1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Finde sammen med ex’en igen

Finde sammen med ex’en igen

Fritzen

Fritzen

14 indlæg
  • Skrevet
Hej alle. For godt og vel 1 måned siden gik mig og min ex fra hinanden. Han skrev en sms til mig som jeg ikke har svaret på, da jeg var så skuffet over måden det blev gjort på. Jeg var så til fest i fredags, hvor en af mine kammerater fik sendt ham en snap Fra min telefon uden jeg vidste det og da jeg så at jeg havde fået en snap fra ham, blev jeg vildt glad, men samtidig også “hvad vil du” agtig, fordi jeg ikke har snakket med ham i 3 uger. Jeg ender med dagen efter, at sende ham en rigtig lang besked, hvori det står at jeg er skuffet over nåden det er sket på, men at jeg stadig savner ham og elsker ham. Hans svar var at han fortrød det var sket og at han simpelthen ikke har kunne se sig selv i spejlet og at han har tænkt på mig dag ind og dag ud og at det har pint ham, at jeg ikke havde svaret på hans breakup-sms eller hans “undskyld”-besked dagen efter. Vi endte med at aftale at mødes 3 dage efter og vi har skrevet sammen lige siden jeg skrev min besked til ham, og vi har snakket i telefon sammen op til flere gange. Da han kom hjem til mig, snakkede vi om at vi begge stadig havde følelser for hinanden og savnede hinanden og begge havde det svært med hvad der er sket. Grunden til at han slog op er fordi han flytter på Fyn pga studie og jeg Bliver i Nordjylland med mit studie. Derudover har vi begge gået i lidt for små sko overfor hinanden, men det har jeg i hvert fald lært at det skal ikke ske igen. Vi blev enige om at vi fortsat skal være venner, men at vi må se om det kan blive til mere når han er flyttet om 2 ugers tid. Vi vil ikke finde sammen igen nu, for så at gå fra hinanden kort til efter han er flyttet. Jeg kan bare ikke finde ud af om det er det rigtige. Jeg føler det er det rigtige. Vi har haft det utrolig godt sammen! Så det piner mig at vi ikke er sammen længere pga afstanden... Derudover så har man jo også hørt en del om at det ofte ikke er godt at finde tilbage til sin ex igen, men jeg føler ikke, at der har været en “ordentlig” grund til at gå fra hinanden... vores breakup skete på den måde, at han var taget i byen for at drikke sig fuld med vennerne og så havde han spurgt mig om hvorfor jeg ikke sov endnu, fordi klokken var mange, hvortil jeg svarede at jeg havde rigtig mange smerter. Den besked var åbentbart for lang til at han ville svare på den, så det kommenterede jeg på og det ender ud i at jeg får skrevet en rigtig træls besked til ham “ved du hvad, fuck dig” og så blev han utrolig sur og slog op.... jeg fortryder jo min besked. Det var ikke i orden. Det var sådan en åndsvag ting At blive sur over, men det er desværre hvad der skete. Anyways, mit spørgsmål lyder sig, om jeg skal finde tilbage til ham? Jeg vil så gerne og jeg håber det kommer til at ske, men min mor vil have at jeg skal Prøve at være forelsket i en anden også. Jeg føler bare ikke at jeg er færdig med min ex og at vi stadig har en masse ting vi skal sammen.... What to do....?
1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
For et par måneder siden skrev du, at han nægtede at sige, "jeg elsker dig". Selvom vi var flere der sagde, at det var for mekanisk/kunstigt, at "tvinge" ham til at sige det hver gang, så var det ikke det der var det vigtige, men i stedet at han radikalt var gået fra A til B. Dvs. betydelig adfærdsændring fra hans side og om der var en faresignal i det. Det vidste jeg/vi ikke. Den var 50/50. Nu er i så gået fra hinanden, dvs. allerede den gang trak han sig væk, er det nemt at se i bakspejlet. At han så skal flytte - så har han bare tænkt i den forbindelse: "det fungerer ikke, og at jeg skal flytte gør det ikke nemmere, så bedst at slå op". Nu ved jeg godt at jeg tænker ekstremt logisk, men hvis han den gang stod med 50/50 blive eller gå og så kom flytningen oveni, det gav lige en 70/30 i stedet pludselig, og så var det en nem beslutning - at gå. Hvis i finder sammen igen, løser det jo ikke den her problematik: Han er i byen. Han skriver til dig. Du svarer med en lang sms. Den gider han ikke at læse færdig. Man er træt. Klokken er lort om natten, vennerne snakker om fodbold og man vil gerne følge med osv osv. Det er jo derfor man sidder med dem. Der kommer så en sms mere fra dig "hvorfor svarer du ikke" og dette er højst sandsynligt et mega turnoff for ham: "Se mig, jeg vil have svar nu". attention seeking behaviour fra din side som også lægger sig tæt op af at du vil bekræftes hele tiden i form af "jeg elsker dig". Den problemstilling er jo ikke løst. I er forskellige. Han vil have space. Du vil have bekræftelse. En af jer skal jo give efter. Jeg kan ikke se middelvejen her. Du giver ham space, men føler dig ikke bekræftet. Hvor lykkelig er du så? Eller den omvendte: Han bekræfter dig hele tiden, men bliver selv drænet for energi fordi det er hårdt hele tiden at være på og være der for dig, svare på beskeder, bekræfte dig face to face også osv osv. Så hvor er middelvejen så forholdet passer jer begge? Jeg kan ikke se den. Du har brug