1. Forum
  2. Debatten
  3. Kærlighed
  4. Hvorfor kan jeg ikke få en kæreste?

Hvorfor kan jeg ikke få en kæreste?

anonym0003

anonym0003

2 indlæg
  • Skrevet

Kære alle som måtte læse med.

Jeg står i en situation, hvor jeg ingen idé har om hvad jeg skal stille op. Jeg er træt, vred, ked af det og håbløs.

På trods af mange coaching videoer på youtube og mange læste artikler og bøger om emnet kærlighed, har det endnu ikke lykkedes mig at holde på en mand. Jeg er 26 år, og har aldrig haft en kæreste. Det er hårdt at ses med mine veninder når de fortæller om alle deres fantastiske oplevelser og planer med deres kærester. Jeg smiler og prøver ikke at lade min misundelse over deres liv skinne igennem, men forhevede hvor er det svært, når man bare rigtig gerne selv vil. 

Der danner sig at mønster for hvordan jeg oplever datng-processen. Jeg går på date med en sød fyr, jeg føler mig tiltrukket, synes der er god kemi. Jeg er glad og føler mig elsket og taget af. han charmerer mig og jeg falder hurtigt for ham. Efter et par dates har vi haft sex og efter noget tid forsvinder han lige så hurtigt ud af mit liv som han dukkede op i det. Vi passerer aldrig femte date. Jeg bliver angst og ked af det og usikker på mig selv. Jeg frygter afvisningen og overtænker det, og bbliver deprimeret og angst. Jeg er begyndt at spørge dem, hvorfor de pludselig ik ønsker at ville noget med mig længere, og svaret er aldrig enstemmigt. De ønsker fortsat at ses, men udelukkende for sex, intet seriøst. Jeg har også haft lagt mine kort på brdt tidligt  og sagt, at skal vi ses, så er det kun seriøst, og selvom de går med til det, så ender det stadig på samme måde: jeg bliver såret.

Jeg tiltrækker typisk og bliver selv tiltrukket af meget intelligente, ambitiøse, succesfulde og flotte mænd, mænd som jeg ofte vurderer som værende over mit niveau. Det er et generelt problem for mig at jeg tænker det om andre, at de er bedre end mig, og især om mænd, hvorfor i alverden ville han dog være sammen med mig? og er jeg god nok, klog nok, smuk nok osv? Mine veninder og alle som møder mig siger at jeg er fantastisk, at jeg er smuk, intelligent, ambitiøs, har en vidunderlig personlighed osv, men jeg er ikke god til at sige det til mig selv og tro på det. Jeg har hele tiden en følelse af at jeg ikke er god nok, og at de mænd som jeg er tiltrukket af da slet ikke vil have mig, for hvorfor skulle de dog have lyst til det, når nu der er meget smukkere, klogere osv kvinder derude?

Det skal siges at jeg har oplevet meget svigt og mobning i min barndom, jeg har altid lidt af meget lavt selvværd, og har haft flere depressioner og kæmpet med angst. Jeg er lige blevet diagnosticeret med ADHD og har gået i terapi i ca 3 år, hvilket har hjulpet, men ikke nok. Jeg er ekstrem mønsterbryder, så har generelt set bare kæmpet meget med mig selv og min omverden og er på vej mod et liv bedre end det mine forældre kunne magte. 

Jeg vil SÅ gerne finde kærligheden, men ramler ind i samme problem gang på gang. Jeg blev droppet igen for ca 3 uger siden og tvivler seriøst på om jeg nogensnde finder ham.

