Hej alle,
Jeg skriver til jer, da jeg har brug for råd af en/flere, som ikke er præget af kendskab til min kæreste og jeg. Vi har været sammen i mange år, siden vi begge var først i tyverne og havde et godt forhold det første års tid. Min kæreste er opvokset i en misbrugsfamilie, hvor både far og mor tog stoffer/drak alkohol, og han har selv idag, mange problemer med hans temperament/personlighed når han er fuld. Det sidste års tid, har har han ikke drukket, da han godt er klar over hans problem (han bliver aggressiv, grim i munden og har tendens til at være sammen med andre piger), men er nu startet med at drikke alkohol igen. Yderligere har han et voldsomt forbrug af snus, som jo egentlig ikke er et problem, men bekymrer mig. Han vågner flere gange om natten for at tage det, og kan ikke tage ud af huset, uden at have en pakke på sig, da han ellers bliver ubehagelig. Nå. Men vores problemer startede, da han efter et års forhold er mig utro (planlagt) med en pige han havde set lidt på en ferie før mig. De havde skrevet ugen op til episoden, og var så seksuelt sammen en aften i byen. Alt dette var planlagt og han kom ikke selv hjem og fortalte det, men jeg skulle i stedet selv opdage det, da der tikkede en sms ind på hans mobil hvor der stod: "var det i aften du ville skrive?" (mobilen lå lige foran os begge på sofabodet). Jeg blev fuldstændig ulykkelig, da jeg jo troede, at han slet ikke kunne finde på det, men det kunne han så. Herfra ændrede vores forhold sig fuldstændigt. Han var ulykkelig og jeg var ulykkelig. Men jeg vælger at tilgive ham og komme videre, da jeg jo egentlig synes vores forhold var godt før episoden. Men efter denne episode, begyndte han at vise andre sider af sig selv. Han drak ofte alt for meget når han var i byen, han løj meget om selv de mindste ting, og når vi skændtes, kaldte han mig så mange grimme ting. Sådan fortsatte det i perioder, og synes her jeg kunne se hans far i ham når han var fuld. Jeg fik at vide af en fælles ven, at han når de var i byen, kun fokuserede på at "få noget", og en anden bekendt fortalte mig, at han var kendt som byens kussetyv når han var fuld. Alt dette kom bag på mig, og så alligevel ikke. Vi har sidenhen haft et meget turbulent forhold, men også et godt forhold, hvor vi har samme fremtidsdrømme, interesser mm. Men på et tidspunkt blev alt for meget, og jeg vælger at gå fra ham, da jeg ser nogle beskeder mellem ham og en studieveninde (indikerede ikke utroskab, men var upassende). Vi er så herfra fra hinanden i 3 mdr, og vælger at gå tilbage til ham, da jeg følte mig så ensom og fortabt.. Savnede alt det vi havde sammen og det samme gjorde han. Men allerede 3 mdr efter begynder tingene at gå tilbage til før. Pigen han var sammen med mens vi var fra hinanden, viste sig at blive et gentagende problem. Hun skrev til ham og han svarede tilbage. Jeg havde flere diskussioner med ham omkring hende, og at jeg ønskede han cuttede al kontakt til hende. Hvilket han gjorde. Men 4 mdr senere, vælger han så at være sammen med hende til en fest, hvor de tog på hotel. Jeg finder igen selv ud af det, da jeg havde en utrolig dårlig mavefornemmelse. Og han fortæller så her, at ja, han havde været mig utro igen. Dog ikke kun med hende, men også kysset med en anden pige den aften. Her væltede min verden. Jeg troede lige, at vi endelig skulle have det godt, stifte familie, bygge hus osv, og så gør han sådan noget igen. Det er nu et år siden, og jeg har sidenhen haft svært ved at komme videre. Jeg kan simpelthen ikke glemme det, og hver gang han bliver sur og vi diskuterer, bliver han meget aggressiv (verbalt), hvor han kalder mig alle de grimme ting igen, og siger her at jeg er et meget dårligt menneske og at jeg er uintelligent. Men udover mine tanker, hændelserne og alt det andet, så elsker jeg ham jo. Men jeg er så bange for at blive holdt for nar, og er bange for, om jeg bare går og venter på, at han er mig utro igen? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og ved måske godt, at jeg fortjener bedre, for det gør jeg. Men har så svært ved at finde ud af, hvad der er det rigtige for MIG. Håber i kan hjælpe, eller bare komme med nogle andre perspektiver, og som ingen følelser har for denne mand. KH den fortvivlede.
Hej igen,
jeg hører hvad i siger!
Han tog væk tirsdag for at besøge sin bror nogle dage.. og sådan at vi kunne få noget luft og tænke igennem. Jeg har igen haft en underlig mavefornemmelse, og tjekker idag hans mail, hvor jeg ser at han har hentet Snapchat tirsdag aften og ændret kodeord. Siden hans sidste utroskab, har han ikke haft Snapchat, da det er der han kommunikererede med pigen han var sammen med og nu har han hentet det, samme aften han tog hjemmefra??
Hej igen, jeg er simpelthen nødt til lige at lufte dette også.
Jeg har fundet ud af, at han har tilføjet snapbrugere, som sælger sig selv gennem videoer og billeder (nøgne), og at disse brugere er blevet tilføjet af ham mens vi har været sammen (nu eller tidligere).
Pt er vi igang med at snakke om hvorvidt vi skal blive sammen, eller ikke. Undervejs bliver jeg ved med at finde ting, som ovenstående, men konfronterer ham ikke med det, da jeg simpelthen er "bange" for udfaldet. Selvom han gør alt dette mod mig, så er der et eller andet der holder mig fast. Har i nogle råd til, hvordan jeg omstiller mig selv til at tænke, at jeg er nødt til at komme ud af forholdet?
Kære Trådstarter.
En af de ting som sprang mig i øjnene, var at du skrev: "vælger at gå tilbage til ham, da jeg følte mig så ensom og fortabt”
Du bliver nødt til at mærke efter hos dig selv og finde ud af hvorfor den følelse opstår. Hvad kan være grunden til at du føler dig fortabt. Prøv at skriv ned de gange du har følt dig ensom og fortabt, hvilke situationer påvirkede de følelser og hvordan håndtere du det? Kunne du være i det eller kontaktede du straks din kæreste for at komme af med dem?
Når du har fundet ud af hvad dine følelser af ensomhed og af at være fortabt skyldes kan du også lettere starte næste fase med at lære at håndtere dem, og bryde de mønstre der gør at evt. påvirker dem.
Derudover vil jeg råde dig til at gå fra din kæreste. Du er godt klar over at han ikke behandler dig godt. I er blevet hinandens tryghedspuder. Du kommer tilbage til ham for at undgå de negative følelser og han kommer til dig, fordi du er hende backuppen der er der efter de andre piger, som han altid kan gå tilbage til. Slå op med ham, blokere ham fra alt så du ikke blive fristet til at kontakte ham, og arbejd med dine følelser. Få evt. en god ven/familiemedlem til at være hos dig, og snak sammen.
Håber det kunne hjælpe : )
Du skal være logget ind for at kommentere.
Log ind her