1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Hvordan flirter og scorer man? Jeg tror, at jeg...

Hvordan flirter og scorer man? Jeg tror, at jeg ikke flirter nok med en specifik pige?

Indyfan

Indyfan

10 indlæg
  • Skrevet
Ja, ja, dette er egentligt et forum for kvinder, og nej, det er ikke mit første indlæg, som ligner dette. Hvis I vil give hug for dét, så må I dét.

Men jeg kom til at tænke på, om der er nogen, der har konkrete tips og råd til, hvordan man flirter?

Jeg spørger med udgangspunkt  i en specifik pige, som jeg dater, der sagde, at hun ikke har friendzonet mig og bestemt har følelser for mig, men hun er i tvivl om, hvad hun præcist føler for mig, da hun siger, at hun ikke helt har en såkaldt "kæreste-vibe" fra mig. Jeg vil lige tilføje, at hun kun er 20 år og har aldrig haft et rigtigt kæresteforhold, så jeg tror, hun måske sammenligner med de følelser, som hun havde med sine flirts/bolleven i teenageårene? Hun nævte desuden selv, om det mon er fordi, vi stadig ikke har haft sex, eller om det er fordi, der er så mange omvæltninger i hendes liv indenfor den tid, vi har haft kontakt med studentereksamen og start på universitetsstudium i ny by (hvor jeg bor), hvor hun lige er flyttet til. 

Men jeg kom til at tænke på, om jeg mon flirter nok med hende? Det handler jo meget om kemi, så hvis kemien bare ikke er der, så er der vel næppe så meget, jeg kan gøre. Jeg synes ellers, at vi har en virkelig god kemi, vi har meget samme humor og både grine sammen, men også være seriøse og kan tale åbent om alt og intet, og hun har sagt, at hun bestemt tænder på mig både fysisk og personlighedsmæssigt. Hun tager også initativ til at kysse og røre mig intimt.

Jeg er også lidt ked af, at hun havde følelser for en fyr i gymnasiet, som hun havde en flirt med, som havde gang i flere piger på én gang. Så jeg føler, at han måske har haft noget, som jeg ikke har? Altså bedre til at flirte og selvsikkerhed med mere.

Men jeg tænkte på, at grunden til, at jeg overordnet er så uerfaren med piger er, at jeg har været så vældig genert og ikke er god til at flirte. Jeg er en fyr på 28 år, meget genert, jeg har aldrig haft en kæreste, jeg er jomfru og har først for nyligt fået mit første kys med den omtalte pige, som jeg har datet gennem Tinder i ti måneder nu. Vi har så tilgengæld kysset virkelig meget nu og rørt hinanden meget intimt, men så heller ikke mere end dét, da vi tager det stille og roligt. Ja, det er længe at date uden at have sex eller være officielle kærester, men vi har heller ikke mødtes mere end ni gange, og dermed er vi stadig uafklarede.

Jeg synes, at det er blevet bedre med min generthed og jeg kan sagtens tale med piger. Jeg kan også godt drille piger lidt for sjov, hvilket jeg også gør med hende min flirt, og kan komme med både implicitte og eksplicitte kommentarer om, at jeg vil have hende seksuelt, hvilket hun reagerer postivt på, så det er nok flirten, I guess? Men jeg er generelt nok bare ikke meget for at flirte, og slet ikke hvis jeg ikke kender pigen, og pigen ikke allerede ved, at jeg er interesseret (eks. vha match på Tinder) fordi jeg så er bange for at blive afvist, så jeg har nok haft tendes til at virke ret neutral, når jeg taler med piger? Men alting er vel øvelse, så jeg skal nok bare blive ved.
1987-male

1987-male

3069 indlæg
  • Skrevet
"Men jeg kom til at tænke på, om jeg mon flirter nok med hende?". Din problemstilling ligger i at du ikke kan give slip på hende. Du kan ikke få en kvinde til at elske dig. Enten vil hun eller vil hun ikke. Så alle spørgsmål omkring hvordan du skal gribe det an i forhold til hende er irrelevante: Hun føler ikke det du gerne vil have hende til at føle, og så er den case lukket. Som jeg skrev i det andet indlæg, du lider i det forhold. Enten må du acceptere at du lider fordi du ikke får du gerne vil have og blive i lidelsen og sige til dig selv ok det er her jeg bliver fordi jeg er lidt småmassohist og ka godt lide at lide, eller må du finde en anden som reelt vil dig og opfylder de behov du har. "konkrete tips og råd til, hvordan man flirter?" Here you go: https://www.amazon.com/Superflirt-Tracey-Cox/dp/0789496518 og https://www.saxo.com/dk/datingens-psykologi_jacob-de-lichtenberg_haeftet_9788799632602 Det andet du skriver kan kortes ned til: igen igen, du kan ikke tvinge hende til noget, og ja, kom ud og mød nogle flere kvinder, så kommer det hele af sig selv. Jeg kan ikke se hvordan vi skal kunne koge suppe mere på dine indlæg, det er ikke en kritik, bare at jeg ser, at emnet er totalt udtømt nu med dig og den pige eller din personlighed.