1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Finder jeg nogensinde en kæreste?

Finder jeg nogensinde en kæreste?

Indyfan

Indyfan

14 indlæg
  • Skrevet
Helt ærligt, så leder jeg nok efter nogle opmuntrende ord, om at selvfølgelig er der en pige til mig derude, og at den rette nok skal dukke op.

Men jeg tænker lidt efterhånden, om der er noget grundlæggende forkert ved mig, siden jeg altid oplever, at piger gerne vil friendzone mig. 

Jeg synes egentlig, at jeg har meget gode kort på hånden, da jeg er høj og almindelig pæn og maskulin mand på 29 år, jeg er intelligent, følsom, opmærksom, omsorgsfuld og humoristisk. 

Jeg datede, som nogle nok husker en pige i et helt år. Desværre lod hun det køre i alt for lang tid, hvor jeg var forelsket i hende, og hun ikke kunne gengælde mine følelser. 

Hun har sine problemer og har åbent fortalt mig om sin opvækst med en enlig, psykisk syg og alkoholisk mor. Hun var kun 20-21, da vi datede, så hun har nok nogle issues kombineret med manglende modenhed, selvom hun ellers virker meget moden og intelligent, sådan som jeg kendte hende, hvilket var meget godt, for vi kom meget tæt på hinanden.

Problemet er bare, at hun er den eneste, som jeg nogensinde har haft noget med, og hun var også mit første kys. 

Jeg frygter nok et eller andet sted, at den eneste grund til, at vi så hinanden trods alt ti gange var fordi, hun enten bare ville have opmærksomhed eller af anden nedslående årsag, selvom hun i sit afslag forsikrede mig om, at jeg altså var både sød, sjov og charmerende og virkelig dejlig. Hun ville virkelig bare være venner, og vi følger stadig hinanden på Instagram, hvor vi stadig troligt ser hinandens stories. Men jeg har bedt hende om at lade være med at kontakte mig, hvilket hun mestendels har respekteret, fordi det er for hårdt.

Jeg er helt med på, at en pige skal ville mig ligeså meget, som jeg vil hende, og hvis hun ikke vil mig 100%, så kan jeg ikke bruge hende til noget. Jeg frygter bare lidt, at der er noget grundlæggende forkert med mig, siden jeg i en alder af 29 år stadigvæk ikke har haft nogen pige, som virkelig ville mig (seksuelt), og hende, hvor jeg følte jeg kom tæt på et forhold, at hun bare udnyttede mig og i virkeligheden ikke havde tænkt sig noget alligvel... 

Jeg har set en ny pige to gange nu, og hun meldte ud, at hun syntes, at jeg var virkelig sød fyr, men hun var OGSÅ i tvivl, om den rette kemi var der eller om det bare var grundlag for et rigtigt godt venskab. Jeg har ikke følelser for hende (endnu), men jeg lagde da armen om hende, da vi så film, og ja det ramte bare noget i mig, at jeg tilsyneladende ikke har den store (seksuelle)appel hos kvinder...

