1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Flytte sammen?

Flytte sammen?

Detbaremig

Detbaremig

152 indlæg
  • Skrevet

Hej. 

Jeg og min dejlige kæreste har været sammen i lidt over et år. Jeg er i tyverne, han i trediverne. Vi bor begge hjemme, og ingen af os har boet sammen med en kæreste før. Det er virkelig svært at finde noget at bo i her hvor vi bor, men nu har vi så fået tilbudt vores egen lille leje lejlighed. Den ligger så vedsiden af mine forældres.. Vi har begge lyst til at takke ja. Tror I det er en god ide? Jeg vil så gerne flytte sammen. Jeg har næsten boet i en "taske", da jeg har været hos ham for det meste. Og synes ikke man kan udfolde sig som par hos andre, lave mad sammen osv i en andens køkken osv (altså når han nu bor hjemme)

Jeg er lidt bekymret for om jeg vil føle mig mere "hjemme" end han, og om min familie vil lade os have vores privatliv. Har I nogle gode råd til når man flytter sammen? Hvad gør det ved forholdet? Osv. råd modtages med kyshånd. 

1987-male

1987-male

3103 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
"Tror I det er en god ide?" Ja. "Jeg er lidt bekymret for om jeg vil føle mig mere "hjemme" end ham". Det afhænger jo af hvordan i indretter lejligheden. En mand føler sig ikke hjemme i den, hvis han ikke har sit eget space et sted. Så nu oversimplificerer jeg lige hele Adam og Eva mand/kvinde trilogien sådan så du har en laaang og meget nuanceret fortælling på 5 sek og kan gå i gang med at flytte i stedet :) Så: Vi skal have vores egen hule et sted hvor vi kan gemme hos når vi hader hele verden, og de dage findes hos alle mænd. Jeg har en ven, hans kæreste har netop ikke givet ham hans eget sted i lejligheden og i stedet stopfyldt den med hendes ting kun, så nu har han fået nok, at han ikke kan være nogen steder og bliver jagtet rundt i lejligheden når hun "vil snakke om det" og købt et kolonihavehus hvor han gemmer sig når parforhodssnakken byder sig op til dans :D Så river han bare ukrudt op og planter alle mulige sjove ting der ikke kan vokse alligevel :D Så: Lad os bruge udelukkelsesmetoden, igen ultra forsimplet: Soveværelset er fælles, køkkenet er dit, stuen er fælles, toilettet er fælles, måske mest dit egentlig, når du skal ordne dig 45 min - 1 time inden du går ud af døren (roooolig nu, det er ikke kritik og det med køkkenet er heller ikke for at skabe drama og "hvordan kan du sige sådan noget om kvinder" rooooo på, lad os nu holde os til sagen, hvis alt det her skulle skrives politisk korrekt blev vi aldrig færdige) hvor er der så plads til ham? Når du skal have plads går du bare ind på toilettet, ordner negle i 2 timer og snakker med en veninde over tlf eller hvad kvinder nu gør når de skal have luft, hvor er der plads til ham? Vær sikker på at han føler sig hjemme i et af krogene af lejligheden hvor du ikke puster ham i nakken med "jeg føler bare at vi....". Nej. Sig det til din veninde, sig det på et woman forum over 10 tråde, men vælg dine ord med omhu når du siger det til ham, så præcist som muligt, så kort som muligt, så lavpraktisk som muligt og lad ham tænke over ordene. Så: Hvis du ikke har en rum ekstra, så skab en hjørne i stuen hvor han kan have sit teknik, sin lim og hammer, sin frimærkesamling eller hvad han nu går op i. Og når han er i det hjørne, så kobler zebaren af på savannen, don't touch him for så er han hjemme og føler sig hjemme. Vil han dig lige nu og her, skal han nok komme væk fra det hjørne, og gå i køkkenent og sige (1) "har vi noget mad" eller gå ind i soveværelset og sige (2) "hvorfor har vi aldrig sex". Og så kan i snakke om (1) fælles indkøbsture/rejseplaner til syd/familierelationer og familiemiddage og julesammenkomster eller (2) romantiske film/biografture/følelser i parforholdet/rengøring/tøjvask/forpligtelser/ osv osv for det er han klar på. Så: Jeg kan ikke se at i ikke skulle være klare. Bare du husker at give ham space i forholdet og space bogstaveligt talt så han har sit eget rum et sted hvor KUN hans ting er samlet som du ikke rykker ved uden at spørge. Og det med forældrene at de er tæt på, det kommer an på, hvordan din relation med dine forældre er. Mine bor også tæt på. Hos mig er det sådan her: "Ring når i vil komme, så skal jeg nok sige om jeg kan". Så ringer de, og jeg kigger på hende med makeup fra aftenen før der ikke er vasket af, chefen der ringer og skælder ud på en weekend og veninden som har skrevet 4 snapchats hun ikke har åbnet endnu fordi hun ikke orker hende mere, så jeg tænker, hmm, hun er nok ikke klar til det der og jeg siger til dem "nej, ikke i dag". Hvis dine lige så forstående, så er der intet problem.