indlæg
  • Skrevet
Tak for din historie. Kunne godt minde om min barndom på mange måder