1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Forelsket, men uden fremtid

Forelsket, men uden fremtid

Inthismoment

Inthismoment

4 indlæg
  • Skrevet
Jeg står i en meget mærkelig situation, har faktisk ikke prøvet noget lignende. Sagen er, at jeg de sidste otte måneder har set en fyr, som jeg er sindssygt forelsket. Der er bare det store men, at jeg simpelthen ikke kan se en fremtid i det. Vi er for forskellige på mange måder, så jeg kan slet ikke se for mig, at det vil holde udover forelskelsesfasen. Af den grund har vi faktisk forsøgt at bryde med hinanden flere gange, men vi finder sammen igen og igen, fordi vi her og nu er forelskede og har svært ved at undvære hinanden. De fleste kender jo til at være friends with benefits, men det er vi meget tydeligt ikke. Vi går ud og spiser sammen, går ture i naturen, ser film og går til events sammen. Han har også mødt to af mine nære veninder. Men det er en virkelig mærkelig følelse, at vi kan være så voldsomt forelsket i hinanden begge to, og savne hinanden, men så alligevel kunne se nøgternt på det og være enige om, at det er noget forbigående. Jeg har prøvet forelskelser, der ikke har udviklet sig til kærlighed, men aldrig hvor jeg har vidst det på forhånd før hverdagen pludselig satte ind. Er der nogen af jer, der har haft erfaring med at være forelsket i en person, hvor i godt har vidst, at det ikke var et holdbart forhold af den ene eller den anden grund? Og hvordan er det gået?
1987-male

1987-male

2675 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Verden er utilregnelig. Jeg synes at i skal blive sammen når i har det godt sammen, lige meget med fremtiden. Du kan ændre dig, han kan ændre sig, verden kan ændre sig. Hvorfor dræbe noget der fungerer så godt lige nu? Nyd livet, vær sammen. Kig tilbage på dette indlæg om 2-3 år og hør dig selv sige, woow hvor jeg dog overtænkte den gang i stedet for at bruge tid sammen og nyde det. Det hele løste sig jo af sig selv, men fremover ved jeg i det mindste at jeg aldrig skal planlægge noget, tingene tager altid en drejning som vi umuligt kan tænke os til, så hvorfor tænke så meget over det og ikke bare nyde det der er? :))