JEg ved, at mange kvinder herinder klager over at blive droppet af mænd og har frygtet aldrig at finde kærligheden, men jeg synes sgu det virker ret op ad bakke, selvom jeg dog ser en dating-coach nu og bare kæmper bravt videre og ikke giver op, selvom det åbenbart er meant to be, at jeg skal trække en masse nitter på min vej... Og så er der  fyre, som bare kan score den ene pige efter den anden... Suk ...
1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
Drop den dating coatch. Det er for langt ude. Tag en psykolog i stedet. Tag ud på nogle gratis meditationskurser. Tag ud og snak med mennesker. Gå ind i dybten af dit sind. Du får først en kvinde når du hviler i dig selv. Du kigger på de ydre faktorer, kig på de indre i stedet. Kom i ballance med dig selv. Lær om livet og ik have en kvinde som fokus. Lær om hvad der er op og ned i denne her verden. Lær at give slip. Eksempel: Lad os sige at jeg gerne vil have at der kommer et positivt svar på det jeg skriver her fra en kvinde eller to. Det gør der ikke. For jeg har brugt 2 timer på at skrive dette indlæg og vendt hver eneste komma. Men det hele er forkert alligevel for jeg er så pisse usikker på om det jeg har skrevet er rigtigt. Totalt overtænkning. Væk fra det. Jeg skriver dette indlæg på 5 min, max. Jovist, vil der være kvinder der skriver "det her er forkert, det her er også forkert" men jeg er ikke perfekt. Det har jeg accepteret. Derfor lader jeg indlægget stå og kigger KUN på det positive til sidst. Det samlede hele. For der er også dele af det jeg har skrevet der er rigtigt, dele af det jeg har skrevet der er godt nok - og derfor skal heele indlægget stå, fordi der er ikke eeen kvinde herinde der forventer, at jeg bagefter skal hen og editte mit indlæg og så fjerne det der ikke passer. De kigger på helheden og siger så til sig selv "det her det er ok, det er tåleligt" - og ved du hvad - det er mere end NOK for mig. Det er der du skal hen til. En total accept af ALLE dine sider. Og når du først accepterer dem SELV så accepterer en kvinde også dig og så lader du dit indlæg stå. Du lader dig selv stå. Du lader glasset stå i baren som du kom til at smadre på gulvet fordi du var akavet og væltede det ned på gulvet. Du lader det stå. Lad det stå ved baren. Gå hjem med hende. Hun skal acceptere dig fordi du væltede det glas, fordi du SELV accepter at du væltede det glas. Lad nu være med at kigge på alle de fejl hos dig selv, lad nu være med at dræbe dig selv med alle de tanker. Jo mere du er over i "jamen jeg skal være sådan og sådan" jo mere trækker hun sig fra dig. Kvinder brokker sig, ja, fair nok, kvinder er utilfredse, ja, fair nok, naturligvis skal du lytte, naturligvis skal du ikke være et svin, men lad nu være med at tænke hun vil nok ikke have mig fordi jeg er høj, lav, ofte siger til en kvinde, ej hvor har du smukke øjenbryn eller holder med arsenal pga bentner. Just... be... yourself. Fair nok at halvdelen af det jeg skriver her er lort, fair nok at halvdelen af de kvinder der læser det her vil tænke wtf, men de accepter det fordi de ved ligesom mig - at ingen af os er perfekte - ingen kan skrive det perfekte indlæg, ingen kan være den perfekte mand - og selv hvis de ikke accepter det - accepter det SELV - så kommer deres accept med tiden, også hvis du holder med arsenal ja, og OGSÅ hvis du siger til hende hvorfor hun ikke drikker white russian 100 gange på 10 min af nervøsitet. Stil dig ikke spørgsmålet, om der også er en kæreste til dig, men om der nu er en kæreste til dem, flyyyt nu den fokus fra dig selv og alt den kritik af dig selv - gå ind og kig indad i stedet helt indad og find ud af HVAD der gør at du smadrer dig selv med alt den kritik og accepter det du end finder derinde og fjern så den fokus fra dig selv, gå ud og nyd livet, kan du lide hende, sig hej, kan du stadig lide hende, sig har du lyst til at drikke en kop kaffe næste weekend, en anden dag... hvad som helst... bare sig det... og mød hende og nyd nu selvskabet i stedet for at overtænke uha nu skal jeg passe på ikke at sige at jeg holder med arsenal det vil hun nok ikke ku lide, det rager hende nada om du holder med arsenal eller valby, du er som du er, slap af, træk vejret dybt og mød den næste og den næste igen indtil du bare tænker, wtf, var det så let, jamen er kvinder virkelig så forstående over for hvem jeg er... uden at jeg behøvede at fortælle hele pakken men bare holdte mig til det, det drejede sig om, os... vores relation, den process der var i at vi var der for hinanden.... bare accepterede alt omkring en selv og omkring den situation man var i, accepterede at hun først kom nu, at hun gik, at hun ikke gik, accepterede alt, hvad hun sagde, hvad hun ikke sagde, du tænker jo heller ikke over hvordan du trækker vejret, det samme med kvinder, bare sig hej og lad det udfolde sig naturligt og når du har sagt hej nok, mødt nok, og det hele kører, så kan du sige til dig selv, ooooohhhkayy.... det hele kører på skinner - er der noget jeg skylder denne her verden siden det hele kører for mig? og så fjerner du atter fokus fra dig selv, men på en helt anden måde, ikke for at sige "jeg er god nok" men for at sige "hvad kan jeg gøre for denne her verden for at den bliver endnu bedre" - og så finder du ud af, woot, jeg kan så meget mere og ik blot relationer og så åbnes der helt nye veje for dig som jeg ikke kan se men som kun du kan se og også på det tidspunkt ved hvordan du skal gå selv :) Så rooooooo på, et skridt af gangen, så skal det nok gå, første skridt er at sige tak for hjælpen til dating coatchen, andet skridt er et kigge indad og tredje skridt er at gå ud og møde mennesker, mange flere end du gør i dag :)
contrast

