1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Han har så travlt med fremtiden- er det bare mi...

Han har så travlt med fremtiden- er det bare mig der er for langsom?

banditqueen

banditqueen

124 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Hej piger.
Jeg er sammen med en mand jeg holder meget af og elsker. Vi har vores ture selvom vi kun har været sammen i små 7 måneder.
Jeg har fra dag et følt at han har meget travlt i forhold til fremtiden. Han har en høj stilling og vil derfor gerne stemme kalendre hvilket jeg jo egentlig godt forstår. Hvis det stod til ham, var vi sammen 24/7. Sådan har jeg det bare ikke, og jeg kan mærke at jeg faktisk bliver  i dårligt humør og ligefrem ked af det, når han i hver eneste telefonsamtale begynder at snakke om kalender, om jeg er træt af ham, om jeg ikke bare kunne prioritere ham lidt osv. Jeg synes ikke at jeg gør andet!

Han gør det i en god mening, men kender i ikke de her mennesker der bare kan give en dårlig samvittighed uanset hvad der kommer ud af deres mund? Sådan har jeg det med min kæreste.. Det er også omkring børn, hus, giftemål, fremtid, drømme, fantasier- og jeg føler ærligt at jeg bliver kvalt.

Jeg vil faktisk gerne have styr på vores forhold før jeg overhovedet vil tænke på at bære vores barn i min mave, bo i vores hus osv. Men det er som om at jeg føler mig meget forkert fordi at jeg har brug for tid til mig selv. Vi har begge børn der bor hjemme, forskudt. Så vi er aldrig rigtig sammen uden børn, og det tror jeg også gør at han er ekstra meget på for at vi kan få lidt alenetid sammen, hvilket jeg igen godt forstår. Er jeg bare den eneste der godt kan få en klump i halsen over når det føles som om at tingene skal være så skemalagt og fast? Puha..

Kunne det hjælpe at lave en fast dag fx. hver anden mandag hvor man så bruger tid på kalender? FOr jeg ved ikke hvorfor, men jeg bliver i så dårligt humør når han begynder over telefonen :/

Desuden tror jeg også bare det er meget overvældende for mig. Jeg har aldrig haft en kæreste der som sådan vil mig SÅ meget, og jeg har bare vænnet mig til at jeg ikke er særlig prioriteret. Og så kommer der en mand der lever ud fra sin kalender og mig der bare tager tingene som de kommer. Hvilket ikke hænger sammen når man er sammen med en karieremand.. Nogen der har et råd? Jeg kan mærke at det langsomt dræber min kærlighed og forelskelse at jeg hele tiden har dårlig samvittighed fordi jeg ikke er helt så på om de her ting som ham..

Det skal tilføjes at jeg for tiden kæmper med ekstremt lavt selvværd og jeg er desværre alt for god til at bilde mig selv ind at jeg ikke er god nok til ham.. Hvilket så munder ud i at jeg ikke er god for ham og fremtiden..