1987-male

1987-male

2631 indlæg
  • Skrevet
  • Sidst opdateret
Tro mig du er ikke alene. Der er rigtig mange kvinder der har skrevet det samme herinde, "jeg har det hele, men han vil kun have sex". Statistisk set er der også flere singler nu end nogensinde før, årsagen kan være Tinder kulturen, hvor der altid er en der er bedre, og så springer mange videre til den næste. Så der er intet galt med dig, det er bare tiden vi er i, hvor mange vælger ikke at holde fast i det der faktisk er "godt nok" om man vil. Samtidig med det hører jeg rundt omkring, at mange mænd bliver overstimuleret af porno, gaming og alt muligt andet der gør at det at have en kæreste kun handler om et quick fix, altså spænding nu og her og så skal de bare videre og videre... Så pas nu på, at du ikke konkluderer at du er alene, eller at alt er vel hos dine veninder. Jeg har en god ven der har en kæreste. Hun er smuk, perfekt, intelligent, de lægger facebook opdateringer ud konstant hvor godt de har det og alt er på overfladen vel. Men når jeg mødes med ham, fortæller han en helt anden historie. Han er ved at dø i det forhold. Hun ønsker at opretholde det perfekte image over for veninderne og går virkelig all in på det, du ved hvordan "i kvinder er" (beklager generaliseringen) - når vi mænd yder 80% når vi skal yde max, så yder i 150% - det er det hun gør, hun går all in og kræver at alt er perfekt i deres forhold udadtil så glansbilledet bevares i disse tider, men indad til, jeg er seriøst bange for hans tilstand. Så nej, alt er ikke en dans på roser hos dine veninder, jo mere de fortæller dig om, hvor perfekt det er, jo mere vil jeg våge pelsen og sige, at det ikke er. Der hvor forholdet er godt, behøver man ikke at udpensle det til højre og venstre for at få anderkendelse. Men tilbage til hvad det egentlig handler om - dig. Prøv 2 ting: 1) Drop sex helt. Bare som et eksperiment. Der vil ske to ting. Enten går han fra dig, fordi han ikke får sex, eller bliver han, fordi han ser dig som et uopnåeligt mål, og så venter han gerne ½ år indtil i har sex. Når i så har sex, så lad ikke være hende der bare tager imod. Sex og magt sidder i samme chakra. I dit forhold virker det som om, at han bare skal vise over for dig, "her bestemmer jeg" - jeg har sex med dig. Vend det om, hav sex med ham. Når han gerne vil den stilling i sengen, siger du "nej, det gør vi ikke" med dine bevægelser og så tager du en anden stilling. Bum, så har du magten, kontrollen, og det har du også i forholdet. Det er dig der bestemmer, hvornår i gør hvad sammen, og hvornår forholdet skal stoppe. De forhold jeg har været i, synes jeg virkelig der er en sammenhæng mellem vores sexliv og vores forhold. Det jeg gør i sengen, gør jeg også i forholdet. Jo mere jeg styrer i sengen, jo mere styrer jeg også i forholdet, det sker på en eller anden måde helt automatisk. Prøv det af, hvad har du at miste? :-) 2) Fint med kærlighedbøger, men se det ikke som et mål der ikke er blevet nået. Se det som en process. En læringsprocess som alt andet i livet. Det er en helt anden filosofi. Prøv at google wayne dyer change your thoughts change your life, er bogen noget for dig, sender jeg den gerne som mp3. "Stop chasing your dreams" emnefeltet han behandler er virkelig din problemstilling i en nøddeskal. Jo mere du presser på for at få en kæreste, jo mere fjerner han sig fra dig. Tag det helt afslappet, han kommer når han kommer som hos alle andre herinde der har skrevet det samme før dig, men 2 år efter skriver "jeg vil ikke have ham, man han vil gerne have mig, hvad gør jeg" :) Så, jeg tror bare du skal prøve lige så stille igen og så tag den som det kommer. Her er en lille guide du måske kan bruge, for at få flest muligt matches. Køb et yousee simkort i netto til 15 kr. Registrerer dig på Tinder, men med det friske nummer, så kommer du først frem i køen af dem der bliver set i en uge. Dvs præcis om en uge, der logger du ind på tinder igen og så matcher du bare løs :) Tinder har en bestemt algoritme, og nu kan du få flest matches på denne måde ^^ Jeg udvikler selv apps ala Tinder, så jeg sidder lige nu med en ven og er ved at teste om man kan lave en app som tinder bare med mere fokus på at det også virker på pc og mac, videoen er til ham, beklager at den er på eng, men som du kan se, kører tinder ikke helt som den skal på pc: https://streamable.com/qfi7s Linket virker kun i et par dage.
Frkhello

Frkhello

32 indlæg
  • Skrevet
Du er ikke alene ❤️ Jeg har det på samme måde. Jeg har dog haft kærester men ikke noget der har været længerevarende. Tit har jeg også tænkt "hvad er der galt med mig" og man får dårligere selvværd. Lyder også til du har dårligt selvværd. Prøv at arbejde med det først. Man kan jo ikke elske andre før man elsker sig selv. Jeg er også selv igang med at arbejde med mit selvværd og jeg kan mærke jeg får det bedre med mig og selv og min situation. Ja, det er svært når veninder har kærester de har været sammen med i flere år. Den ene efter den anden bliver gravid osv. Jeg vil vove at påstå at mine midt tyverne, er de hårdeste år jeg har haft. Værre end teenager årene. Jeg synes det er super hårdt at være den eneste single i min omgangskreds. 2 af mine tidligere veninder har kærester og børn. De faldt ligesom fra de blev gravide, for så synes de ikke vi var samme sted i livet mere, fordi jeg jo stadig var single, gik i byen, datede her og der. Nogle veninder er man vokset fra osv. Nu har jeg 3 veninder og de alle 3 har kærester. Kun den ene har ikke børn endnu, men de planlægger. De her midttyvere/slut tyverne er bare utrolig svært. Men jeg ved at vi ikke er de eneste. Der er mange der står i vores sted. Dating kulturen Idag er et helvede og det er bare svært at være single Idag. Alle vil have det hele og det bedste og hvis ikke man lige er forelsket på 1. Date jamen så er det videre. Jeg tror også man selv skal nedjustere sine krav. Man kan ikke få det hele og går man efter det perfekte kan du lede hele livet som single. Forleden skrev jeg op i min dagbog hvad jeg ønskede mig i en kæreste hvis jeg selv kunne designe ham og hvad jeg der var vigtigst for mig i et forhold. Der var stor forskel i de 2 sider. Før gik jeg også efter "jamen hvis jeg skal finde en mand jeg skal have børn med, så skal han altså se godt ud med mørkt hår og blå øjne, være sød, ambitiøs, gadedreng i sengen, godt job, kærlig etc etc etc" men man kan ikke få alt. Så det vigtigste for mig nu er faktisk at han er sød, behandler mig godt og at vi har nogenlunde samme mål for fremtiden. Fuck om han er en gadedreng i sengen, om han er mørkhåret, har et godt job.. Ingen har alt hvad man drømmer om. Jeg tror man selv skal være lidt mere åben. Men det er sgu svært med dating apps som tinder som er så overfladisk. Det handler jo bare om udseende i bund og grund. Triste tider!!