for en mand der bekræfter dig hele tiden, i tilfælde af at din "attention seeking behaviour" ikke kan sættes ned. Jeg er ikke psykolog, så jeg ved ikke, i hvilket omfang, der kan skrues lidt ned for din "sult" på anderkendelse. Men hvis den næsten ikke kan sættes ned, så har du netop brug for en mand der giver 120% bekræftelse hele tiden. Den slags mænd findes, men jeg tror at der så kommer en anden problemstilling i stedet: Du har ingen seksuel tiltrækning til den slags mænd. Jovist, du kan lide dem, men mere som venner. Du kan ikke se dem som partnere. Nu er jeg ikke i dit sundhedsfelt overhovedet, så jeg kan tage fejl her, men jeg ved at der dannes en slags "moder instinkt hormon" hos kvinder over for den slags mænd som de kan lide, men ikke kan se som partner. Det er det du vil få ud af at date en blød mand der er i stand til at bekræfte dig 120%. Du vil føle at han er sååå sød, du vil gerne passe på ham fordi han vil dig alt det bedste, men du vil aldrig blive seksuelt tiltrukket af ham. Og dem der bekræfter dig i starten, sådan nogle "røvhuller" som mig haha, og stadig har det stærke maskuline gen i sig, ja vi stopper med at bekræfte ganske hurtigt, når vi får jer, for så er fisken fanget, og så sidder du i saksen igen. Vi vil have space, du vil have bekræftelse, og så kan vi ikke sammen selvom vi er tiltrukket af hinanden, også seksuelt. Det er der i er nu, den problemstilling er jo ikke løst, så at i finder sammen vil i starten virke fantastisk, enig, men med tiden kommer den gamle problematik jo oppe igen - nej, han kan/vil/har ikke mulighed for at bekræfte dig 120% som en blød mand kan, ham du på en mærkelig måde føler en beskyttelsestrang overfor og dit moderinstinkt tager over. Så: What to do. Sorry to say, men slip ham. Hvis han en dag kommer tilbage til byen efter studiet om nogle år, og i pludselig mødes efter ikke at have holdt kontakt fordi det forlænger bare din smerte, men hvis i pludselig mødes, så er du til den tid en stærkere kvinde og ikke har brug for bekræftelse så meget og samtidig kender du os mænd bedre: Den slags typer som ham, må aldrig have lov til at fange dig i starten. Afvis, afvis, afvis, til vi bliver sindsyge. Så lader du ham få dig, og lige når han tror at fisken er fanget, så trækker du dig lidt igen. Og kan du køre denne sunde ballancegang mellem tilgængelig/ikke tilgængelig hele livet, så falder selv den hårdeste mand for dine fødder og sender dig 120 sms'er om dagen med "jeg elsker dig" selv 5 år inde i forholdet fordi du på de rigtige tidspunkter har formået at trække dig lidt væk fra ham, faktisk på de øjeblikke, hvor du inderst inde stadig gerne vil have 120% bekræftelse. Men hvis du trækker dig væk eeen gang og ikke får bekræftelsen, som han gerne vil give, så føler han sig afvist, og giver nu den bekræftelse du faktisk gerne ville have haft der de næste 9/10 gange. Gang nummer 11 kan du så trække dig lidt igen og sådan har du ham på kort snor hele livet uden at han render til andre kvinder eller siger til dig at du har en attention seeking behaviour for han er på. Han er på dig, den kvinde, han er klar til at kæmpe for hele livet. Turn the tables around. Det kan godt lade sig gøre :-) Til forskel fra os mænd kan du faktisk snakke med andre kvinder om hvordan man hele tiden justerer ens kommunikationsstrategi i ens relationer. Vil jeg som mand snakke med en anden mand om hvordan jeg justerer min, har jeg stort set ingen steder at gå til og man må finde sin egen vej og køre "learning by doing" hele livet. 95% af hvad der findes på nettet og hvad mænd snakker om, er ikke hvordan man skaber det perfekte forhold, men hvordan man får den perfekte kvinde. Når vi først har fået hende, er vi totalt på bar bund, for de færreste af os har indset, at du sagtens kan skabe lige præcist det liv du gerne vil have med hende, hvis du trykker på de rigtige tangenter UNDER forholdet også. P.S. Håber ikke mit indlæg lød som om at du var et "analyseobjekt" hvor man bare kunne sætte procenter til og fra og dermed give det hele mening uden at nuancere noget som helst - det var ikke hensigten :)
Ella-bff5297530

Ella-bff5297530

32 indlæg
  • Skrevet
TILBAGE TIL HAM!!!<3 Han elsker dig!!
Fritzen

Fritzen

14 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej. En lille Update. Vi har snakket rigtig meget sammen - ja faktisk hver dag siden - og han er flyttet på Fyn ned til sit studie. Vi har snakket om hvad der var sket og vi er begge nået frem til, at vi slet ikke er færdige med hinanden endnu og at det var en dum og forhastet beslutning fra hans side af, fordi han følte sig presset og bange ift at han skulle flytte så langt væk. Nu har han boet der nede i 3 uger og han har fundet ud af (ej det har vi begge, for jeg var rigtig meget skeptisk omkring det i starten da han snakkede om at han ville søge den uddannelse) at vi sagtens kan få et langdistance til at fungere. Såååe en konklusion på det hele er, at vi har fundet sammen igen.❤️ Tak for jeres svar til mit oplæg, de har givet stof til eftertanke
Zakir

Zakir

0 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Deleted