contrast

1864 indlæg
  • Skrevet
Du fortalte tidligere at du har en asperger diagnose, og jeg ved ikke hvor meget du lægger betydning i det i forhold til at du ikke har fundet en kæreste. Men jeg har haft denne her ven i mange år, som er autist og har nogle træk som nok ikke ville tiltale så mange kvinder (sorry jeg siger det ligeud, jeg siger ikke det har noget med dig at gøre, for jeg kender dig ikke) - jeg har kendt min ven siden han var 13-14, og han havde ingen sociale kompetencer overhovedet i starten. Som i overhovedet. Og da slet ikke nok til at få en kæreste, i min optik. Men så begyndte han at involvere sig mere og mere i diverse communities, være frivillig, få en større omgangskreds. Nu har han en kæreste, og de har været sammen i en del år. Hun er rimelig normal af udseende/alm. pæn, går op i nørdede ting ligesom ham. Lige for at sige, at selvom man er den mest socialt akavede fyr, så KAN det virkelig godt lade sig gøre. Og igen, jeg kender dig ikke, så det er ikke for at skyde dig i skoene at du er socialt akavet - mere for at sige, at selv i mere "ekstreme" situationer er det muligt :)
Emma Butterfly

Emma Butterfly

39 indlæg
  • Skrevet
Jeg har en ven der kæmper med skizotypi og først har fundet sin første kærlighed nu gennem vens ven han er 34 år så du er ikke alene om at have svært ved at finde en pige men jeg tænker hvis du får et større netværk og arbejder med dig selv skal det nok ske ( :
Nellabelle

Nellabelle

1 indlæg
  • Skrevet
Hej.
Jeg kender dig ikke, og jeg ved slet ikke hvor langt du er i arbejdet med dig selv. Jeg sidder selv lige nu og dykker ned i psykologi og en masse andre aspekter af livet som menneske. Jeg så en video der slog mig, da jeg selv har været single i lang tid nu. Jeg søger ikke aktivt efter en kæreste, men jeg arbejder på hvordan jeg kan blive den bedste version af mig selv og dermed en god potentiel partner. Og måske er det dét du skal dykke ned i? Hvis du skulle date dig selv, ville du da investere i dig selv i et forhold? Er der nogle områder hvor du er styret af frygt og derved ikke lever dit livs potentiale fuldt ud? Det kan kvinder mærke meget hurtigt. Vi lever i en verden hvor det som kvinde hele tiden bliver fejret når vi er stærke, uafhængige, perfekte, præstationsparate, ufølsomme, selvstændige og formår at pakke vores blottede følsomme jeg væk. Når en kvinde så møder en mand der lige præcis besidder de sider hun så desperat prøver at lukke ned for i hende selv, lukker hun af for følelser og ser ham som "blød". Dette er rigtig ærgerligt, og det er ikke unormalt. 

Kærlighed til dig selv er over alt andet og alle andre mennesker. Det er måske et godt sted at starte :)